Referat af Byrådets møde d. 23.04.2007

96. Samlet budgetkontrol pr. 1. marts 2007

Sagsbeh.: Steen Andersen

Sagsnr.: 2007-1365

Sagsfremstilling

Der laves to tidlige budgetkontroller i foråret 2007, nemlig pr. 1. marts og pr. 1. maj 2007. Det er meget vigtigt, at der bliver fulgt hurtigt op på kommunens første budget, så eventuelle ændringer i budgetforudsætninger mv. bliver kendt så tidligt som muligt. Ved budgetkontrollen pr. 1. marts 2007 har alle 19 politikområder (udgiftsområder) været gennemgået for både drifts- og anlægsbudgetterne. Budgetkontrollen er baseret på en vurdering af de to første måneders forbrug samt ændringer i budgetforudsætningerne siden budgetvedtagelsen i oktober 2006. Der er herudover flyttet nogle budgetter mellem områderne. Flytningerne er udgiftsneutrale for det samlede budget. Resultatet af budgetkontrollen for de forskellige politikområder har været drøftet på nogle forberedelsesmøder med deltagelse af Økonomi- og Personaledirektøren, Fagdirektøren, Fagchefen og Økonomiafdelingen.

Budgetkontrollen er behandlet i Direktionen den 28. marts 2007.

Supplerende bemærkninger Resultatet af budgetkontrollen pr. 1. marts 2007 behandles i Direktionen, Økonomiudvalget og i Byrådet sideløbende med Budgetdirektivet for 2008.

Politisk behandling Fagudvalgene behandler den samlede budgetkontrol efter følgende tidsplan: UKF 2. april 2007 UBL 8. maj 2007 UEL 3. april 2007 USU 4. april 2007 UAE 10. april 2007 UTM 10. april 2007 UHP 11. april 2007 UBF 11. april 2007

Den samlede budgetkontrol bliver behandlet i Økonomiudvalget den 16. april og i Byrådet den 23. april 2007.

Sagens bilag Resultatet af den samlede budgetkontrol er udsendt til alle byrådsmedlemmerne den 30. marts 2007. Indstilling Direktionen indstiller, at - den samlede budgetkontrol godkendes - de foreslåede bevillingsændringer på drift på i alt 11,842 mio. kr. i 2007 godkendes (markeret med B i bilag med specifikationer pr. politikområde) - de foreslåede bevillingsændringer på drift på 12,582 mio. kr. i 2008 indarbejdes i forbindelse med budgetlægningen for 2008 (markeret med B i bilag med specifikationer pr. politikområde)

Byrådet 23.04.2007

220

Made with FlippingBook - Online magazine maker