Referat af Byrådets møde d. 05.10.2009

212. Budgetkontrol pr. 1. august 2009 - samlet resultat

Sagsbeh.: Steen Andersen

Sagsnr.: 2009-36831

Sagsfremstilling Budgetkontrollen pr. 1. august 2009 er den anden af to planlagte budgetkontroller i 2009.

Formålet med budgetkontrollen er at vurdere, om budgetterne for 2009 og 2010 overholdes.

Alle 19 politikområders driftsbudgetter har været gennemgået og vurderet, baseret på de syv første måneders forbrug samt ændringer i budgetforudsætningerne siden budgetkontrollen pr. 1. april 2009. Herudover er budgetterne for 2010 vurderet i forhold til budgetforslaget fra budgetseminaret. Resultatet af budgetkontrollen for de forskellige politikområder har været drøftet på forberedelsesmøder med deltagelse af Økonomidirektøren, Fagdirektøren, Fagchefen og Økonomiforvaltningen.

Budgetkontrollen er behandlet i Direktionen den 16. september 2009.

Økonomi 2009 Drift

Der er forventede budgetudfordringer i 2009 på driften på i alt 15,7 mio. kr. Resultatet er korrigeret for midtvejsregulering af bloktilskuddet, hvor kommunen har fået 34,9 mio. kr. til merudgifter i 2009 på Arbejdsmarkedsområdet og det specialiserede socialområde (Handicap, Børn og Unge samt Sundhed). Uden korrektionen for midtvejsreguleringen af bloktilskuddet ville budgetudfordringen have været 50,6 mio. kr. Det kan sammenlignes med den samlede vurdering på driften pr. 1/4-09, hvor der blev vurderet budgetproblemer for 74 mio. kr., hvoraf de 30,1 mio. kr. blev bevilget. De resterende budgetproblemer (som ikke blev bevilget) var dermed på 44 mio. kr., som korrigeres for en forventning om bloktilskud på 6 mio. kr. Den ikke bevilgede budgetudfordring var på 50 mio. kr. Den nye vurdering pr. 1. august 2009 ligger altså på samme niveau som pr. 1. april 2009. Den helt store forskel, er dog at kommunen har modtaget noget mere i midtvejsreguleringen af bloktilskuddet til finansiering af merudgifter på driften. Anlæg og Finansiering De vurderede ændringer på anlæg og finansiering er samlet set næsten udgiftsneutrale i 2009. Der er merudgifter på finansiering på 3,4 mio. kr., som primært skyldes kurstab ved indfrielse af obligationer samt renter og afdrag på lån. Merudgifterne modsvares af ændringer på anlægsbudgettet for i alt -5,1 mio. kr. Langt hovedparten af mindreudgifterne på anlæg skyldes en udskydelse af projekterne til 2010. Det samlede resultat af budgetkontrollen pr. 1. august 2009 er forventede merudgifter på 14,0 mio. kr. i 2009. Heraf indstilles 11,3 mio. kr. bevilget i 2009. Bevillingerne modsvares af en samlet tillægsbevilling på -11,9 mio. kr. fra budgetkontrollen pr. 1. april 2009.

Byrådet 05.10.2009

500

Made with FlippingBook - Online magazine maker