Referat af Byrådets møde d. 05.10.2009

221. Skema A - renovering og ombygning af afdeling 1, Engparken, DVB

Sagsbeh.: Morten Hallgreen

Sagsnr.: 2009-29586

Sagsfremstilling Den almene boligorganisation DVB (De Vanføres Boligselskab), Næstved v/ Boligkontoret Danmark søger om godkendelse af skema A til gennemførelse af etape II, renovering og ombygning af afdeling 1, Engparkens blok B. Projektet omfatter renovering og ombygning af 16 1-værelseslejligheder til 8 2- værelseslejligheder med en gennemsnitsstørrelse på 78 m 2 , samt ombygning af bebyggelsens fælleslokaler i blok A til en 1-værelseslejlighed og indretning af et tidligere kontor til gæsteværelse. I forbindelse med den tidligere fremsendte ansøgning om godkendelse af renoveringen og ombygning af etape I er der udarbejdet en samlet teknisk redegørelse for den samlede bebyggelse. Skema A for renovering og ombygning af etape I er behandlet og godkendt af Byrådet den 22. oktober 2007. Den samlede anlægsudgift for renovering og ombygningen af Engparken, blok B er anslået til ca. 9.687.300 kr. I ansøgningen oplyses det endvidere, at der i tilknytning til ombygningen gennemføres nogle ustøttede forbedringsarbejder til en samlet udgift på 365.400 kr. Det samlede projekt – renovering og ombygning af blok A og blok B gennemføres med Landsbyggefond støtte lån efter almenboliglovens § 91. I tilknytning til ansøgningen om godkendelse af skema A for ombygningen af Engparken, blok B søges der om kommunalgaranti for et realkreditlån på ca. 9.687.300 kr. Låneoptagelse: § 91, stk. 6 Det er en forudsætning for støtte efter stk. 1, at kommunalbestyrelsen garanterer for de optagne lån. Garantien beregnes efter § 127, 2.-4. pkt. § 91, stk. 7 Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens garanti efter stk. 6, at Landsbyggefonden påtager sig forpligtelse til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen. Landsbyggefondens forpligtelse efter 1. pkt. er dog begrænset til indestående i landsdispositionsfonden. § 127 Det er en forudsætning for tilsagn om ydelsesstøtte, at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet garanterer for lån efter § 118. Garantien omfatter den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

Renoveringen og ombygningen Engparken, blok A vil medføre følgende huslejestigning.

676 kr./m 2 pr. år 747 kr./m 2 pr. år 71 kr./m 2 pr. år

Nuværende husleje

Husleje efter renovering og ombygning

Stigning

Byrådet 05.10.2009

530

Made with FlippingBook - Online magazine maker