159. Fremtidig anvendelse af Marskgårdens køkken
Sagsbeh.: Ann Tenis
Sagsnr.: 2009-3834
Sagsfremstilling Denne sagsfremstilling handler om, at Næstved Sociale Virksomhed (NSV) lejer køkkenet på Marskgården, når ældreområdet flytter til nye lokaliteter. Køkkenet er godkendt som produktionskøkken. Hensigten er, at borgere i beskyttet beskæftigelse og elever på den særlige tilrettelagt ungdomsuddannelse(STU) tilbydes et uddannelses- eller et beskæftigelsestilbud så tæt på en normal arbejdssituation som mulig. Baggrund NSV tilbyder på Fabriksvej 78 bl.a. beskyttet beskæftigelse inden for køkken og kantinefunktionen samt den 3-årige lovbestemte ungdomsuddannelse (STU), for unge der ikke kan klare en ordinær uddannelse. Der er i dag tilknyttet 9 brugere i køkken- og kantinefunktionen enten som beskyttet beskæftigelse eller som en ungdomsuddannelse/funktionsuddannelse. Det nuværende køkken på Fabriksvej må kun bruges som træningskøkken, og kører i dag på en dispensation som produktionskøkken fra Levnedsmiddelkontrollen. Køkkenet servicerer NSV’s 4 afdelinger/brugere med frokost m.m. En opgradering af køkkenet på Fabriksvej til gældende lovkrav som produktionskøkken vil koste kr. 1.215.000 mio., og vil ikke bedre de fysiske rammer, der på nuværende tidspunkt er for trange. En udvidelse af rammerne vil kræve en større ombygning. Det planlægges, at køkkenet på Fabriksvej istandsættes og anvendes til anretterkøkken, hvorved det lovliggøres. Hensigten er at maden til brugerne kan modtages og fordeles fra køkkenet. En istandsættelse vil koste kr. 200.000. Uddannelsestilbud til unge På nuværende tidspunkt er 18 elever under uddannelse på NSV. Dette antal forventes at stige med 10 – 15 pladser allerede i indeværende år og med yderligere 15 pladser i år 2010. Vi ved fra samarbejdet med Ungdommens Uddannelsesvejledning, at 21 unge pr. 30. april 2009 var på vej ind i STU’en – nogle af disse vil vælge uddannelse på NSV. Herudover forventes der yderligere tilgang til uddannelsen i forbindelse med skoleårets afslutning. Dette stiller krav til at iværksætte uddannelsesrammer for kommende brugere, da de unge har et retskrav på et uddannelsestilbud. Overtagelse af køkkenfunktionen på Marskgården bidrager til at skabe flere uddannelsespladser – dels i køkkenet og dels i de tilknyttede funktioner som f.eks. pedelfunktion, rengøring, vaskeri, vare- og madudbringning.
Køkkenet på Marskgården kan rumme 15 beskæftigelses/uddannelsespladser, hvilket svarer til 6 flere pladser, der alle bruges til uddannelsespladser.
6 flere uddannelsespladser vil medføre, at NSV skal ansættelse af 3-4 personer til at varetage undervisningsdelen i forhold til STU-eleverne. Stillingerne finansieres via den udmeldte takst for ungdomsuddannelsen. Køkkenet på Marskgården NSV ligger nabo til Marskgården, der har et godt og funktionelt produktionskøkken. En køkkenkonsulent har vurderet, at en opgradering af Marskgårdens køkken, så det lever
Byrådet 22.06.2009
379
Made with FlippingBook - Online magazine maker