125. Frigivelse af anlægsmidler til modernisering af Vejvæsenets mandskabs- og garagefaciliteter
Sagsbeh.: Morten Hallgreen
Sagsnr.: 2007-14828
Sagsfremstilling I investeringsoversigten til budget for 2007 og 2008 er der afsat i alt 9.000.000 kr. til modernisering af garage- og mandskabsfaciliteterne på Vejvæsenets materielgård på Thurøvej. Ejendomme Anlæg har sammen med Vejvæsenet udarbejdet et programoplæg, som beskriver omfanget af den ønskede modernisering af bygningsmassen på materielgården. Programoplægget omfatter følgende arbejder: Vejvæsenets administration og ledelse samles på Thurøvej, samtidigt får flere medarbejdere stilleplads på materielpladsen. For at få plads til medarbejdere på Thurøvej, ønskes det nuværende administrationsområde, depotareal samt omklædningsfaciliteter på 1. sal i den nuværende materielbyging udvidet. Efter aftale med Redningsberedskabet kan udvidelse gennemføres ved inddragelse af en mindre del af Redningsberedskabets depot, som i dag er placeret på arealet op mod det nuværende administrationsområde. Det nuværende værkstedsområde er placeret i tilknytning til Vejvæsenets nuværende garager og disponerer ca. 240 m2. Værkstedsarealet har ikke en tilstrækkelig størrelse og lofthøjde til, at der hensigtsmæssigt kan foretages reparationer og service af den nuværende maskinpark. Værkstedet ønskes flyttet fra den nuværende placering til en af længerne i den nyerhvervede naboejendom, hvor der kan etableres et sammenhængende maskin- og smedeværksted med tilstrækkelig lofthøjde til at servicere de større maskiner og lastbiler. I en af de øvrige længer af den nyerhvervede naboejendom er der indrettet et stort lagerrum. Bygningen ønskes ombygget til nye garager ved etablering af porte i hele bygningens facadelængde mod Thurøvej.
Den nyerhvervede ejendom er oprindeligt opvarmet med oliefyr. Oliefyret er stærkt nedslidt, så varmesystemet nedlægges, og bygningerne overgår til fjernvarme.
Øvrige installationer, som ligeledes er nedslidte, renoveres og tilpasses de nye funktioner, som placeres i bygningerne.
Administrationsbygningen til de nyerhvervede ejendomme er overtaget med skader efter en brand i bygningens 1. sal. I forbindelse med branden er der sket skader på vinduer og tagudhæng. Skaderne på ydervæggene og taget udbedres.
Vejvæsenet har ikke på nuværende tidspunkt brug for at anvende bygningen, så de indvendige brandskader vil ikke blive udbedret.
Byrådet 23.04.2007
285
Made with FlippingBook - Online magazine maker