Byrådet 25-11-2014
Punkt 261: Godkendelse af dagsorden
00.22.02-A26-1-13 Kompetenceudvalg: Byrådet Godkendelse af dagsorden. Byrådet, 25.11.2014 Godkendt.
Punkt 262: Analyse af skole-, SFO- og klubstruktur
17.01.04-P15-1-13 Kompetenceudvalg: Byrådet
Børne- og Skoleudvalget skal overfor byrådet anbefale hvilke forslag til strukturændringer, der skal sendes i høring og beslutte tidsplanen for processen. Dette sker på baggrund af budgetforliget, den udarbejdede rapport og de afholdte møder om rapporten. Administrationen indstiller, at: 1. den vedlagte model med alternativ sendes i høring 2. den foreslåede tidsplan for forløbet godkendes På baggrund af det indgåede budgetforlig for 2015, skal byrådet beslutte, hvilke strukturændringer, der skal sendes i høring.
I budgetforliget for 2015 står der, at:
strukturændringen skal sikre mest mulig læring for pengene, strukturen skal være så robust, at den er økonomisk, pædagogisk og ledelsesmæssigt bæredygtig, den skal tilbyde varierede læringsformer - ikke mindst i udskolingen, den skal bidrage til inklusionsindsatsen, den skal sikre den løbende kompetenceudvikling og bredden i lærernes undervisningsfag.
Forligspartierne er enige om, at der snarest skal skabes klarhed over den nye struktur, således at unødig usikkerhed kan undgås blandt forældre, elever, ansatte og ledelse. Derfor skal så meget som muligt være på plads pr. 1. august 2015, herunder ansættelse af ledelse og strukturen for den enkelte skole.
Processen frem til nu har taget udgangspunkt i beskrivelsen af et kommissorium. Siden Børne- og Skoleudvalget fik præsenteret analyserapporten vedr. skole-, SFO- og klubstrukturen, er rapporten blevet præsenteret og gennemgået i en række fora. Såvel udvalget som byrådet har haft lejlighed til at spørge ind til rapportens data og forslag.
Rapporten indeholder en række forslag til ændringer af skolestrukturen, ligesom udvalgets drøftelser har gjort, at der efterfølgende er blevet regnet på alternative versioner på baggrund af udvalgets ønsker.
Der har ved de præsentationer og dialogmøder, der har været gennemført, været stillet en række spørgsmål til rapporten og til intentionerne og konsekvenserne af forslagene. Der har fra skolebestyrelser og lokalråd først og fremmest været rejst kritik af, at der primært tages udgangspunkt i, at der skal indhøstes et økonomisk rationale i stedet for at fokusere på kvaliteten i undervisningen. På baggrund af drøftelserne på det sidste udvalgsmøde, blev konsulentfirmaet bedt om også at komme med en beregning på en model, der bygger på basis-/udskolingsscenariet, med bevarelse af flest mulige matrikler balanceret i forhold til ønsket om at nå en besparelse, der kan imødegå de kommende års faldende resurser på området samt resurseanvendelsen til etablering af nye lokaler.
Sagens bilag Modellen fremgår af bilaget og gennemgås på mødet. (offentliggøres efter udvalgets behandling)
Derudover har udvalgsformanden bedt konsulentfirmaet om at regne på nogle konkrete spørgsmål, der har været rejst. Beregningerne/svarene fremgår af bilag til sagen. (offentliggøres efter udvalgets behandling)
Der vedlægges desuden notat med beskrivelse af mulighederne for at etablere børneuniverser. Ved reduktion af antal årgange på en matrikel vil der være forskellige muligheder gående fra bygningsfællesskab til fælles ledelse. Der er ikke regnet på det konkrete provenu.
