Referat af Byrådets møde d. 05.10.2009

Åbent referat for Byrådet

Mødedato 05.10.2009

Tid 18:30

Sted Byrådssalen, Teatergade 8

Medlemmer Birgit Lund Terp (A) Carsten Bering (C) Carsten Rasmussen (A) Daniel Tarby Lillerøi (A) Dorthe Lynderup (V) Dusan Jovanovic (A) Elmer Jacobsen (V) Hans R. Hansen (V) Henning Jensen (A) John Lauritzen (A) Johnny E. Sørvin (A) Karsten Nonbo (V) Kirsten Andersen (A) Kirsten Devantier (V)

Kurt Petersen (C) Kurt Sørensen (A) Lars Hoppe Søe (B) Lene Koustrup Madsen (A) Linda Frederiksen (A) Lindy Nymark Christensen (A)

Lisbet Skov (A) Michael Rex (O) Niels Erik Sørensen (A) Otto V. Poulsen (V) Peder Bo Larsen (V)

Næstved Kommune Rådhuset, Teatergade 8 4700 Næstved

Per Andersen (A) Per Sørensen (A) Søren Dysted (A) Søren Revsbæk (V)

Telefon 5588 5588

naestved@naestved.dk www.naestved.dk

Torben Nielsen (F) Troels Larsen (V)

Fraværende Karsten Nonbo var fraværende ved behandlingen af pkt. 212-214. I pkt. 214 deltog stedfortræderen Preben Jul Pedersen.

Gæster

Byrådet 05.10.2009

2

Indholdsfortegnelse:

Punkter på åben dagsorden: 212. Budgetkontrol pr. 1. august 2009 - samlet resultat ................ 500

213. Hjælpemiddeldepot, modelforslag .......................................... 504

214. Budget 2010 - 2013, 2. behandling......................................... 511

215. Beskæftigelsesplan 2010........................................................ 513

216. Rammeaftale 2010 ................................................................. 515

217. Endelig vedtagelse af Grøn Plan 2009-2021 for Næstved

Kommune ....................................................................................... 519

218. Reviderede prisoverslag på Fordelingsveje ved Næstved ....... 522

219. Ansøgning til cykelpuljen ....................................................... 524

220. Skema A - renovering af Karrebækhus og Vesterhus,

Boligforeningen af 5. maj 1947 ...................................................... 526

221. Skema A - renovering og ombygning af afdeling 1, Engparken,

DVB ................................................................................................ 530

222. Tilsynets afgørelse vedr. ejendommen Bækkeskov Stræde 15,

Tappernøje ..................................................................................... 532

223. Afgørelsesfrister - retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 ................ 533

Punkter på lukket dagsorden: 224. Ansvarlig indskudskapital eller andelsindskud i Kraftvarmeværk

225. Fastholdelse af servitut om anvendelse af ejendom

226. Salg af grund - Ringstedgade 202

Byrådet 05.10.2009

499

212. Budgetkontrol pr. 1. august 2009 - samlet resultat

Sagsbeh.: Steen Andersen

Sagsnr.: 2009-36831

Sagsfremstilling Budgetkontrollen pr. 1. august 2009 er den anden af to planlagte budgetkontroller i 2009.

Formålet med budgetkontrollen er at vurdere, om budgetterne for 2009 og 2010 overholdes.

Alle 19 politikområders driftsbudgetter har været gennemgået og vurderet, baseret på de syv første måneders forbrug samt ændringer i budgetforudsætningerne siden budgetkontrollen pr. 1. april 2009. Herudover er budgetterne for 2010 vurderet i forhold til budgetforslaget fra budgetseminaret. Resultatet af budgetkontrollen for de forskellige politikområder har været drøftet på forberedelsesmøder med deltagelse af Økonomidirektøren, Fagdirektøren, Fagchefen og Økonomiforvaltningen.

Budgetkontrollen er behandlet i Direktionen den 16. september 2009.

Økonomi 2009 Drift

Der er forventede budgetudfordringer i 2009 på driften på i alt 15,7 mio. kr. Resultatet er korrigeret for midtvejsregulering af bloktilskuddet, hvor kommunen har fået 34,9 mio. kr. til merudgifter i 2009 på Arbejdsmarkedsområdet og det specialiserede socialområde (Handicap, Børn og Unge samt Sundhed). Uden korrektionen for midtvejsreguleringen af bloktilskuddet ville budgetudfordringen have været 50,6 mio. kr. Det kan sammenlignes med den samlede vurdering på driften pr. 1/4-09, hvor der blev vurderet budgetproblemer for 74 mio. kr., hvoraf de 30,1 mio. kr. blev bevilget. De resterende budgetproblemer (som ikke blev bevilget) var dermed på 44 mio. kr., som korrigeres for en forventning om bloktilskud på 6 mio. kr. Den ikke bevilgede budgetudfordring var på 50 mio. kr. Den nye vurdering pr. 1. august 2009 ligger altså på samme niveau som pr. 1. april 2009. Den helt store forskel, er dog at kommunen har modtaget noget mere i midtvejsreguleringen af bloktilskuddet til finansiering af merudgifter på driften. Anlæg og Finansiering De vurderede ændringer på anlæg og finansiering er samlet set næsten udgiftsneutrale i 2009. Der er merudgifter på finansiering på 3,4 mio. kr., som primært skyldes kurstab ved indfrielse af obligationer samt renter og afdrag på lån. Merudgifterne modsvares af ændringer på anlægsbudgettet for i alt -5,1 mio. kr. Langt hovedparten af mindreudgifterne på anlæg skyldes en udskydelse af projekterne til 2010. Det samlede resultat af budgetkontrollen pr. 1. august 2009 er forventede merudgifter på 14,0 mio. kr. i 2009. Heraf indstilles 11,3 mio. kr. bevilget i 2009. Bevillingerne modsvares af en samlet tillægsbevilling på -11,9 mio. kr. fra budgetkontrollen pr. 1. april 2009.

