132. Jordsalg til boliger - vilkår om byggepligt og videresalg
Sagsbeh.: Johan Leo
Sagsnr.: 2007-23947
Sagsfremstilling På foranledning af konkrete henvendelser fra købere med ønske om videresalg af grunde ubebygget er det nødvendigt at der fastlægges retningslinier for byggepligt og videresalg.
Det er sædvane, at kommuner ved salg af grunde betinger sig at: byggepligt – hvor køber forpligter sig til indenfor en kortere tidshorisont, typisk 2-3 år, at påbegynde opførelsen af et byggeri, hindre videresalg i ubebygget stand – hvor køber nægtes ret til at videresælge grunden ubebygget, eventuelt sælge med fortjeneste, og hvor kommunen gives en ret til at tilbagekøbe til den oprindelige salgspris. Ovenstående er begrundet i hensynet til at hindre grundspekulation, og at sikre, at udlagte arealer rent faktisk udnyttes efter hensigten i lokalplanen. Ved tilbagekøb sikrer kommunen sig fortsat mulighed for at påvirke at områdes byudvikling, ligesom at henlagte ubebyggede grundarealer hindrer byudvikling andetsteds, da dette fejlagtigt kan fortolkes som mindre behov for udlægning af nye byudviklingsområder. Ovenstående er gældende både for så vidt angår grunde til boligformål, og erhvervsformål.
Forvaltningen foreslår, at der generelt indføres følgende vilkår ved fremtidige udbud af grunde:
at køber forpligter sig til at påbegynde opførelsen af et byggeri indenfor 2 år efter overtagelsen, og derefter fremme byggeriet mest muligt, at grunden ikke må videreoverdrages i ubebygget stand, men skal tilbageskødes Næstved Kommune. Oprindelig køber skal fremstå som bygherre med byggeansøgning. Såfremt ovenstående vilkår ikke overholdes skal ejendommen tilbageskødes til Næstved Kommune mod tilbagebetaling af oprindelig købesum uden tillæg, mod at tilbageskøder afholder alle omkostninger hertil, samt betaler et administrationsgebyr kr. 10.000 til Næstved Kommune. Forvaltningen foreslår endvidere, at samtlige grunde som opfylder vilkårene tilbagekøbes til Næstved Kommune, efter de tidligere gældende vilkår for de respektive kommuner. Kun rent undtagelsesvist kan forvaltningen give accept af videresalg i ubebygget stand, såfremt det skønnes formålsløst at tilbagekøbe grunden udfra ovenstående hensyn. Det samme vil kunne være gældende såfremt byggeri er påbegyndt, men ikke fuldført af ejer. Det forudsættes, at tilbagekøbte grunde genudbydes snarest muligt efter tilbagekøb, og at sag forelægges til politisk stillingtagen i hvert enkelt tilfælde. Det foreslås, at Byrådet bemyndiger Økonomiudvalget til at træffe afgørelser om genudbud af tilbagekøbte grunde. Økonomi Ingen ved gennemførelse af udbudsvilkår, men omkostninger til tilbagekøb når disse er aktuelle. Udgift til tilbagekøb afholdes af salgsindtægt ved fornyet udbud. Indtægt fra administrationsgebyr anslået kr. 40.000.
Byrådet 23.04.2007
301
Made with FlippingBook - Online magazine maker