Administrationen har følgende bemærkninger Politikområde Undervisning vil resursemæssigt i de kommende 4 år blive reduceret med ca. 60 mio. kr. (inkl. 1 % hverdagseffektivisering og demografireguleringer). Den forventede nedgang i elevtallene (på op til mellem 13 % og 21 % på en række skoler og en forventet nedgang på 844 elever i alt i kommunen frem til 2023/24), bør medføre strukturelle tilpasninger med henblik på at tilpasse bygningskapacitet og struktur til de fremtidige økonomiske rammer. Folkeskolereformen stiller nye krav til undervisningen hvad angår både indhold, tilbud
og fysiske rammer. Der tænkes her på: Større krav til faglighed, som bør understøttes strukturmæssigt gennem dannelse af større faglige fællesskaber. Bevægelse i undervisningen, som bør følges op med at tilpasse skolernes fysiske rammer, så der i højere grad lægges op til at inddrage bevægelse i skolens daglige undervisning. Understøttende undervisning, som bør følges op med faciliteter, der giver mulighed for at understøttende undervisning ikke bare er ”traditionel” undervisning varetaget af en anden end klassens normale faglærer. Der skal fx kunne gives mulighed for at eksperimentere i ”laboratorier” fx Lego-lab eller i værkstedslokaler, hvor der kan arbejdes med mere konkret og praktisk tilgang til undervisningen. Sådanne lokaler er dyre i etablering og drift og skolens volumen er derfor vigtig for en rationel udnyttelse. Den åbne skole, der kan give forventninger om, at der - ved samarbejde med erhvervsliv, foreninger og lokalsamfund – er muligheder for oplæg og forelæsninger for flere klasser ad gangen. Flere valgmuligheder i overbygningen/linjer kræver at overbygningseleverne samles på færre matrikler. 3 klasser pr. årgang er et minimum, og reelt bør der være flere spor for at give de bedste muligheder for et varieret tilbud og valgmuligheder. IT-understøttelse af reformen stiller krav om et teknologisk opdateret personale og sammen med det en til enhver tid opdateret infrastruktur. Større enheder giver bedre muligheder for kollegial sparring og supervision, og færre matrikler betyder færre udgifter til vedligehold og udskiftning af IT-netværk på skolerne. Antallet af maskiner og programmer i undervisningen vil være det samme uanset struktur, men enkelte programmer kan være billigere ved færre enheder. Inklusionsmålene er både defineret før og i reformen. I reformen slås det fast, at skolen skal udfordre alle elever uanset fagligt niveau - altså såvel de fagligt dygtige som de fagligt svage. Derudover skal alle elever blive dygtigere og det stiller krav om, at alle elever -, også dem der har svært ved at sidde stille eller på anden måde er udfordret i forhold til adfærd, kontakt og trivsel – rummes og udfordres i skolen, og på den måde lærer mere. Alle ovenstående punkter skal bidrage til at eleverne lærer mere og bliver bedre rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor skal udviklingen følges tæt og resultater og effekter skal måles og dokumenteres. Dette handler ikke i sig selv om struktur, men i forhold til præmissen om færre resurser, betyder det, at skolerne skal dokumentere, at eleverne blive dygtigere og bedre rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse samtidig med, at den økonomiske ramme reduceres. Center for Økonomi og Analyse oplyser, at der ikke er indarbejdet forudsætninger om besparelser i budget 2015-2018, som følge af skolestruktur, i det budget, der lå til 2. behandling d. 7. oktober 2014. Der er endvidere ikke indarbejdet budget til anlægsudgifter i
forbindelse med en eventuel ny skolestruktur. Børne- og Skoleudvalget Økonomiudvalget Byrådet Børne- og Skoleudvalget, 27.10.2014
