155. Forelæggelse af Ankestyrelsens praksisundersøgelse
Sagsbeh.: Thomas Carlsen
Sagsnr.: 2008-19625
Sagsfremstilling Ankestyrelsen udfører praksisundersøgelser siden anbringelsesreformen ikrafttræden 1. januar 2006. I 20 08 var fokus på ”ophør af anbringelse ved det 18. år”. Næstved Kommune blev udtrukket til at deltage i undersøgelsen sammen med 16 andre kommuner. Servicelovens § 68, stk. 5 kræver, at kommunen, senest når en anbragt ung fylder 17½ år, skal have taget stilling til, om anbringelsen skal fortsættes udover det fyldte 18. år. I henhold til § 76 kan en anbringelse forlænges til og med det fyldte 22 år (oftest omtalt som ”efterværn”). Der stilles forskellige krav til denne afgørelse. Ankestyrelsen har fået fremsendt sagsakterne i de konkrete sager og vurderet, i hvilket omfang kommunerne har levet op til disse krav. Næstved Kommune har deltaget med 10 unge (i det følgende refereret til som ”sager”, da det er sagsbehandlingen og ikke de unge, der er blevet vurderet). 5 sager fra Kildemarksprojektet, 3 fra Socialfagligt kontor og 2 sager fra Ungenetværket. Det drejer sig om unge, der var mellem 17½ og 18 år gamle, da materialet blev indsendt. Ankestyrelsen fandt fejl i alle 10 sager. I 1 sag manglede væsentlige oplysninger og i en anden manglede afgørende oplysninger. Handleplanen manglede at blive revideret i 6 af sagerne. I 7 af sagerne var der ikke truffet afgørelse om efterværn, da den unge var 17½ år gammel. Forvaltningen er naturligvis ikke tilfreds med resultatet. De formelle krav, der stilles i sådanne sager, er til for at sikre den unge en hensigtsmæssig overgang til voksenlivet, samt sikre den unges retssikkerhed. Forvaltningen konstaterer en tilfredsstillende inddragelse af den unge i sagerne. Siden undersøgelsen er startet, er der sket en opnormering af antallet af sagsbehandlere i Børne- og Ungeafdelingen, ligesom der er lavet en arbejdsgangsaftale mellem Børne- og Kulturforvaltningen og Job-, Omsorgs- og Sundhedsforvaltningen om overgangen fra ung til voksen i handicapsager. Undersøgelsens resultater er blevet gennemgået på personalemøde i Socialfagligt kontor 25. februar 2009, hvor vigtigheden af, at gældende lovgivning overholdes, er blevet indskærpet, ligesom det er drøftet, hvordan dette kan sikres. Det vil som konsekvens af undersøgelsen blive praksis, at der fra Socialfagligt kontor udsendes en erindring til den pågældende sagsbehandler, når den anbragte unge fylder 17 år. Således vil der på det tidspunkt være 6 måneder til at træffe afgørelse om efterværn. Den 14. maj 2009 deltager en repræsentant fra Kildemarksprojektet, Socialfagligt kontor og Ungenetværket i et seminar for de deltagende kommuner afholdt af Ankestyrelsen med henblik på yderligere læring af undersøgelsen.
Byrådet 22.06.2009
367
Made with FlippingBook - Online magazine maker