122. Igangsætning afskærende ledningsanlæg - Stævnehallen Herlufmagle, tillægsbevilling 2007
Sagsbeh.: Dan Soltau
Sagsnr.: 36674
Sagsfremstilling Efter anmodning fra Stævnehalsudvalget for Jehovas Vidners Stævnehal i Herlufmagle i 2006 om tilslutningstilladelse til det offentlige kloaksystem ved etablering af afskærende ledningsanlæg er der givet principgodkendelse og økonomiske vilkår for tilslutning af Stævnehallen til den offentlige kloakforsyning. Anmodningen var begrundet i, at det nuværende private spildevandsanlæg med udledningstilladelse til Torpe Kanal ikke længere er funktionsduelig, og ikke ville kunne opfylde de kommende skærpede krav til forbedret spildevandsrensning på ejendommen. Der er udarbejdet projekt og indhentet tilbud på udførelse af anlægsarbejdet ved det Rådgivende Ingeniørfirma Nielsen & Risager. Projektforudsætninger er udvidet, således at enkeltliggende ejendomme i oplandet senere vil kunne tilsluttes det nye spildevandsanlæg. Dette er sket ved en øget bestykning af pumper og dimensionering af ledningsanlægget, samt videreførelse af dette til ”hovedpumpestationen” ved Birkevang i Herlufmagle. Der foreligger licitationsresultat, hvor entreprenørfirmaet C Holbøll og Sønner afgav det laveste entreprisetilbud af de 5 indbudte entreprenørfirmaer på kr. 948.955,- ekskl. ekstraarbejder, tilsyn, samt pumpeleverance og den forøgede ledningsdimensionering m.v., der skønnes til kr. 500.000,- Der skal søges om frigivelse af den fornødne tillægsbevilling for at kunne igangsætte etableringen af det afskærende ledningsanlæg. Lovgrundlag Bkg. nr 1667 af 14.12.2006 om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4 Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. Lovbkg. nr. 716 af 23. juni 2001 Økonomi Efter betalingsvedtægten skal der opkræves tilslutningsbidrag for de 3 boliger på området. Selve Stævnehallen skal beregnes efter reglerne for erhvervsejendomme i landzone efter faktisk bebygget erhvervsareal tillagt en skønnet bebyggelsesprocent, såfremt virksomheden var beliggende i byzone, f.eks. 25 %, hvilket giver et matrikulært areal, bidraget kan beregnes efter.
Erhvervsbidraget udgør således 24 gange normalbidraget. I alt 27 reducerede bidrag (der afledes kun spildevand) svarende til ca. kr. 627.000,-.
Der er i de givne økonomiske vilkår for tilslutning af Stævnehallen givet tilsagn om tilslutning til de faktiske anlægsomkostninger, dog max. kr. 627.000,-.
Den samlede entrepriseudgift andrager kr. 1.450.000,-, der foreslås finansieret via tilslutningsbidrag til kloakforsyningen på kr. 627.000,- og restbeløbet kr. 823.000,- via kloakfonden.
Økonomiafdelingen oplyser, at der ikke er budgetteret med udgiften til detailkloakeringer, idet det ved budgetlægningen for 2007 er forudsat, at udgifter til detailkloakeringer kan dækkes af tilslutninger fra områderne. I tidligere fremsendt sag (nr. 37740) var der et overskud på 1 mio. kr., som kan dække nærværende sags underskud.
Byrådet 23.04.2007
278
Made with FlippingBook - Online magazine maker