Referat af Byrådets møde d. 23.04.2007

114. Delegering af beføjelser til Bygningsforbedringsudvalget

Sagsbeh.: Marzena Anna Andersen

Sagsnr.: 1370-49558

Sagsfremstilling Ifølge byfornyelseslovens kap. 4 kan Byrådet behandle ansøgninger om støtte, træffe beslutninger om tilsagn om støtte til ejer - og andelsboliger herunder fastsætte støttens størrelse. Byrådet kan stille vilkår for støtte, stille krav om udførelse af bestemte arbejder, fastsætte frister for gennemførelse af istandsættelse m.v. Det er desuden Byrådets opgave at godkende byggeregnskab og tinglyse en deklaration på ejendomme, som har modtaget støtte. Byrådet kan nedsætte et bygningsforbedringsudvalg til helt eller delvis at udøve Byrådets beføjelser efter kap. 4. Både i gl. Næstved og Suså har Byrådet delegeret disse beføjelser i sin helhed til Bygningsforbedringsudvalget. Byrådet skal dog fortsat fastsætte retningslinier for udvalgets virksomhed. Arbejder efter byfornyelseslovens kap. 4 er omfattet af Lov om indhentning af tilbud og Bekendtgørelse nr. 804 om støtteberettigede ombygningsudgifter. Ifølge denne lovgivning skal anvendelse af underhåndsbud, arbejde i regning og i eget regi godkendes af Byrådet. Bygge- og anlægsopgaver med en anslået samlet værdi på 3 mio. kr. ekskl. moms skal udbydes i licitation. Byrådet kan delegere kompetencen på dette område til Bygningsforbedringsudvalget. Lovgrundlag Lov nr. 338 af 18.5.2005 om indhentning af tilbud Bekendtgørelse nr. 804 om støtteberettigede ombygningsudgifter til bygningsfornyelse mv. Lov nr. 1234 af 27. december 2003 om Byfornyelse og udvikling af byer Supplerende bemærkninger Bygningsforbedringsudvalget har på sit møde den 19.3.2007 besluttet, at anmode Byrådet om delegering af beføjelser efter kap. 4 af Lov om Byfornyelse og andre beføjelser til Bygningsforbedringsudvalget.

Politisk behandling Udvalget for Ejendomme og Lokalplaner Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning Byrådet

Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, - at beføjelser efter byfornyelseslovens kap. 4 overdrages i sin helhed til Bygningsforbedringsudvalget - at beføjelsen til at tegne kommunen på tilbagebetalingsdeklarationer udarbejdet med hjemmel i byfornyelseslovens kap. 4 delegeres til Bygningsforbedringsudvalget. - at beføjelser til at godkende anvendelsen af underhåndsbud, arbejde i eget regi og arbejde i regning i forbindelse med arbejder støttet efter lov om byfornyelse kap. 4 delegeres til Bygningsforbedringsudvalget.

Byrådet 23.04.2007

260

Made with FlippingBook - Online magazine maker