155. Næstved Øvelsesplads og tilstødende skove. Udtalelse til Fredningsnævnet
Sagsbeh.: Charlotte Jørgensen
Sagsnr.: 2007-26564
Sagsfremstilling Der er den 13. december 2006 rejst fredningssag for Næstved Øvelsesplads og tilstødende skove. Forslaget dækker ca. 538 ha indeholdende Næstved Øvelsesplads, Kalbyrisskov, Fredskov, Skytteskov, Bonderup Mose samt en række mindre naturområder, som støder op til Kalbyrisskov.
Der er 20 lodsejere inden for fredningsgrænsen, 18 private samt Forsvarsministeriet (187 ha) og Næstved Kommune (7 ha).
Danmarks Naturfredningsforening har rejst sagen, og foreningen ønsker med fredningen at sikre, at der ikke anlægges veje eller sker byudvikling i området. Fredningens formål er bl.a. at sikre områdets landskabelige, kulturhistoriske, geologiske og rekreative værdier og at sikre og forbedre offentlighedens adgang til området. Den 13. marts 2007 afholdt Fredningsnævnet offentligt møde om sagen og besigtigelse af området. Næstved Kommune har af Fredningsnævnet fået frist frem til 1. juni 2007 til at tage stilling til fredningsforslaget. Fredningsforslaget blev fulgt af et budgetoverslag, hvoraf de samlede erstatninger er på 44.800 kr. Der tilkendes ikke erstatning for fredning af offentligt ejede arealer, hvorfor Forsvaret og Næstved Kommune ikke kan forvente at få erstatning. Det fremgår ikke af fredningsforslaget, hvem der skal finansiere og stå for fjernelse af kampvognsværksted og evt. forurening, hvis Forsvaret opgiver driften af disse. Det fremgår ligeledes ikke af budgetoverslaget, hvilken udgift der vil være til fremtidige pleje.
Næstved Kommune er plejemyndighed på privatejede fredede arealer og skal ifølge fredningen lave fælles plejeplan med staten.
Af Regionplan for Storstrøms Amt 2005 er området udpeget til særlige regionale naturbeskyttelsesområder. I overslag er 180 ha registreret som §3 beskyttet overdrev, 8 ha er registreret som §3 beskyttet sø og mose, 340 ha er fredskov. Bonderup Mose er målsat til særligt naturvidenskabeligt interesseområde.
Økonomi Næstved Kommune skal afholde 25 % af det samlede erstatningsbeløb Næstved kommune kan gennemføre pleje af fredede private arealer
Lovgrundlag Naturbeskyttelsesloven
Personalemæssige konsekvenser Ressourcer til udarbejdelse af plejeplan og udførelse af pleje.
Byrådet 14.05.2007
349
Made with FlippingBook - Online magazine maker