Lars Hoppe Søe rejste spørgsmålet om Birgit Lund Terps habilitet på nuværende tidspunkt i processen, idet Sydbyskolen, hvor Birgit er ansat, er omfattet af høringsforslaget. Center for Jura udtaler til grundlag for udvalgets beslutning, at Birgit Lund Terp ikke er inhabil, idet der på nuværende tidspunkt alene er tale om at sende et høringsforslag i høring og ikke en beslutning om en konkret lukning, som kan få indvirkning på Birgit Lund Terps ansættelsesforhold. Udvalget besluttede på den baggrund, at Birgit Lund Terp ikke er inhabil. Udvalget foretog afstemning om habilitetsspørgsmålet. Lars Hoppe Søe stemte for at Birgit Lund Terp er inhabil. Resten af udvalget stemte imod. Ad 1: Udvalget anbefaler, at forslag 1A med 6 distrikter, hvor Holsted Skole indgår i distrikt 6, sendes i høring. De ændringer, der kom frem under mødet indarbejdes i høringsforslaget og udsendes til udvalget til godkendelse, inden det forelægges Økonomiudvalget og byrådet. Radikale Venstre kan ikke tilslutte sig det fremsendte forslag til ny skolestruktur på det foreliggende grundlag. Radikale Venstre mener, at høringsmaterialet har mange ubesvarede spørgsmål og mangler alternativer til den fremlagte model, som baserer sig på områdeledelse. Materialet burde i det mindste også indeholde det forslag, som udvalget har fået lavet omkring ”bæredygtige” skoler, hvor et antal skoler fastholdes som selvstændige enheder. Ligeledes mener Radikale Venstre, at der er mange uafklarede vigtige spørgsmål, som bør være afklaret, når en ny skolestruktur skal besluttes. Bl.a ønskes belyst: Hvordan skal tildelingsmodellen se ud? (det er uafklaret) Hvordan skal de 60 mio kr., som spares på undervisningsområdet frem til 2018 finansieres? Det fremlagte strukturforslag løser ikke denne udfordring. Hvor skal penge til anlæg af nye lokaler komme fra, når der ikke er afsat penge i budgettet? Hvad bliver den fremtidige klassekvotient i den fremlagte model? Er det acceptabelt at indføre vandreklasser, og i hvilket omfang indføres disse? Generelt betragter Radikale Venstre det fremlagte forslag som uambitiøst og med manglende konkrete bud på, hvilken faglighed og trivsel, som skal være målet med Næstved skolevæsen. Vi skal have langt større ambitioner på skoleområdet end dette forslag har. Niels True afventer sin stillingtagen til byrådets behandling. Ad 2: Anbefales. Økonomiudvalget, 03.11.2014
Carsten Rasmussen og Linda Frederiksen følger udvalgets anbefaling. Thor Temte kan ikke gå ind for beslutningen, da han ikke mener, at der skal ændres i skoledistrikterne og ikke mener, at der skal lukkes skoler. Thomas Palmskov kan ikke gå ind for beslutningen, da han ønsker alternativ model, hvor man også tager højde for 2 byskoler og ingen landskoler. Helge Adam Møller, Karsten Nonbo og Jette Leth Buhl afventer deres stillingtagen til
byrådets behandling. Byrådet, 25.11.2014 Forslag fra Enhedslisten og Radikale Venstre: 1. Indstillingen fra Børne- og Skoleudvalget forkastes.
2. I forbindelse med byrådets analyse af kommunens arealanvendelse og en analyse af folkeskolernes rammebetingelser iværksættes en proces, som skal involvere alle folkeskolens interessenter. Processen skal have til formål at skabe gode betingelser for udvikling af skolernes undervisningspraksis så den og skolerne udvikles til at være både kvalitetsmæssigt og økonomisk bæredygtige institutioner, fx gennem samarbejde og/eller samdrift med andre kommunale servicefunktioner og således at også lokalsamfundene styrkes. Byrådet nedsætter et ad hoc-udvalg (fx et §17, stk. 4-udvalg), som har til opgave at iværksætte, koordinere og konkludere på den iværksatte proces. Udvalget skal referere til Byrådet og have en bred repræsentation af de vigtige interessenter på skoleområdet, dvs. medarbejdere, skoleledere, lokalråd, forældre, elever, politikere m.fl. Der kan ske en løbende implementering af udvalgets forslag fx som forsøg. Udvalget skal fremlægge sine anbefalinger ultimo 2015. Udvalget skal efterfølgende forestå implementering af forslagene i en