Byrådet 05.10.2009

500

2010 Drift

Der er umiddelbart forventede budgetudfordringer i 2010 på driften på i alt 21,5 mio. kr. Budgetudfordringerne er vurderet ud fra de allerede indarbejdede ændringer i budget 2010, herunder de samlede rammeændringer fra 1/4-09 på 14,7 mio. kr. Det skal dog understreges, at der i sagens natur er meget stor usikkerhed om denne vurdering på dette tidlige tidspunkt, og en del af budgetudfordringerne skønnes at kunne begrænses gennem stram styring eller opvejes af andre modsat rettede tendenser. På alle de store politikområder er de skønnede budgetudfordringer af meget begrænset størrelse/under 1 % i forhold til det samlede budget. En del af de vurderede merudgifter på 21,5 mio. kr. indstilles derfor ikke bevilget/rammeændringer. Det er specifikt på følgende områder: - IT: De forventede merudgifter er vurderet på baggrund af en varsling fra KMD i forhold til betalingsaftale for 2010, samt omlægning af serviceydelser/rådgivning. Der lægges op til en budgetopretning på halvdelen af det varslede problem, svarende til 1,475 mio.kr. Der arbejdes videre med forhandlingerne med KMD. Det er uacceptabelt store stigninger, der varsles for 2010. Der forelægges en særskilt sag, hvor problemstillingen med KMD belyses. - Arbejdsmarked: Budgettet for 2010 er umiddelbart tilrettet i forhold til mængder og måltal i forbindelse med budgetlægningen. Der er dog en usikkerhed i forhold til antallet af modtagere af ledighedsydelse over 18 måneder, hvor der er budgetteret med 10 helårspersoner. Det beskedne budget er under forudsætning af, at øvrige borgerne på ledighedsydelse kan tilbydes et kommunalt fleksjob senest, når de har været på ydelsen i 18 måneder. Hvis borgerne tilbydes et kommunalt fleksjob, vil det give udgifter på en fællespulje under Administration, hvor der er afsat 1,5 mio. kr. årligt. Der er usikkerhed om antallet af borgere på denne ydelse og om hvor mange der skal tilbydes et kommunalt fleksjob. Der kan muligvis være et budgetproblem for 2010. Problemet er anslået til 1,5 mio. kr. Der indstilles ikke bevillingsændring på grund af usikkerhederne omkring antal mv. - Ældre: De forventede merudgifter på 3,5 mio. kr. bevilges ikke, men finansieres af et tilsvarende forventet overskud i 2009 (som forudsættes selvforvaltningsoverført). - Handicap: De forventede merudgifter på 2,2 mio. kr. skyldes primært merudgifter på §96 – borgerstyret personlig assistance. Merudgifterne er beregnet ud fra antallet af borgere i august 2009. Det er meget usikkert hvordan antallet af borgere på denne ydelse udvikler sig. Der kan også ske et fald i antallet, som vil neutralisere de forventede merudgifter. På grund af de store usikkerheder med at forudsige antallet af borgere på §96 indstilles der ikke bevillingsændring til den vurderede merudgift i 2010. - Børn og Unge: Der forventes merudgifter til betaling for pladser i andre kommuner, hvor andre kommuner er handlekommuner, og Næstved Kommune er betalingskommune. Det drejer sig om borgere, der tidligere har boet i kommunen, men nu flyttet til en anden kommune, og hvor Næstved Kommune stadig har betalingsforpligtigelsen, men ikke har indflydelse på ydelsen. Der er usikkerhed i forhold til problemets størrelse, hvorfor der ikke indstilles bevillingsændring, på lige fod med ovenstående problemstilling under Handicap. - Dagpasning: Der indstilles kun delvis bevillingsændring til de vurderede merudgifter på området. De forventede merudgifter som følge af ny dagplejeoverenskomst på 2,3 mio. kr. indstilles bevilget. Der forventes mindreindtægter på forældrebetalingen, som skyldes at det ikke er realistisk at budgettere med 100% indtægter i forældrebetaling (ikke fuld belægning af pladser). Procenten nedsættes til 95, hvilket medfører 1,2 mio. kr. i mindreindtægter. Budgetproblemet forudsættes løst inden for området. Det vil muligvis kræve en ændret budgettildeling til daginstitutionernes normering eller andre mindre opstramninger.

Byrådet 05.10.2009

501

- Undervisning: De samlede forventede merudgifter er på netto 5,5 mio. kr. Heraf indstilles 3,7 mio. kr. til bevillingsændring. Det er merudgifter til vidtgående specialundervisning (som er delvist kompenseret på området). De resterende merudgifter på 1,8 mio. kr. er fordelt på en del udgiftsområder. Den forventede merudgift forudsættes løst inden for området. Det vil muligvis kræve en ændret budgettildeling til skolerne. Ud af de samlede vurderede merudgifter på driften på 21,5 mio. kr. i 2010 indstilles 7,9 mio. kr. bevilget i 2010. De indstillede bevillingsændringer vil indgå i budget 2010, som et teknisk ændringsforslag til 2. behandlingen. Anlæg og Finansiering De vurderede ændringer på anlæg og finansiering er samlet 0,95 mio. kr. i merudgifter. Der er merudgifter på anlæg på 5,7 mio. kr., hvoraf 4,8 mio. kr. til skoletoiletter finansieres direkte via tilskud. Nettomerudgifterne på anlæg på 0,95 mio. kr. skyldes et udskudt anlægsprojekt på Brand og Redning (SINE-kommunikationssystem). Det samlede resultat af budgetkontrollen pr. 1. august 2009 er forventede merudgifter på 22,5 mio. kr. i 2010. Heraf indstilles 7,8 mio. kr. bevilget i 2010. De indstillede bevillingsændringer vil indgå i budget 2010, som et teknisk ændringsforslag til 2. behandlingen.

Der henvises i øvrigt til resuméet af budgetkontrollen, samt de uddybende bilag.

Politisk behandling Fagudvalgene behandler den samlede budgetkontrol efter følgende tidsplan: Udvalget for Teknik og Miljø 22. september 2009 Udvalget for Børn og Familie 23. september 2009 Udvalget for Omsorg, Handicap og Psykiatri 30. september 2009 Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv 6. oktober 2009 Udvalget for Ejendomme og Lokalplaner 6. oktober 2009 Udvalget for Kultur og Fritid 19. oktober 2009 Udvalget for Borgerservice og Lokaldemokrati 20. oktober 2009 Udvalget for Sundhed 21. oktober 2009 Den samlede budgetkontrol bliver behandlet i Økonomiudvalget den 28. september 2009 og i Byrådet den 5. oktober 2009, på samme møder som 2. behandlingen af budget 2010-2013. Sagens bilag Nedenstående bilag er sendt ud pr. mail og lagt i dueslaget i papirudgave den 16. september 2009: Resume af budgetkontrollen Bilag 1 Samlet liste over bevillingsændringer

Bilag 2 Samlede økonomiskemaer Bilag 3 Udgiftsneutrale ændringer Bilag 4 Diverse notater til budgetkontrollen

Indstilling Direktionen indstiller, at 1. de udgiftsneutrale ændringer godkendes (bilag 3)

