Staten bør bistå kommunerne med, hvordan de bedst muligt kommer fra energimærkning til energirenovering.
På det grundlag skal det anbefales, at udgiften for energimærkning af de af kommunens bygninger, der anvendes til kommunale aktiviteter, finansieres over rådighedsbeløbene afsat til energibesparende foranstaltninger i 2009 og 2010. Udgiften vil indgå i beregningen af den afledte drift på de enkelte energibesparende foranstaltninger, som indgår i energimærkningens besparelsesforslag, som realiseres over de næste 5 år.
Energimærkningen for kommunale ejendomme, som anvendes til kommunale aktiviteter, skal anbefales finansieret som angivet nedenfor:
Ejendomme
År 2009
År 2010
Energimærkning
377
3.756.000
1.896.000
Udgifterne på 1.885.500 kr. til energimærkning af kommunens udlejningsejendomme bør så vidt muligt søges finansieret via huslejeforhøjelser.
Energibesparende foranstaltninger i 2009: En række af kommunens ejendomme var frem til 1. september 2006 tilsluttet den tidligere ELO-ordning. I forbindelse med de årlige energieftersyn, gennemført under ELO-ordningen, blev der udarbejdet en række energiplaner for de enkelte bygninger og virksomheder. Energiplanerne omfatter en række forslag til energioptimering i de bygninger, som var omfattet af ELO-ordningen. Planerne omfatter en opremsning af energibesparende projekter med angivelse af investering, årlig besparelse og tilbagebetalingstid, omfattende projekter med en tilbagebetalingstid fra 1 til 20 år.
Hovedparten af de energibesparende projekter, som er nævnt i de tidligere ELO-rapporter, er gennemført, de resterende projekter søges gennemført i 2009.
Det anbefales, at de resterende energibesparende projekter, som er angivet i ELO- rapporterne, samt de projekter, som er identificeret gennem Ejendomme Drifts vedligeholdelsesplanlægning, gennemføres for det overførte rådighedsbeløb fra 2008 på 3.098.220 kr. Disse projekter gennemføres med en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på 7 år. Økonomi Der er i budget 2009 afsat et rådighedsbeløb på 3.756.000 kr. til gennemførelse af energibesparende foranstaltninger, og der er overført et rådighedsbeløb fra 2008 til 2009 på 3.098.220 kr.
For investeringer i energibesparelser er der fastsat er tilbagebetalingskrav på 7 år.
Økonomiafdelingen oplyser, at der er budgetmæssig dækning for den ansøgte bevilling.
Lovgrundlag Bekendtgørelse nr. 228 om energimærkning af bygninger
Bæredygtighed (Agenda 21) De gennemførte energibesparende foranstaltninger vil reducere energiforbruget i kommunens bygninger og CO2 udledningen. Sundhedsmæssige konsekvenser De gennemførte energibesparende foranstaltninger vil medvirke til at forbedre indeklimaet og begrænser luftforureningen.
Byrådet 17.08.2009
426
Made with FlippingBook - Online magazine maker