Botilbud til voksne sindslidende , hvor udviklingen må sikre, dels at indholdet af eksisterende pladser ændrer sig i takt med, at målgruppen ændrer sig og dels, at mennesker med sindslidelse får mulighed for at flytte ud af botilbud, når de ønsker det og ville profitere heraf. Herberg og forsorgshjem, hvor initiativer for så vidt angår lokalisering af pladser synes aktuelle. Det understreges i denne forbindelse, at en vigtig faktor for vedligeholdelse af kapaciteten er, at der stilles alternative botilbud til rådighed for den gruppe af brugerne, der har behov herfor. Specialundervisningsområdet, hvor der fortsat skal arbejdes med at skabe større gennemsigtighed i tilbuddene, således at sammenhængen mellem kvalitet, indhold og pris sikres og er synlig. På tale-, høre- og synsområdet skal der med udgangspunkt i udbud i Slagelse Kommune være opmærksomhed på en bæredygtighedsproblematik. Enkelte kommuners hjemtagning har konsekvenser for tilbuddets mulighed for at overleve. For 2010 meldes om tilstrækkeligt grundlag for driften af tilbuddet. Hjælpemidler, hvor der – også – består en problematik om forsyningssikkerhed. Specialrådgivningen i Holbæk giver foreløbig kommunerne i regionen sikkerhed for forsyning; men efterspørgslen er nedadgående, hvilket rejser spørgsmålet om, hvor stor en nedgang i efterspørgsel Specialrådgivningen kan tåle. Hvad udgør det minimum, der sikrer Specialrådgivningens eksistens? Problemstillingerne på tale-, høre- og synsområdet og hjælpemiddelområdet vil blive fulgt tæt og belyst nærmere i 2010 set i lyset af de aftalte principper for samarbejde i rammeaftalen og kommunernes samarbejdsaftale. Takstudviklingen Det anbefales, at taksterne for 2010 maximalt må stige med den generelle pris- og lønudvikling fratrukket 2 procentpoint. Hvad angår finansieringen af tale- høre- syn indgår, at abonnementsordninger fortsat anvendes, og at kommunerne indgår aftaler med driftskommunerne om kommunikationscentrenes ydelser vedr. tale-, høre- syn. Overtagelse af tilbud Med rammeaftalen for 2010 overtager Roskilde Kommune 4 af de tilbud, som hidtil har været drevet af Region Sjælland: Koglerne, Dagbehandlingscentret, Hørhus og Margrethehøj. Økonomipåtegning Økonomiforvaltningen bemærker, at de økonomiske konsekvenser af rammeaftalens mængdeforudsætninger er indregnet i Næstved kommunes budget.
Lovgrundlag Lov om Social Service
Politisk behandling Udvalg for Omsorg, Handicap og Psykiatri Udvalg for Sundhed Udvalg for Børn og Familie Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning Byrådet
Byrådet 05.10.2009
517
Made with FlippingBook - Online magazine maker