2. der gives bevillingsændringer på driften på 12,029 mio. kr. i 2009 (bilag 1) 3. der gives bevillingsændringer på anlæg på -0,024 mio. kr. i 2009 (bilag 1) 4. der gives bevillingsændringer på finansiering på -0,688 i 2009 (bilag 1)

Byrådet 05.10.2009

502

5. driftsudgifterne forhøjes med 7,869 mio. kr. i 2010 (bilag 1) 6. anlægsudgifterne forhøjes med 4,784 mio. kr. i 2010 (bilag 1) 7. finansieringsindtægterne forhøjes med -4,784 mio. kr. i 2010 (tilskud til renovering af toiletter). 8. der gives en bevilling på -15,431 mio. kr. i 2009 til neutralisering af selvforvaltningsoverførslerne fra 2008 på Vand- og Kloakforsyningen, som er blevet selskabsdannet i løbet af 2009. 9. ordningen med begrænsninger på forbrugsprocenterne ophører i forbindelse med budgetkontrollen pr. 1. august 2009.

Beslutning Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 28.09.2009 Pkt. 1, 2, 3, 4 og 8 afventer udvalgsbehandling. Pkt. 5, 6, 7 og 9 anbefales.

Beslutning Byrådet, 05.10.2009 Karsten Nonbo var fraværende. Godkendt.

Bilag 07 Sundhed - Bemærkninger budgetkontrol 1/8-2009 Bilag 1 samtlige forslag i budgetkontrollen Bilag 2 Samlet talskema - specifikation pr. politikområde Bilag 3 udgiftsneutrale ændringer 010809.XLS Notat1-dagtilbud Resume af budgetkontrol pr. 1. august 2009.DOC Tilbage til toppen

Byrådet 05.10.2009

503

213. Hjælpemiddeldepot, modelforslag

Sagsbeh.: Dorthe Berg Rasmussen

Sagsnr.: 2008-65350

Sagsfremstilling Formålet med denne sagsfremstilling er at belyse følgende forhold:  vigtigheden af at der skabes fysiske rammer for samling af alle genbrugshjælpemidlerne på én adresse  4 modeller for varetagelse af hjælpemiddeldepotfunktionen  hvilke kommunale bygninger, der kan anvendes til hjælpemiddeldepot  baggrund for sagen. Resume Sagen vedr. hjælpemiddeldepot har været til behandling i Udvalget for Sundhed d. 3. december 2008, d. 21. januar 2009, d. 20. maj 2009, d. 17. juni 2009 og senest d. 12. august 2009 samt i Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning d. 29. juni 2009. Beslutningen i Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning er følgende: ”Sagen udsættes med henblik på at undersøge mulighederne for et OPP -samarbejde. Sideløbende undersøges mulighederne for at placere hjælpemiddeldepotet i kantinebygningen på Kasernen eller på Thurøvej”. Det efterfølgende protokollat fra Udvalget for Sundhed (12.08.2009) er følgende: ” Sagen vedr. hjælpemiddeldepot har været til behandling i Økonomiudvalget. Der blev på mødet orienteret om Økonomiudvalgets beslutning. Sundhedsudvalget har tidligere forholdt sig til lokalemuligheder og peget på køb af en ejendom; men såfremt der måtte være muligheder på Kasernen, er Udvalget positiv overfor en sådan løsning. OPP ser Sundhedsudvalget som en anden måde at udbyde på og i forhold til denne konkrete sag vil det skulle realiseres ved en egentlig udbudsproces. Sundhedsudvalget er i forhold hertil primært interesseret i at udbyde dele af transportopgaven til privat aktør. ” Som følge af Sundhedsudvalgets anbefaling er der d. 20. august 2009 afholdt møde vedr. samarbejde om transport på hjælpemiddelområdet med Svend-Aages Varetrans Aps v. Kim Rasmussen. Baggrund Hjælpemiddelområdet blev med kommunalreformen en ren kommunal opgave. Næstved kommunes hjælpemiddelområde er blevet til som en sammenlægning af de tidligere kommuners forskelligartede varetagelse af opgaven med tilhørende lagre af hjælpemidler mv. Det er med dette udgangspunkt både Økonomiforvaltningens samt Fagforvaltningens anbefaling, at Næstved Kommune samler aktiviteterne på området med henblik på en rationel drift med overblik over den løbende lagersituation vedrørende hjælpemidler og en omkostningseffektiv logistik omkring betjening af borgerne.

Samlingen af aktiviteterne omfatter både en standardisering af hjælpemidlerne i takt med den løbende udskiftning og en administrativ håndtering af visitation og lagerstyring.

Byrådet 05.10.2009

504

P.t. er hjælpemidlerne spredt på 7 lokationer med heraf afledte konsekvenser i forhold til manglende overblik og utilstrækkelig orden, stort tidsforbrug til kørsel, daglig frustration blandt medarbejderne og utilstrækkelig effektivitet i daglige arbejdsrutiner. Rapport vedr. arbejdsmiljøvurdering af Hjælpemiddeldepotet På foranledning af Afd. for Risikostyring og Arbejdsmiljø har Crecea i april 2008 udarbejdet en rapport med fokus på de arbejdsmiljømæssige forhold på Hjælpemiddeldepotet. Konklusionerne fra rapporten er opsummeret i tidligere sagsfremstillinger, hvorfor disse i nærværende sag blot oplistes:  Utilstrækkelige pladsforhold med heraf afledte konsekvenser  Indeklima i vaskesektionen, herunder bl.a. manglende udsugning og ventilation  Støjproblemer  Manglende velfærdsforanstaltninger  Medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø, der i væsentligt omfang påvirkes af ovenstående uacceptable forhold. Hjælpemiddeldepot, Næstved Kommune På Hjælpemiddeldepotet er beskæftiget 5 medarbejdere på fuldtid i ordinære ansættelser samt 5 medarbejdere på deltid i primært flexjob og servicejob.

Det samlede hjælpemiddelbudget (CPR-relateret) udgør ca. 44 mio. kr. og heraf anvendes ca. 26 % svarende til 11,5 mio. kr. til genbrugshjælpemidler.

