Referat af Byrådets møde d. 14.09.2009

194. Evaluering af sommerferielukning i 2009 på daginstitutionerne

Sagsbeh.: Johnni Helt

Sagsnr.: 2009-34540

Sagsfremstilling Som en del af budgetforliget for 2009 er der afholdt sommerferielukning på daginstitutionsområdet i uge 29 og 30.

Forvaltningen har gennemført en evaluering, som vedlægges sagen.

Hovedresultatet i evalueringen er, at meget få forældre har benyttet sig af tilbuddet om, at få deres barn passet i de to uger. Det er først og fremmest forældre på de åbne institutioner, som har benyttet sig af pasningen. Endvidere er der følgende konklusioner og generelle bemærkninger:

A. Generelt har det været muligt for rigtig mange forældre at få planlagt ferie samtidig med at deres institution holdt lukket eller har sikret sig en alternativ pasning.

B. En del angiver dog også, at det har været vanskeligt for familier og medarbejdere at få tilrettelagt ferien samtidig med hele familien.

C. Kun ca. 10 % af alle børn har benyttet sig af pasning i de to lukkeuger, og det er især børn fra de åbne institutioner, som har benyttet ordningen.

D. Hvis ordningen med lukkedage skal fortsætte, så er det vigtigt med en tidlig beslutning af, hvilke uger der bliver tale om, og ligeledes er det vigtigt at sikre information til alle. F.eks. kunne det besluttes, at der fremover ville være lukket i ugerne 29 og 30.

E. Der skal formentlig gøres en indsats for, at flere forældre med børn i de åbne institutioner afvikler deres ferie i lukkeugerne.

F. Det er bekymrende, hvis flere børn end tidligere ”kun” holder de to ugers ferie, hvor der er lukket.

G. Generelt har ordningen med, at der skal deltage medarbejdere fra andre institutioner, fungeret godt.

H. Det skal være muligt at ændre antallet af åbne institutioner, f.eks. frem til 1. juni således at vi tilpasser antallet af åbne pladser til det faktiske behov, og således at der opnås størst muligt rationale i forbindelse med sommerferielukningen. Endvidere kunne det overvejes, om en anden og senere frist for forældrenes til- og afmelding ville være at foretrække. F.eks. tilmelding senest 15. marts. I. Institutionerne opfordres til at være opmærksomme på, at der ikke deltager flere medarbejdere end nødvendigt. F.eks. kunne der gøres mere ud af lave besøgsordninger inden lukkeugerne, således at børn og forældre er kendt med den åbne institution.

J. Forvaltningen skal arbejde mere bevidst med at forklare institutionerne sammenhængen mellem de indarbejdede besparelser og ”gevinsten” ved ferielukningen.

Byrådet 14.09.2009

459

Made with FlippingBook - Online magazine maker