Punkt 145: Anmodning om optagelse af sag på dagsordenen fra byrådsmedlem Lars Hoppe Søe
00.22.02-A26-1-13 Kompetenceudvalg: Byrådet Byrådsmedlem Lars Hoppe Søe har anmodet om optagelse af sag på dagsordenen. Administrationen indstiller, at byrådet behandler det indkomne forslag. Byrådsmedlem Lars Hoppe Søe har i mail af den 6. september 2015, anmodet borgmesteren om optagelse af følgende sag på dagsordenen: "Nedenstående forslag ønskes behandlet på kommende byrådsmøde, medmindre der er nedskrevet på garantistillelsen eller at der er indgået en aftale om afdrag på garantistillelsen, hvilket byrådet i givet fald ikke er orienteret omkring. Kommunegaranti på 5,6 mio til Arenaen. Baggrund: Næstved Byråd vedtog d. 27/5-14 at stille en kommunegaranti på 5,6 mio kr. Den skulle i de kommende 1½ år løbende nedbringes vha. sponsorer og fonde. Borgmesteren har pr. 19/5-15 svaret undertegnede, at han forventer, at Næstved Hallerne overholder den indgåede aftale. På møde med Næstved Hallernes formand d. 24/8-15 (byrådets temamøde) gav Hans Henrik Knudsen udtryk for, at man ikke kunne/ville tilbagebetale kommunegarantien samt at de indgåede midler, som var kommet fra fonde og sponsorer ikke var gået til nedbringelse af kommunegarantien. Forslag: Radikale Venstre ønsker at byrådet pålægger borgmesteren samt byrådets repræsentanter i Næstved Hallernes bestyrelse at sikre, at kommunegarantien nedskrives med de indgåede midler, som det fremgår af aftalen, skulle ske løbende. Motivation: 5,6 mio kr. er mange penge, som kommunen bør sikres tilbagebetales eller at der indgås en aftale omkring, således at de ikke blot tabes. Byrådet bør ikke acceptere, at aftaler om garantistillelse ignoreres eller direkte omgås." Byrådet
Byrådet, 15.09.2015 Forslaget blev drøftet.
Byrådet er enige om at der på næste byrådsmøde gives en redegørelse over den samlede økonomi vedrørende Næstved Arena samt med forslag på løsning af de økonomiske udfordringer.
Made with FlippingBook - Online magazine maker