4 modeller for varetagelse af Hjælpemiddeldepotfunktion Kombinationsmulighederne i forhold til udlicitering eller kommunal varetagelse af hjælpemiddeldepotfunktion er mangeartede og afhængige af den enkelte kommunes ønsker, krav og historik. Der kan overordnet opstilles 4 modeller, hvortil der knytter sig en række kombinationsmuligheder. Nedenfor beskrives kort karakteristika med tilhørende kommunale erfaringer med de 4 modeller. Med henblik på at indhente erfaringer fra forskellige modeller har forvaltningen taget kontakt til 7 andre kommuner, herunder Næstved kommunes sammenligningskommuner samt til KL. Oplysningerne er gengivet i bilag 1. Det understreges, at nedenstående oplysninger beror på udsagn fra ledere og medarbejdere og er ikke nødvendigvis udtryk for kommunens samlede (”officielle”) holdning og ej heller for et repræsentativt billede.

Det kan oplyses, at der findes to hovedudbydere på hjælpemiddelområdet i Danmark, Zealand Care og Falck Hjælpemidler A/S.

Model 1, kommunal varetagelse af opgaven Erfaringer fra andre kommuner

Roskilde kommune: i forbindelse med kommunesammenlægningen blev samarbejdet med privat firma opsagt, der havde varetaget opgaven i Gundsø kommune. I gennem de sidste 10 år har Roskilde kommune løbende foretaget beregninger, der har vist, at den kommunale model er den billigste. Erfaringen med udlicitering i Gundsø kommune er, at kommunens eget serviceniveau er bedre.

Rudersdal kommune: Denne kommune er kontaktet på opfordring af KL.

Byrådet 05.10.2009

505

Inden kommunesammenlægning havde en af kommunerne en fuld udliciteringsaftale. Ved sammenlægning blev der foretaget en økonomisk analyse, der viste, at egen kommunal model var den billigste løsning, hvorfor en ren kommunal model blev valgt. Ved senere økonomisk opfølgning har det vist sig, at den kommunale model fortsat er den bedste løsning for kommunen. Model 2, kommunal varetagelse af opgaven kombineret med en leasingaftale på genbrugshjælpemidlerne. Økonomiforvaltningen er blevet præsenteret for en model hos Kommuneleasing A/S, hvor der sker leasingfinansiering af kommunens årlige køb af genbrugshjælpemidler. Dette vil betyde, at der her og nu opnås en likviditetsmæssig fordel på ca. 10 mio. kr. i 2009, som vil kunne anvendes til at etablere en samlet hjælpemiddelfunktion i Næstved Kommune på én adresse. Der er udelukkende tale om et finansielt arrangement, mens den egentlige drift fortsat vil forblive i kommunalt regi.

Økonomiforvaltningen har møde ultimo september måned 2009 med Kommuneleasing A/S om modellen.

Erfaringer fra andre kommuner Blandt de adspurgte kommuner er der ikke indhentet erfaringer med denne kombinationsmodel.

Model 3, udlicitering alene på driftsopgaven Denne model omfatter som hovedregel de driftsopgaver, der er relateret til et hjælpemiddeldepot, nemlig kørsel, vask, reparation, vedligeholdelse, service samt evt. mindre/lettere håndværkeropgaver. Erfaringer fra andre kommuner Slagelse kommune : der er tilfredshed på ordningen. Kommunen har ikke udarbejdet status over, hvorvidt det økonomisk set er en fordel for kommunen med udliciteringsaftalen på driftsdelen. Nordfyn kommune: Ved kommunesammenlægningen havde alle kommunerne en fuld udliciteringsmodel; men ved genforhandling af kontrakten valgte Nordfyn kommune at indgå en udliciteringsaftale alene vedr. depotdrift, vedligeholdelse og kørsel. Den fulde udliciteringsmodel var en økonomisk gevinst for kommunerne i starten af kontraktperioden, hvor de kunne gøre brug af en del af deres egne hjælpemidler; men i takt med at egne kommunale hjælpemidler blev erstattet af det private firmas indkøbte hjælpemidler, steg udgifterne på området. Nordfyn kommune er positiv overfor nuværende ordning, som de oplever, fungerer og er kvalitetsmæssig i orden og forholdsvis billig. Model 4, fuld udlicitering Denne model omfatter både driften af hjælpemiddeldepot (som i model 3) samt leje af hjælpemidler. Modellen kan udmøntes på hovedsageligt to måder:  sale and lease back model, hvor kommunen sælger sine hjælpemidler til udbyderen (dette vil være forbundet med krav om deponering)  kommunens egne hjælpemidler indgår i aftalen, så der ikke betales lejeafgift, når disse udlånes til kommunens borgere (men kun betales for service og vedligeholdelse) og efterhånden som kommunens egne hjælpemidler må udskiftes benyttes udbyderens indkøbte hjælpemidler.

Byrådet 05.10.2009

506

Erfaringer fra andre kommuner Køge kommune : der opleves ikke fuld tilfredshed med kvaliteten af hjælpemidlerne. Endvidere oplyses, at der ikke findes opgørelse over, hvorvidt det er en økonomisk gevinst eller merudgift for kommunen med fuld udlicitering. Det forventes at blive dyrt og omstændeligt for kommunen ved en eventuel senere hjemtagelse af området.

Holbæk kommune: der opleves ikke fuld tilfredshed i forhold til service og fleksibilitet. Holbæk er overgået til fastprisaftale og der er endnu ikke foretaget vurderinger herpå.

Greve kommune: tilfredshed med samarbejdet med privat firma, som opleves som en fleksibel og åben samarbejdspartner. Ventetid for borgerne er reduceret og ergoterapeuterne kan fokusere på kerneopgaver i forhold til borgerne. I opstartsfasen har der været brugt megen tid på fakturakontrol, fælles arbejdsgange og it. Uden der er foretaget en egentlig økonomisk status på området, er det umiddelbart vurderingen, at det er en dyr løsning at leje hjælpemidlerne, og at det vil kunne gøres billigere med kommunalt ejerskab. Forslag til anvendelse af kommunale bygninger til hjælpemiddeldepot I løbet af 1. halvår 2009 er foretaget vurderinger af en lang række kommunale bygninger i forhold til en mulig anvendelse af disse til hjælpemiddeldepot. I samarbejde med Teknik- & Miljøforvaltningen er foretaget en fornyet gennemgang af kommunale bygninger med henblik på indretning af disse til hjælpemiddeldepot, jf. nedenstående.

Bygninger / adresse

Estimeret anlægsudgift

Er beskrevet i bilag

Birkebjergparken med en udvidelse af de nuværende bygninger kombineret med administrationsarealer på Troensevej Thurøvej nr. 1 (nedrivning med henblik på opførelse af ny bygning).

Ca. 10,2 mio. kr. Bilag 2.

Ca. 21,2 mio. kr. Bilag 2.

