157. Opdatering af risikoanalyse pr. 160407
Sagsbeh.: Bettina Høst Poulsen
Sagsnr.: 1370-47813
Sagsfremstilling Sammenlægningsudvalget behandlede den 18. december 2006 en risikoanalyse i forbindelse med åbningen af kommunen. De første 100 dage er nu gået og meget er kommet på plads, men der er fortsat en række problemstillinger i den kommunale organisation, som er en direkte udløber af sammenlægningsprocessen. Direktionen har derfor valgt at fremlægge en opdateret risikoanalyse (vedlagte statusnotat), som giver billedet af fusionen efter de første 100 dage. I december 2006 udpegede direktionen fire overordnede områder, hvor direktionen vurderede, at der var væsentlige risici i forbindelse med åbningen af den nye kommune. De fire områder var: Implementering og ibrugtagning af IT-systemer og nyt telefonsystem Flytning og ibrugtagning af nye bygninger og lokaler Håndtering og integration af de nye kommunale opgaver Personalemæssige problemstillinger Endvidere er der ved status pr. 16. april 2007 tilføjet endnu et overordnet område, hvor der er problemstillinger – nemlig: Økonomi og serviceharmonisering.
Risikoanalysen viser, at der aktuelt er der tale om følgende problemstillinger, der trænger sig på i den kommunale organisation:
1) Der er behov for et stærkt fokus på medarbejdernes trivsel. Fusionsprocessen har trukket hårde veksler på en række ledere og medarbejdere, der har været mange sygemeldinger. Der er fortsat risiko for, at nøglemedarbejdere må sygemeldes pga. overbelastning. For at sikre trivsel og fastholdelse bør der ved førstkommende medarbejderudviklingssamtaler følges op på, om de administrative medarbejdere føler sig placeret på rette post, om der mangler funktions- og kompetenceudvikling og om relationer til kolleger og chef er i orden. Der er etableret en HR-hotline, der foreløbig fungerer frem til 31. august 2007. Medarbejdere og ledere, som i fusionsperioden oplever både personlige eller arbejdsmæssige frustrationer, har mulighed for at søge hjælp via HR-Hotlinien. HR-hotline kan dog ikke står alene, der må i forvaltningsledelserne arbejdes bevidst mod en større sammenhæng mellem ressourcer på den ene side og opgaver og ambitioner på den anden. 2) Som en udløber af sammenlægningsprocessen og nedlæggelsen af amterne åbnede kommunen med sagspukler på en række områder. På flere af disse områder slås forvaltningerne fortsat med store sagsbunker og længere ventetider - det gælder blandt andet på områder som pension, arbejdsmarked, hjælpemidler, byggesager, natur og vand samt miljø og affald.
Byrådet 14.05.2007
353
Made with FlippingBook - Online magazine maker