Referat af Byrådets møde d. 22.06.2009

153. Fusion mellem FASAN og KAVO fra 2010

Sagsbeh.: Anne Birgitte Jensen

Sagsnr.: 2009-31790

Sagsfremstilling Der skal tages stilling til en fusion mellem affaldsselskaberne I/S FASAN og I/S KAVO, herunder udkast til vedtægter for et fusioneret selskab og nedsættelse af en sammenlægningsbestyrelse. En referencegruppe med deltagelse af de involverede kommuners tekniske direktører har udarbejdet et beslutningsgrundlag, som anbefaler en fusion mellem FASAN og KAVO pr. 1. januar 2010. De to selskabers bestyrelse har behandlet sagen den 19. maj 2009 og anbefaler ligeledes en fusion pr. 1. januar 2010. Baggrund I slutningen af 2008 blev det besluttet at undersøge mulighederne for en fusion mellem FASAN og KAVO. Baggrunden for at undersøge muligheden for en fusion var de undersøgelser og drøftelser af affaldssektorens organisering i Region Sjælland, som har fundet sted i forbindelse med den kommunale strukturreform. Der er blevet udarbejdet et beslutningsgrundlag af en referencegruppe bestående af direktørerne for FASAN og KAVO samt de tekniske direktører for ejer-kommunerne i et fusioneret selskab; Faxe, Næstved, Ringsted, Slagelse, Sorø og Vordingborg. Beslutningsgrundlaget er blevet drøftet af en politisk styregruppe i KAVO og FASAN den 8. april 2009. Den politiske styregruppe anbefalede, at beslutningsgrundlaget behandles i FASAN’s og KAVO’s bestyrelser, og efterfølgende i ejer -kommunerne. Den 19. maj 2009 blev fusionen behandlet på et fælles bestyrelsesmøde for FASAN og KAVO, og bestyrelserne anbefaler nu, at kommunerne vedtager en fusion af de to selskaber pr. 1. januar 2010. Overordnet viser beslutningsgrundlaget, at der ved en fusion kan opnås en synergieffekt både i form af økonomiske gevinster - og ved muligheden for at tilbyde interessenterne og selskabets øvrige kunder en bedre service, end FASAN og KAVO kan som enkeltstående selskaber. Der er udarbejdet et udkast til vedtægter for et fusioneret selskab, som i høj grad er udtryk for en sammenskrivning af FASAN’s og KAVO's nuværende vedtægter. Der er taget udgangspunkt i, at vedtægterne skal være så simple, rummelige og fleksible som muligt.

Beslutningsgrundlaget, udkast til vedtægter og revisornotat om økonomien i et fusioneret selskab er vedlagt som bilag.

Driftsmæssige konsekvenser De genbrugsstationer og behandlingsanlæg, som ligger inden for et fusioneret selskabs geografiske område, forudsættes videreført som hidtil, idet man udnytter de muligheder, der er for at optimere drift og transport. Økonomi Baseret på bedre kapacitetsudnyttelse på behandlingsanlæggene og en rationalisering i selskabernes administration og ledelse kan der under de nuværende forudsætninger forventes uændrede eller faldende takster de kommende år.

Byrådet 22.06.2009

362

Made with FlippingBook - Online magazine maker