Referat af Byrådets møde d. 23.04.2007

128. Oprettelse af borgergruppe i Agenda 21 regi

Sagsbeh.: Margit Lunddahl Lund

Sagsnr.: 2007-20715

Sagsfremstilling I forbindelse med kommunesammenlægningen blev de eksisterende Agenda 21 borgergrupper og Agenda 21 Råd nedlagt. I samme forbindelse blev det lovet medlemmerne, at der i Ny Næstved Kommune oprettes en ny Agenda 21 borgergruppe og et nyt Agenda 21 råd. I Sammenlægningsudvalget blev det i forbindelse med budget 2007 besluttet, at der skal nedsættes en ny borgergruppe og et nyt borgerråd. I april måned startes arbejdet med at nedsætte de to borgerfora. Det vil foregå ved, at Udviklingsenheden indkalder til to opstartsmøder, et for Agenda 21 borgergruppen og et for Agenda 21 rådet. De borgere, virksomheder og foreninger, der har været medlem af de tidligere Agenda 21 borgergrupper og -råd, vil få en direkte invitation til at deltage i møderne. Derudover bliver de annonceret i pressen og i Borgerservicecentrene. I øvrigt forventes de to grupper at være åbne i den første periode, hvis nye borgere ønsker medlemskab. Økonomi Agenda 21 Rådet råder over 50.000 kr. og Agenda 21 borgergruppen over 30.000 kr. til igangsætning af projekter, kampagner m.v. De afsatte midler ligger inden for de budgetmæssige rammer. Lovgrundlag I henhold til planloven skal kommunen i Agenda 21 strategien redegøre for, hvordan der samarbejdes med borgerne. Borgergruppen og rådet understøtter dette arbejde.

Bæredygtighed (Agenda 21) Udgangspunkt for hele sagen

Personalemæssige konsekvenser Udviklingsenhedens arbejde med borgergruppe og borgerråd holdes inden for normeringen

Handicapforhold (tilgængelighed) Ingen

Supplerende bemærkninger Sammenlægningsudvalget besluttede den 20. november 2006 at nedsætte en Agenda 21 borgergruppe og et Agenda 21 Råd i Ny Næstved. Dette blev ligeledes besluttet i forbindelse med Sammenlægningsudvalgets vedtagelse af budgettet for 2007.

Politisk behandling Udvalget for Teknik og Miljø Økonomiudvalget Byrådet

Sagens bilag

Byrådet 23.04.2007

291

Made with FlippingBook - Online magazine maker