Thurøvej nr. 3 + 5 (kan ikke anbefales af Teknik- & Miljøforvaltningen, idet disse bygninger allerede er disponeret til Vejvæsenets bygningsmasse og moderniseringsplaner). Køkken- og kantinebygninger, Næstved Kaserne Beskrivelsen anviser 2 løsningsforslag: 1. Ombygning af kantine- og køkkenbygning 2. Ombygning af køkkenbygning og værkstedsbygning

Ca. 14 mio. kr.

Bilag 2.

Ca. 4,1 mio. kr. Ca. 4,9 mio. kr. (ekskl. løst inventar) Ca. 5,5 mio. kr. (eksl. løst inventar)

Bilag 3.

Næstved Kaserne 3. Garage, depot- og staldbygning

Bilag 5

Økonomipåtegning Økonomiforvaltningen skal anbefale, at Næstved Kommunes hjælpemiddelfunktion bliver samlet på én adresse. Det er ikke muligt at tilrettelægge en rationel drift med den bestående opdeling på mange adresser.

Byrådet 05.10.2009

507

En leasingaftale med Kommuneleasing A/S vedrørende genbrugshjælpemidler vil kunne tilvejebringe den likviditetsmæssige forudsætning på ca. 10 mio. kr. til at samle hjælpemiddelfunktionen. Forventet effekt ved samling af Hjælpemiddeldepotfunktionen  Sparede huslejeudgifter svarende til pr. år kr. 323.000 vedrørende Tommerupvej og Manøvej  Effektivisering af arbejdsgange, hjælpemiddelhåndtering og transport, herunder bl.a. mindre tidsforbrug, da der ikke skal hentes og bringes hjælpemidler til 6 forskellige opbevaringssteder for hjælpemidler. Anslået besparelse pr. år kr. 200.000  Optimering af genbrug af hjælpemidler. Anslået besparelse pr. år kr. 250.000.  Bedre betjening af borgere og øvrige samarbejdspartnere.  Opfyldelse af en lang række arbejdsmiljømæssige problemstillinger, som er beskrevet i rapport udarbejdet af Crecea primo 2008. De økonomiske gevinster på i alt ca. kr. 773.000 årligt forventes at have fuld gennemslagskraft ultimo 2010. Det skal bemærkes, at der er 12 måneders opsigelsesvarsel på nuværende lejemål i Birkebjergparken.

Dele af en anlægsudgift til etablering af et hjælpemiddeldepot kan finansieres ved Sundhedscentrets selvforvaltningsoverskud fra 2008 svarende til i alt kr. 3 mio.

Lovgrundlag Jf. gældende lovgivning, er det arbejdsgiverens ansvar, at arbejdet kan udføres sikkert og sundt. I forhold til pladsforhold, arbejdstilrettelæggelse, inventar og teknisk hjælpemidler, kemiske forhold, indeklima, støj, lysforhold og velfærdsforanstaltninger vurderer Crecea, at de eksisterende forhold på Hjælpemiddeldepotet ikke opfylder gældende regler. For uddybning henvises til rapporten udarbejdet af Crecea, som indgik i sagens behandling i Udvalget for Sundhed den 3. december 2008. Påtegning om personalemæssige konsekvenser Opgaven med forbedring af de uacceptable arbejdsmiljømæssige forhold har pågået siden primo 2008, og det vurderes som absolut nødvendigt, at der indenfor en overskuelig tidshorisont besluttes konkrete løsningsforslag, der skal arbejdes videre med.

Medarbejderne er løbende blevet informeret om processen med løsningsforslag og udtrykker et stærkt behov for afklaring og beslutninger på området.

Bæredygtighed og Sundhedsmæssige konsekvenser På trods af tæt ledelsesmæssig støtte og opbakning til medarbejderne påvirker de ikke tilfredsstillende forhold arbejdsmiljøet og dermed medarbejderne trivsel. Daglig frustration og irritation over arbejdsforholdene reducerer arbejdsglæden. Jf. ovenstående personalemæssige konsekvenser. Det uhensigtsmæssige arbejdsmiljø udgør en psykisk arbejdsbelastning med heraf følgende risiko for negativ indvirkning på sundheden.

Byrådet 05.10.2009

508

Supplerende bemærkninger Der samarbejdes om forholdene på Hjælpemiddeldepotet både med Økonomiforvaltningen, Teknik- & Miljøforvaltningen samt med afdelingen for risiko og arbejdsmiljø. Der foregår endvidere et tæt samarbejde mellem ledergruppen i Sundhedscentret og medarbejderne på Hjælpemiddeldepotet samt særligt i MED-udvalget og sikkerhedsrepræsentanterne på området. Politisk behandling Udvalget for Sundhed d. 16. september 2009 Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning d. 28. september 2009 Byrådet. Sagens bilag 1. Notat ”Hjælpemiddeldepot - udliciteringsmuligheder og / eller kommunal varetagelse.” 2. Notat ”Belysning af muligheder for afhjælpning af pladsproblemer på hjælpemiddeldepotet.” 3. Notat, ”Belysning af mulighederne for at anvende kantine - og køkkenbygninger på Næstved Kaserne til hjælpemiddeldepot.” 4. Rapport fra Crecea, april 2008. 5. Notat, ”Belysning af mulighederne for at anvende garage, depot - og staldbygning på Næstved kaserne til hjælpemiddeldepot.” 6. Tilbud (ikke offentligt).

På Udvalgets møde d. 16. september 2009 vil blive udleveret supplerende materiale vedr. bygninger på Kasernen.

Indstilling Job-, Omsorgs- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed 1. anbefaler, at Næstved Kommunes hjælpemiddeldepot samles på én adresse 2. drøfter de forskellige modeller og anbefaler hvilken model, der skal arbejdes videre med 3. såfremt der peges på model 1 eller 2, vil det endvidere være relevant, at Udvalget for Sundhed peger på den bygningsmasse, som Udvalget vil anbefale til Hjælpemiddeldepot. Beslutning Udvalg for Sundhed, 16.09.2009 Karsten Nonbo var fraværende. 1. Anbefales. 2. Sagen drøftet. Udvalget anbefaler, at der arbejdes videre med model 2, samt udlicitering af de dele af transporten hvor det vil være hensigtsmæssigt. 3. Udvalget anbefaler alternativ 3 (garage, depot og staldbygning). 4. Udvalget drøftede endvidere muligheden for placering af Sundhedscentret på kaserneområdet i forbindelse med Kildemarkscentret.

Beslutning Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 28.09.2009 Anbefales.

Beslutning Byrådet, 05.10.2009 Karsten Nonbo var fraværende. Godkendt.

