Referat af Byrådets møde d. 26.05.2015

Punkt 94: Revideret indsatskatalog for træning 2015

27.36.00-P23-1-14 Kompetenceudvalg: Byrådet Præcisering af servicemål i Indsatskataloget for træning 2015, grundet spørgsmål vedrørende servicemål ved behandling af indsatskataloget i byrådet. Administrationen indstiller, at det rettede indsatskatalog godkendes. Indsatskataloget for træning er anbefalet af Omsorgsudvalget på sag 24, den 10. marts 2015 og godkendt af Byrådet sag 66, den 28. april 2015. Ved sagsfremstilling i byrådet blev der fremstillet spørgsmål om, hvilket servicemål, der er på opstart af træningsindsatsen. Hidtil har der ikke været behov for en præcisering af dette servicemål, idet det udelukkende var kommunen, som varetog træningen. Men set i lyset af det afsluttede udbud af på Fritvalgs- ordningen og det kommende udbud af distrikt Syd, hvor nuværende og evt. kommende private leverandører, skal varetage træningsopgaver, anser forvaltningen det for relevant og hensigtsmæssigt at indsætte et servicemål i forhold, hvornår trænings indsatsen skal opstartes af leverandøren. Eneste ændring i indsatskataloget findes under servicemål, hvor der er indsat sætningen: "Opstart af træning iværksættes inden 10 kalenderdage afhængig af borgerens ønske". Center for Økonomi og Analyse har ikke yderligere bemærkninger. Omsorgsudvalget Byrådet

Omsorgsudvalget, 12.05.2015 Jette Leth Buhl var fraværende. Anbefales. Byrådet, 26.05.2015 Jørgen Christiansen var fraværende. Godkendt. Bilag Indsatskatalog - § 86 2015 - med opstartsmål

Made with FlippingBook - Online magazine maker