De midlertidige ældrepladser i boafsnittet og ældrecentret i centerbygningen forbindes af de eksisterende opvarmede mellemgange. Den nuværende hovedindgang til Marskgården opretholdes som indgang til de midlertidige ældrepladser og ældrecentret. De midlertidige ældrepladser bliver samlet i et selvstændigt boafsnit med 24 værelser. Værelserne, som er de oprindelige plejehjemsværelser, opretholdes uændret. De tilknyttede toiletter og baderum er blevet gennemgået af Crecea, som vurderer, at de er for små til at kunne indrettes korrekt i forhold til ældre beboere, som er plejekrævende. Det foreslås derfor, at toiletter og baderum til de enkelte værelser slås sammen, så de dækker to værelser. Sammenlægningen af 2 toiletter og baderum giver en tilstrækkelig størrelse til, at de kan indrettes arbejdsmiljømæssigt korrekt. Ombygningen af toiletterne indgik ikke i det tidligere fremlagte programoplæg og i den beregnede anlægsudgift. Udgiften til ombygning af de 24 toiletter og baderum er kalkuleret til ca. 2.500.000 kr. I en del af centerbygningen indrettes ældrecentret med behandlingsrum, aktivitetsrum og opholdsrum samt administration. Ældrecentret adskilles fysisk fra forsorgshjemmets fællesområde, som placeres i den anden halvdel af centerbygningen.
Ombygningen af Marskgården planlægges påbegyndt i august 2009 og afsluttet i april 2010.
Øvrige krav til indretningen af Marskgårdens bygninger er beskrevet i vedlagte byggeprogram (bilag 1).
Økonomi Den samlede anlægsudgift til ombygning af Marskgården er kalkuleret til 12.759.500 kr., hvilket er ca. 2,8 mio. kr. mere en angivet i programoplægget. I forhold til kalkulationen i programoplægget er der indregnet 2,5 mio. kr. til ombygning af toiletter og baderum til de midlertidige ældrepladser, samt et mindre beløb til prisstigning. Merudgiften på 2,8 mio. kr. vil falde i 2010.
I budget 2009 er der afsat rådighedsbeløb på 7.688.000 kr.
I notat af den 4.03.2009 (bilag 2) har Teknik- og Miljøforvaltningen peget på nedenstående besparelser, der kan finansiere merudgiften på de 2,8 mio. kr.
1. I byggeprogrammet er der afsat et rammebeløb på 500.000 kr. til udvendig vedligeholdelse. Det kan undlades at afsætte beløb til udvendige vedligeholdelse. Besparelse: ca. kr. 500.000 2. Der er foretaget en ny kalkulation på ombygning af Præstehaven til varmestue og overflytning af Misbrugsrådgivningen. Besparelse ca. kr. 850.000
3. Besparelse til husleje pr. år Misbrugsrådgivningen i Østergade 20
kr. 190.000 kr. 180.000
Leje af pavilloner, Varmestuen i Blegdammen
Resterende finansiering deles ligeligt mellem ældre- og handicapområdet jf. bilag 4.
Projekterne gennemføres i overensstemmelse med udbetalingsplanen i anlægsprogrammet for 2009. (bilag 3)
Byrådet 22.06.2009
376
Made with FlippingBook - Online magazine maker