Byrådet 05.10.2009

509

Bilag bilag 1 til notat om mulighederne for anvende garage, depot- og staldbygning Hjælpemiddelområdet. Bygningsanalyse - belysning af udbygningsmulighederne for Hjælpemiddeldepotet Notat - Etablering af Hjælpemiddelcentral i kantine- og køkkenbygningen på Næstved Kaserne Notat - Etablering af Hjælpemiddeldepot i garage, depot og staldbygning Rapport - Hjælpemiddelcentralen Tilbage til toppen

Byrådet 05.10.2009

510

214. Budget 2010 - 2013, 2. behandling

Sagsbeh.: Steen Andersen

Sagsnr.: 2009-55656

Sagsfremstilling Hermed fremsendes materiale til 2. behandling af budget 2010-2013.

Der er indgået budgetforlig mellem Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti.

Forliget indeholder en række ændringer til budgettet, som det så ud til 1. behandlingen.

Budgetforliget indebærer at der indarbejdes driftsændringer på netto -0,6 mio. kr. i 2010 og anlægsændringer på 6,2 mio. kr. Herudover er der tekniske ændringer på 4,8 mio. kr. i 2010 (primært konsekvens af budgetkontrollen pr. 1. august 2009 og nogle ændringer på finansiering). Budgetforliget indebærer en uændret skatteudskrivning i forhold til 2009, indkomstskat opkræves med 25,0 procent, grundskyld med 25,0 promille og dækningsafgift af erhvervsejendomme med 5 promille. Dækningsafgiften af offentlige ejendomme fastsættes til 12,5 promille af offentlige ejendommes grundværdier. Dækningsafgiften skal fastsættes til halvdelen af grundskyldspromillen. Der opkræves 8,75 promille af forskelsværdien af offentlige ejendomme.

Det indgåede budgetforlig kan ses i bilag 2 og 3.

En godkendelse af de tekniske ændringer samt budgetforliget (bilag 1, 2 og 3) vil medføre et overskud i budget 2010 på 32,7 mio. kr., et underskud i 2011 på 1,3 mio. kr., et overskud i 2012 på 12,7 mio. kr. og et underskud i 2013 på 24,9 mio. kr.

Bevillingsniveauet i kommunen fastsættes til at være pr. politikområde, afsat som nettobevillinger (udgifter – indtægter).

Politisk behandling Økonomiudvalget den 28. september 2009 Byrådet den 5. oktober 2009

Sagens bilag Indstillingsskrivelse til 2. behandlingen Bilag med ændringsforslag: Bilag 1: Ændringsforslag af teknisk karakter Bilag 2: Budgetforlig Bilag 3: Budgetforlig, skema Bilag 4: Ændringsforslag fra Det Radikale Venstre

Til orientering vedlægges Bilag 5: Tilrettet anlægsbudget 2010-2017, inkl. noter Bilag 6: Oversigt over de driftsreduktioner, der er indarbejdet i budgettet Bilag 7: Notat om valg af statsgaranti eller selvbudgettering Bilag 8: Foreløbig takstoversigt (nogle af taksterne bliver først godkendt senere på efteråret).

Indstilling Økonomi- og Personaledirektøren indstiller, 1) at der vælges statsgaranti af skatter og tilskud

Byrådet 05.10.2009

511

2) at udskrivningsprocenten fastsættes til 25,0 3) at grundskyldspromillen fastsættes til 25,0 4) at dækningsafgift på erhvervsejendomme fastsættes til 5,0 promille 5) at kirkeskatten fastsættes til 0,98 procent 6) at bilag 1 – tekniske ændringsforslag godkendes 7) at Økonomiudvalget tager stilling til budgetforliget (bilag 2 og 3), og ændringsforslag fra Det Radikale Venstre (bilag 4) 8) at der frigives 4 mio. kr. fra anlægsbudgettet i 2010 til nyt hjælpemiddeldepot 9) at der frigives 1,5 mio. kr. fra anlægsbudgettet i 2010 til etablering af mobil kunstskøjtebane. 10) at balancen i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag tilvejebringes via regulering af "forskydninger i likvide aktiver"

Beslutning Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 28.09.2009

Torben Nielsen var fraværende. Pkt. 1)-6) og 8)-10) anbefales. Pkt. 7) Budgetforliget anbefales godkendt. Ændringsforslaget fra Det Radikale Venstre indstilles forkastet. Nyt pkt. 11) Takster i henhold til takstbladet anbefales godkendt.

Beslutning Byrådet, 05.10.2009 Karsten Nonbo var fraværende. I stedet deltog stedfortræderen Preben Jul Pedersen. Pkt. 1)-6) og 8-11) godkendt.

Pkt. 7) Ændringsforslag fra Det Radikale Venstre blev forkastet med 1 stemme for (B) og 30 stemmer imod (A, C, F, O og V). Budgetforliget vedtaget med 30 stemmer for (A, C, F, O og V) og 1 stemme imod (B).

Bilag Skema ændringsforslag.doc Bilag 2 - budgetforlig med underskrifter Bilag 3 Budgetforlig, skema Originale ændringsforslag - det radikale venstre Ændringsforslag - det radikale venstre Forslag til anlægsbudget 2010-2013 Noter, samlet anlægbudget 2010-2017 Indarbejdede driftsreduktioner til budget 2010 Bilag 7 - Statsgaranti - selvbudgettering Budget 2010 - Udkast til Takstblad Indstillingsskrivelse til 2. behandlingen Tilbage til toppen

Byrådet 05.10.2009

512

215. Beskæftigelsesplan 2010

Sagsbeh.: Berit Rosenkilde

Sagsnr.: 2009-7175

Sagsfremstilling De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret skal årligt udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Den skal indeholde de vigtigste indsatsområder og være en plan for, hvordan Jobcentret vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer.

I den forbindelse har Beskæftigelsesministeren udmeldt tre centrale mål for beskæftigelses- indsatsen i 2010, der skal indarbejdes i beskæftigelsesplanen.

Mål 1: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed begrænses mest muligt.

Mål 2: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år begrænses mest muligt.

Der er ikke krav om, at der i beskæftigelsesplanen skal være konkrete mål for beskæftigelses-indsatsen over for alle jobcentrets målgrupper, men at der udarbejdes strategier og mål inden for udvalgte indsatsområder.

