Referat af Byrådets møde d. 23.04.2007

Priskravene er beregnet med baggrund i socialministeriets bekendtgørelse og vejledning på fritvalgsområdet og svarer til de faktiske omkostninger, som den kommunale leverandør har ved leveringen af ydelsen.

Fritvalgsprisen består af henholdsvis det kommunale tilskud og modtagerens egenbetaling. Borgerens egenbetaling er i 2007 fastsat til 49 kr. pr. middagsmåltid og 23 kr. pr. frokostmåltid.

Hvis de faktiske omkostninger for leveringen af madservice til særlige grupper af borgere, som fx diætkost eller ernæringstæt kost, varierer væsentligt fra de faktiske omkostninger ved levering af normal madservice, bør kommunalbestyrelsen fastsætte særskilte kvalitets- og priskrav for disse.

Økonomiafdelingen vil foretage beregninger på de enkelte ydelseskategorier indenfor madserviceområdet.

Lovgrundlag Serviceloven §§ 91 – 94a og bekendtgørelse nr. 1614 af 12/12/2006 om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v.

Politisk behandling Sagen behandles i Udvalget for Sundhed, Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagens bilag: Bilag 1. Kvalitets- og Leverandørkrav 2007 – madservice. Bilag 2. Tilrettet indsatskatalog for sundhedsområdet. Bilag 3. Høringssvar af 16. marts 2007 fra Ældrerådet

Indstilling Omsorgs- og sundhedsforvaltningen anbefaler at godkende - tilrettelæggelsen af det frie leverandørvalg på madserviceordningen, - kvalitets- og leverandørkrav 2007 for madserviceområdet, - tilrettet indsatskatalog for sundhedsområdet.

Beslutning Udvalg for Sundhed, 04.04.2007 Fraværende Lisbet Skov Pkt. 1 og 2 anbefales. Pkt. 3 anbefales med følgende ændringer: "

I pkt. F.e. Udbringning nr. 4 tilføjes: "Leverandøren er forpligtet til at modtage tilbagemeldinger fra borgeren til køkkenet vedrørende kosten."

" I pkt. H.a. Genoptræning nr. 6 ændres pind 2-03 til: "Som hovedregel gives erstatningsgenoptræning, hvis kommunen aflyser genoptræningen. Hvis borgeren aflyser genoptræningen, gives som hovedregel ikke erstatnings-genoptræning."

Byrådet 23.04.2007

297

Made with FlippingBook - Online magazine maker