Referat af Byrådets møde d. 23.04.2007

121. Frigivelse af rådighedsbeløb - parkeringspladser i Næstved Bymidte

Sagsbeh.: Jens Vagn Nielsen Terp

Sagsnr.: 2007-18501

Sagsfremstilling På baggrund af flere henvendelser om stort pres på parkeringspladser i Næstved Bymidte fremlægger Forvaltningen forslag til at anlægge mulige parkeringspladser for på kort sigt at afhjælpe situationen. Forvaltningen vil følge op med en nærmere analyse af parkeringsbehovet i Næstved Kommune set på længere sigt og på den baggrund pege på mulige løsninger for etablering af parkeringspladser på lang sigt.

Her og nu peges der på, at der kan anlægges parkeringspladser ved udvidelse af Rådmandshavens parkeringsanlæg og udvidelse af parkeringsanlægget i Teatergade.

Det undersøges tillige om scenen på lave ridebane i Grønnegade kan flyttes til anden placering, da det vil give ca. 25 parkeringspladser ekstra.

Rådmandshavens parkeringsanlæg:

Det foreslås, at der etableres 23 parkeringspladser på det grønne areal i forlængelse af Rådmandshavens parkeringsplads i pladsens sydlige del. Parkeringsbåsene anlægges med massive SF-betonbelægning i modsætning til den nuværende belægning med græsarmeringssten, der ikke er hensigtsmæssig. Der plantes enkelte solitærtræer på steder, hvor de har en mulighed for at udvikle sig. Overslagsmæssigt vil udgiften beløbe sig til ca. 876.000 kr.

Parkeringsanlæg i Teatergade:

Parkeringspladsen i Teatergade er uhensigtsmæssig indrettet med vinkelret parkering ud mod den gennemgående vej i indersiden af kurven. Parkeringspladsen rummer 54 parkeringspladser, heraf 33 langtidsparkering.

Udbygning af parkeringspladsen på den grønne græsplæne mod Munkebakken giver plads til yderligere 46 parkeringspladser til i alt 100 pladser.

Parkeringspladsen anlægges med to indkørsler og med en samlet udkørsel i midten. Langs kørebanen mod Teatergade etableres en græsrabat i bredde på ca. 2,75 meter og i græsrabatten plantes en række allé træer.

For at begrænse parkeringsvejens bredde udføres parkeringsbåsene med en vinkel på ca. 60 0 , og parkeringstrafikken ensrettes. Mod Munkebakken fastholdes det eksisterende fortov.

Statuen med frihedskæmperen flyttes til repos ud for udkørslen, hvor placeringen bliver mere fremtrædende.

Byrådet 23.04.2007

274

Made with FlippingBook - Online magazine maker