Processen og strategierne i Beskæftigelsesplanen Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) fremkom på sit heldagsseminar den 21. april 2009 med forslag til strategier i Beskæftigelsesplanen 2010. Disse forslag blev drøftet i Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv (UAE) på mødet den 28. april 2009. Udvalget besluttede på mødet, at ”opkvalificering og uddannelse” skal være den overliggende strategi på beskæftigelses-indsatsen i 2010. Strategien skal ses i sammenhæng med den nuværende arbejdsmarkeds-situation – lokalt og regionalt - og de forventede udfordringer i 2010. Jobcenter Næstved har i forbindelse med udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2010 indtænkt LBR’s øvrige forslag til strategier, hvor det er relevant i forhold til den overliggende strategi og de konkrete målgrupper. Beskæftigelsesplan 2010 har været behandlet blandt medarbejderne på Administrativ- MED og Sektor-MED den 11. august 2009. Medarbejderne på Sektor-MED havde ingen kommentarer til Beskæftigelsesplanen, og planen sendes videre til UAE uden bemærkninger. Medarbejderne på Administrativt-MED påpegede, at de ønskede at drøfte Beskæftigelsesplanen med UAE. Herudover ingen yderligere bemærkninger.

Beskæftigelsesplan 2010 blev sendt i høring hos Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) den 1. juli 2009. LBR har på sit møde den 25. august 2009 afgivet høringssvar.

Den 25. august 2009 har der været afholdt dialogmøde mellem UAE, LBR, Integrationsrådet og medarbejderrepræsentanter fra Administrativt-MED.

Byrådet 05.10.2009

513

Byrådet skal senest den 15. oktober 2009 godkende beskæftigelsesplanen med LBR’s bemærkninger. Beskæftigelsesplanen skal senest den 31. oktober 2009 sendes til Beskæftigelsesregionen med LBR’s bemær kninger. Den godkendte Beskæftigelsesplan samt LBR’s bemærkninger skal senest offentliggøres den 10. januar 2010. Supplerende bemærkninger Der vil i efteråret 2009 blive udarbejdet en Indsatsplan 2010, der beskriver de konkrete indsatser i Jobcenter Næstved. Jobcentret forventer, at indsatserne i forhold til målgrupperne vil have en positiv indflydelse på målopfyldelsen af Jobcenter Næstveds opstillede resultatmål og derved Beskæftigelsesministerens mål.

Politisk behandling Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv – 8. september 2009 Udvalget for Personale og Økonomi – 28. september 2009 Byrådet 5. oktober 2009

Sagens bilag 

Beskæftigelsesplan 2010

 Bilagsrapport til Beskæftigelsesplan 2010  Høringssvar fra Det Lokale Beskæftigelsesråd  Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjællands brev af 22. juni 2009 vedr. Jobcenter Næstveds Beskæftigelsesplan for 2010  Budgetoversigt Indstilling Job-, Omsorgs- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv 1. drøfter og godkender høringssvaret fra Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) 2. anbefaler Beskæftigelsesplan 2010.

Beslutning Udvalg for Arbejdsmarked og Erhverv, 08.09.2009 John Lauritzen var fraværende.

1. Godkendt. 2. Anbefales.

Beslutning Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 28.09.2009 Søren Revsbæk var fraværende. Anbefales.

Beslutning Byrådet, 05.10.2009 Godkendt.

Bilag Beskæftigelsesplan 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjællands brev af 22. juni 2009 vedr. Jobcenter Næstveds Beskæftigelsesplan for 2010 Bilagsrapport til Beskæftigelsesplan 2010 (pdf) Det lokale Beskæftigelsesråds høringssvar ift. Beskæftigelsesplan 2010 Skabelon for budget til beskæftigelsesplan for 2010 Tilbage til toppen

Byrådet 05.10.2009

514

216. Rammeaftale 2010

Sagsbeh.: John Pedersen

Sagsnr.: 2008-21243

Sagsfremstilling Der fremlægges det regionale forslag til rammeaftale 2010 som skal indgås mellem de 17 kommuner og Region Sjælland. Rammeaftalen skal godkendes af de enkelte kommunalbestyrelser og Regionsrådet senest den 15. oktober 2009. I rammeaftalen indgår takstaftale for 2010.

Rammeaftalen bygger på redegørelser fra de 17 kommuner og er en aftale, der dækker ca. 7.600 pladser.

Rammeaftale 2010 bygger på et nyt koncept Rammeaftalen for 2010 bygger på forenklede kommunale redegørelser. Fokus har været at tilvejebringe viden om behov for samarbejde, omstilling og udvikling, hvor der tidligere var mere fokus på opgørelse af den nøjagtige kapacitet. Kommunerne har i redegørelserne indberettet afvigelser i udbud og efterspørgsel i forhold til tal indmeldt til rammeaftalen for 2009. I rammeaftalen for 2010 indgår herudover som noget nyt, at de 7 faglige netværk vurderer udviklingstendenser og data.

Modsat Rammeaftalen 2009 indgår der i Rammeaftalen for 2010 af hensyn til forenkling kun de ”kan” -tilbud, som bekendtgørelsen forudsætter.

Overordnet konklusion omkring kapaciteten De kommunale redegørelser for 2010 tegner et billede af udviklingen på det specialiserede socialområde, hvor efterspørgsel af pladser i det store og hele er dækket af tilbuddene på området. Mange kommuner arbejder for udbygning af kapacitet i eget regi, idet der ønskes en højere grad af selvforsyning og nærhed i tilbudsstrukturen. Der meldes dog samtidig om behov for samarbejde om de specialiserede tilbud, der ikke er underlag for at etablere i de enkelte kommuner.

Opfølgning Rammeaftale 2009 I Rammeaftalen for 2009 blev følgende fokusområder udpeget:  Botilbud til voksne handicappede  Aflastning voksne  Aflastning til børn og unge

Ad Botilbud til voksne handicappede Guldborgsund, der var udvalgt som initiativkommune på området, stod i spidsen for supplerende undersøgelse af specialisering og samarbejde på området, som resulterede i oversigter over hvilke kommuner, der inden for de kommende 5 år forventer at købe henholdsvis sælge pladser.

Guldborgsund har hermed afsluttet sin opgave som initiativkommune.

Overvejelser om tilpasning af antal pladser og indholdet i disse på området synes fortsat aktuelt.

I vurdering af antallet af pladser skal der tages højde for, at det i region Sjælland er en målsætning at fastholde antallet af sociale tilbud som led i at styrke beskæftigelse, bosætning og dermed regional udvikling. Der er derfor flere pladser i de sociale tilbud, end kommunerne i regionen benytter.

