Referat af Byrådets møde d. 14.09.2009

En af de særlige udfordringer, Næstved Kommune står over for, er, at den ikke på alle områder kan iværksætte tiltagene selv. Som myndighed og virksomhed har kommunen direkte indflydelse på aktiviteterne. Men på en række områder kan kommunen kun gennem dialog og inspiration påvirke borgere, virksomheder og landbrug til at tage del i opgaven med at reducere CO 2 udledningen. Formidling af Klimaplanen Når Klimaplanen er vedtaget, bliver der udarbejdet formidlingsvenlige borgerrettede publikationer, der fortæller om de vigtigste mål og handlinger. Tilslutning til aftaler For at styrke arbejdet med reduktion af CO 2 udledningen vil det være hensigtsmæssigt at tilslutte sig nogle af de aftaler om CO 2 reduktion, der findes i nationalt og internationalt regi. Det foreslås, at Næstved Kommune tilslutter sig ”Den europæiske Borgmesterpagt om energi” hvor man som kommune forpligter sig til at sætte sig et mål, der er højere end EU’s reduktionsmål på 20 % i 2020. Desuden ”DN’s Klimakommune”, hvor kommunen forpligter sig til at reducere CO 2 udledningen med mindst 2 % pr. år frem mod 2025. Det kan være for kommunen som virksomhed eller for kommunen som geografisk område. Det anbefales, at det bliver for kommunen som virksomhed.

For en nærmere beskrivelse af aftalerne, se bilag 2

Økonomi En række af tiltagene vil have økonomisk betydning for Næstved Kommune, særligt Næstved Kommune som virksomhed. Det gælder for eksempel, når der bygges efter energiklasse 1 i stedet for standardkravet i Bygningsreglementet, eller når der købes de mest energieffektive apparater. Ofte vil ekstraudgiften dog komme tilbage i form af energibesparelser. Andre tiltag vil kun medføre få omkostninger for kommunen. Det gælder for eksempel udlægning af områder til lavenergibyggeri og gratis parkering til elbiler. Tiltag som kampagner og borgerinddragelse og grønne regnskaber vil i et vist omfang kunne dækkes af agenda 21 budgettet.

Lovgrundlag Der er ingen lov om, at kommunen skal udarbejde en Klimaplan

Bæredygtighed (Agenda 21) Hele sagen omhandler bæredygtighed, men fokus ligger først og fremmest på den del af bæredygtighedsaspektet, der omhandler energiforbrug og udledning af drivhusgasser. Der kan i Klimaplanen derfor være tiltag, der kolliderer med andre områder inden for bæredygtighedsområdet. Dette vil eventuelt kunne afklares ved at udarbejde Bæredygtigheds- og sundhedskonsekvensvurderinger for sagerne. Personalemæssige konsekvenser Sagen kan få personalemæssige konsekvenser ud over egen normering. Inden iværksættelse af tiltag, der ligger ud over egen normering, vil der blive fremlagt en sag.

Handicapforhold (tilgængelighed) Sagen har ingen handicapmæssige forhold

Byrådet 14.09.2009

479

Made with FlippingBook - Online magazine maker