213. Hjælpemiddeldepot, modelforslag
Sagsbeh.: Dorthe Berg Rasmussen
Sagsnr.: 2008-65350
Sagsfremstilling Formålet med denne sagsfremstilling er at belyse følgende forhold: vigtigheden af at der skabes fysiske rammer for samling af alle genbrugshjælpemidlerne på én adresse 4 modeller for varetagelse af hjælpemiddeldepotfunktionen hvilke kommunale bygninger, der kan anvendes til hjælpemiddeldepot baggrund for sagen. Resume Sagen vedr. hjælpemiddeldepot har været til behandling i Udvalget for Sundhed d. 3. december 2008, d. 21. januar 2009, d. 20. maj 2009, d. 17. juni 2009 og senest d. 12. august 2009 samt i Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning d. 29. juni 2009. Beslutningen i Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning er følgende: ”Sagen udsættes med henblik på at undersøge mulighederne for et OPP -samarbejde. Sideløbende undersøges mulighederne for at placere hjælpemiddeldepotet i kantinebygningen på Kasernen eller på Thurøvej”. Det efterfølgende protokollat fra Udvalget for Sundhed (12.08.2009) er følgende: ” Sagen vedr. hjælpemiddeldepot har været til behandling i Økonomiudvalget. Der blev på mødet orienteret om Økonomiudvalgets beslutning. Sundhedsudvalget har tidligere forholdt sig til lokalemuligheder og peget på køb af en ejendom; men såfremt der måtte være muligheder på Kasernen, er Udvalget positiv overfor en sådan løsning. OPP ser Sundhedsudvalget som en anden måde at udbyde på og i forhold til denne konkrete sag vil det skulle realiseres ved en egentlig udbudsproces. Sundhedsudvalget er i forhold hertil primært interesseret i at udbyde dele af transportopgaven til privat aktør. ” Som følge af Sundhedsudvalgets anbefaling er der d. 20. august 2009 afholdt møde vedr. samarbejde om transport på hjælpemiddelområdet med Svend-Aages Varetrans Aps v. Kim Rasmussen. Baggrund Hjælpemiddelområdet blev med kommunalreformen en ren kommunal opgave. Næstved kommunes hjælpemiddelområde er blevet til som en sammenlægning af de tidligere kommuners forskelligartede varetagelse af opgaven med tilhørende lagre af hjælpemidler mv. Det er med dette udgangspunkt både Økonomiforvaltningens samt Fagforvaltningens anbefaling, at Næstved Kommune samler aktiviteterne på området med henblik på en rationel drift med overblik over den løbende lagersituation vedrørende hjælpemidler og en omkostningseffektiv logistik omkring betjening af borgerne.
Samlingen af aktiviteterne omfatter både en standardisering af hjælpemidlerne i takt med den løbende udskiftning og en administrativ håndtering af visitation og lagerstyring.
Byrådet 05.10.2009
504
Made with FlippingBook - Online magazine maker