Byrådet 05.10.2009

515

Indholdsmæssigt meldes om initiativer, der målretter indholdet af pladser på nogle af de områder, kommunerne efterspørger: Yngre med dobbeltdiagnose, kørestolsbrugere og hjerneskadede. Kommunernes indberetninger viser, at der fortsat mangler pladser til autister, fysisk handicappede samt handicappede med ADHD og udadreagerende adfærd.

Det videre samarbejde på området skal foregå i netværksgruppen for voksne handicappede.

Ad Aflastning til børn og unge Slagelse, der er udvalgt som initiativkommune på området, har foretaget supplerende undersøgelse på området, som bekræfter, at efterspørgslen kan dækkes dels af de nye pladser, der er under etablering og dels af det potentiale for at udvide kapacitet, der findes både i de offentlige institutioner og i private aflastningstilbud. Ad Aflastning til voksne Holbæk, der er udvalgt som initiativkommune på området, har i samarbejde med Slagelse foretaget supplerende undersøgelse på området, som viser, at lokale initiativer har bragt balance mellem udbud og efterspørgsel. En rapport om resultaterne fra undersøgelsen på begge områder forventes at foreligge i efteråret 2009. Rapporten vil danne grundlag for et afsluttende temamøde med kommunerne med henblik på eventuel dannelse af kommunale klynger, som vil kunne samarbejde om at løfte den videre udvikling af tilbudsviften.

Med dette har Slagelse og Holbæk afsluttet deres opgave som initiativkommune.

Særligt fokusområde

Døgntilbud til børn Efterspørgslen stiger tilsyneladende mere end kapaciteten udbygges. Nye pladser vil, ifølge de indmeldte oplysninger, skulle målrettes børn med autisme og psykiatriske problemer. Endvidere bør indgå overvejelser om, hvordan det sikres, at indholdet af eksisterende pladser ændrer sig i takt med, at målgruppen ændrer sig. Generelt ses en tendens, hvor antallet af børn med Downs syndrom falder, mens antallet af børn og unge med autisme og ADHD stiger.

Området udvælges som særlig fokusområde med en organisering svarende til den, der blev fulgt i 2009. De store udbydere er Region Sjælland og Holbæk Kommune.

Det foreslås, at Holbæk kommune – som den største kommunale udbyder på området - får initiativforpligtelsen med hensyn til af få iværksat analyser mv. og give tilbagemelding til den nedsatte styregruppe. Andre fokusområder Med afsæt i de kommunale redegørelser for 2010 udpeges i rammeaftalen en række andre opmærksomhedspunkter, der fortrinsvis tænkes varetaget via de allerede nedsatte faglige netværk. Det drejer sig om:  Sikrede institutioner, hvor overvejelser om både etablering og lokalisering af pladser synes aktuelle; men området er ikke et anliggende for enkelte kommuner eller regioner, da beslutninger træffes på nationalt plan. Lokalt synes overvejelse om de forhold, der påvirker efterspørgsel af pladser; retspolitiske tiltag, politiets efterforskningspraksis, kommunernes sagsbehandling mv. at være relevante.  Behandlingstilbud til misbrugere, hvor overvejelser om etablering af pladser især til unge med behov for substitutionsbehandling og unge med misbrug af hash og ’hurtige stoffer’ synes aktuelle.

Byrådet 05.10.2009

516

 Botilbud til voksne sindslidende , hvor udviklingen må sikre, dels at indholdet af eksisterende pladser ændrer sig i takt med, at målgruppen ændrer sig og dels, at mennesker med sindslidelse får mulighed for at flytte ud af botilbud, når de ønsker det og ville profitere heraf.  Herberg og forsorgshjem, hvor initiativer for så vidt angår lokalisering af pladser synes aktuelle. Det understreges i denne forbindelse, at en vigtig faktor for vedligeholdelse af kapaciteten er, at der stilles alternative botilbud til rådighed for den gruppe af brugerne, der har behov herfor.  Specialundervisningsområdet, hvor der fortsat skal arbejdes med at skabe større gennemsigtighed i tilbuddene, således at sammenhængen mellem kvalitet, indhold og pris sikres og er synlig. På tale-, høre- og synsområdet skal der med udgangspunkt i udbud i Slagelse Kommune være opmærksomhed på en bæredygtighedsproblematik. Enkelte kommuners hjemtagning har konsekvenser for tilbuddets mulighed for at overleve. For 2010 meldes om tilstrækkeligt grundlag for driften af tilbuddet.  Hjælpemidler, hvor der – også – består en problematik om forsyningssikkerhed. Specialrådgivningen i Holbæk giver foreløbig kommunerne i regionen sikkerhed for forsyning; men efterspørgslen er nedadgående, hvilket rejser spørgsmålet om, hvor stor en nedgang i efterspørgsel Specialrådgivningen kan tåle. Hvad udgør det minimum, der sikrer Specialrådgivningens eksistens? Problemstillingerne på tale-, høre- og synsområdet og hjælpemiddelområdet vil blive fulgt tæt og belyst nærmere i 2010 set i lyset af de aftalte principper for samarbejde i rammeaftalen og kommunernes samarbejdsaftale. Takstudviklingen Det anbefales, at taksterne for 2010 maximalt må stige med den generelle pris- og lønudvikling fratrukket 2 procentpoint. Hvad angår finansieringen af tale- høre- syn indgår, at abonnementsordninger fortsat anvendes, og at kommunerne indgår aftaler med driftskommunerne om kommunikationscentrenes ydelser vedr. tale-, høre- syn. Overtagelse af tilbud Med rammeaftalen for 2010 overtager Roskilde Kommune 4 af de tilbud, som hidtil har været drevet af Region Sjælland: Koglerne, Dagbehandlingscentret, Hørhus og Margrethehøj. Økonomipåtegning Økonomiforvaltningen bemærker, at de økonomiske konsekvenser af rammeaftalens mængdeforudsætninger er indregnet i Næstved kommunes budget.

Lovgrundlag Lov om Social Service

Politisk behandling Udvalg for Omsorg, Handicap og Psykiatri Udvalg for Sundhed Udvalg for Børn og Familie Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning Byrådet

Byrådet 05.10.2009

517

Page 1 Page 2 Page 3 Page 4 Page 5 Page 6 Page 7 Page 8 Page 9 Page 10 Page 11 Page 12 Page 13 Page 14 Page 15 Page 16 Page 17 Page 18 Page 19 Page 20 Page 21 Page 22 Page 23 Page 24 Page 25 Page 26 Page 27 Page 28 Page 29 Page 30 Page 31 Page 32 Page 33 Page 34 Page 35 Page 36 Page 37 Page 38 Page 39

Made with FlippingBook - Online magazine maker