Referat af Byrådets møde d. 23.04.2007

113. Forretningsorden og retningslinier for Bygningsforbedringsudvalgets virksomhed

Sagsbeh.: Thorben Rokkjær

Sagsnr.: 1370-49558

Sagsfremstilling Jævnfør § 32 i gældende byfornyelseslov fastsætter Byrådet retningslinier for

Bygningsforbedringsudvalgets virksomhed. Vedlagte forretningsorden samt, som bilag 1 til forretningsordenen, retningslinier for Bygningsforbedringsudvalgets virksomhed er vedtaget i Bygningsforbedringsudvalget den 19. marts 2007 og ønskes godkendt i Byrådet.

Forretningsordenen indeholder bl.a. regler for indkaldelse af ansøgninger om tilskud, mødevirksomhed herunder mødehyppighed og dato, udfærdigelse og udsendelse af dagsordener, beslutningsdygtighed, tegningsregler mm.

I ”Retningslinier for tildeling af støtte fra Bygningsforbedringsudvalget” omfatter støtteområdet ikke alle ejer- og andelsboliger opført før 1950, som mangler tidssvarende opvarmning eller wc og er væsentlig nedslidt, og som bebos af ejeren/andelshaveren. Støtteområdet er indsnævret til alene at omfatte de nævnte ejendomme, der samtidig er fredede eller bevaringsværdige. Ifølge retningslinierne skal tildeling af støtte til fredede og bevaringsværdige ejendomme ske ud fra en samlet vurdering af kriterierne:  Ejendommens bevaringsværdi.  Ejendommens synlighed og betydning for bybilledet eller landskabet.  Betydningen af istandsættelsernes fastholdelse eller forøgelse af ejendommens bevaringsværdi. Støtteberettigede udgifter vil være istandsættelse af bygningens tag og fag, teknisk rådgivning, arkitektbistand, administrationsudgifter så som revisor mm. Idet der er tale om fredede og bevaringsværdige bygninger, giver loven hjemmel til at yde støtte på op til 1/3 af de støtteberettigede udgifter. Inkluderet i støtteberettigede udgifter er således ikke arbejder til afhjælpning af kondemnable forhold (sundheds- og brandfare), men det er en forudsætning for støtte, at sådanne forhold senest er afhjulpet i forbindelse med gennemførelsen af byfornyelsen. Desuden er ikke inkluderet mindre udgifter til tinglysning af deklaration i ejendommen og renteudgifter på byggelån. Der tinglyses en deklaration på ejendomme vedrørende vilkår for hel- eller delvis tilbagebetaling af tilskuddet, såfremt ejendommen sælges inden for et nærmere fastsat åremål på højest 20 år. I retningslinierne er deklarationens løbetid for alle sager fastsat til 15 år. Retningslinierne indeholder desuden bestemmelser om, hvorledes der ansøges om støtte, og at Bygningsforbedringsudvalget kan stille arkitektoniske og miljømæssige krav m.m. som forudsætning for at yde støtte.

Lovgrundlag Lov nr. 1234 af 27. december 2003: ”Lov om byfornyelse og udvikling af byer”.

Byrådet 23.04.2007

258

Made with FlippingBook - Online magazine maker