periode der aftales ved forelæggelsen af anbefalingerne. For stemte 3: Thor Temte (Ø), Lars Hoppe Søe (B) og Cathrine Riegels Gudbergsen (V) Imod stemte 27: Liste A, Liste C, Liste O, Liste F, Karsten Nonbo (V), Kirsten Devantier (V), Elmer Jacobsen (V), Troels Larsen (V), Søren Revsbæk(V) og Niels True (V). Undlod at stemme 1: Otto Poulsen (V) Den planlagte høring annulleres. Børne- og Skoleudvalget arbejder videre med den faglige og økonomiske udvikling af folkeskolen i Næstved Kommune. Byrådet får en status på arbejdet med dette på deres temamøde den 15. juni 2015. Bilag Kommissorium for analyse af strukturen på skole-, SFO- og klubområdet BSU 5/5 2014 (sag nr. 50) Drøftelse af scenarier for analysen af skole-, SFO- og klubstrukturen Bilag til BSU 5/5 2014 (sag nr. 50) Præsentation af strukturanalyse for udvalget Forslag til tidsplan Muligheder for etablering af børneuniverser Flow mellem skoler og distrikter.pdf
Næstved Kommune - Struktur - Internt notat - Høringsforslag - 23-10-2014 UDKAST (offentliggøres efter udvalgets behandling) Kort over skoledistrikter/folkeskoler model 1A Kort over skoledistrikter/folkeskoler model 1B Internt notat - Punkterne 8-10, svar på 3 spørgsmål Næstved Kommune - Struktur - Høringsforslag anbefalet til Byrådets godkendelse Kort over forslagets 6 distrikter
Punkt 263: Principbeslutning vedr. aflysning af del af lokalplan
01.00.00-G00-14-14 Kompetenceudvalg: Byrådet
Ejeren af den nedlagte Skelby Skole har fremsendt en ansøgning om aflysning af lokalplan nr. S.1 Skelby for hans ejendom. Ejeren ønsker at anvende ejendommen til formål, som er i strid med lokalplanen for området. Der kan ikke, jf. planloven, dispenseres fra anvendelsesbestemmelserne i en lokalplan. En aflysning af lokalplan for ejendommen er en mulighed. Administrationen indstiller, 1. at der udarbejdes et forslag til aflysning af lokalplan nr. S.1 Skelby for matrikel nr. 7f Skelby By, Skelby, og 2. at forslaget sendes i otte ugers nabohøring. Projektet Ansøger vil anvende bygningerne til boliger, udlejningsværelser til overnatning, lager og erhverv. Disse former for anvendelse er i overensstemmelse med kommuneplanrammen for området. Plangrundlag Den ansøgte anvendelse er imod anvendelsesbestemmelserne i lokalplanen for ejendommen. Lokalplanen fastlægger anvendelsen af ejendommen til offentligt formål, skole med tilhørende legepladser, boldbaner og andre friarealer, læreboliger samt institutioner af almennyttig karakter. Jf. planloven er det ikke muligt at dispensere fra anvendelsesbestemmelserne i en lokalplan.
Aflysning af plangrundlag Byrådet har mulighed for, jf. planloven § 33, at aflyse dele af, eller hele lokalplaner, når planlægningen for området ikke længere findes nødvendig eller ikke er tidssvarende. Herefter gælder kommuneplanens rammebestemmelser for området.
Matrikel nr. 7f Skelby By, Skelby, er omfattet af to kommuneplanrammer, som fastlægger anvendelsen til henholdsvis blandet bolig og erhverv (skolebygningerne) og rekreativt område (boldbanerne). Aflysning af lokalplan, eller dele af en lokalplan, skal i otte ugers
offentlig høring.
Plangrundlaget for en nedlagt skole, som fastlægger anvendelsen til offentligt formål, skole, vurderes at være unødvendig og utidssvarende. Det er således muligt at aflyse lokalplanen for ejendommen. Den resterende del af lokalplan for Skelby vurderes at være tidssvarende. Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet Ejendomsudvalget, 27.10.2014 Mette Stensgaard-Christensen var fraværende. Ad 1: Udvalget anbefaler over for byrådet, at lokalplanen aflyses for matrikel nr. 7f, Skelby by, Skelby. Ad 2: Anbefales over for byrådet. Økonomiudvalget, 03.11.2014
Ad 1 og 2: Anbefales. Byrådet, 25.11.2014 Ad 1 og 2: Godkendt. Dansk Folkeparti kan ikke gå ind for beslutningen.
Punkt 264: Ændret praksis i økonomiske forretningsgange
00.00.00-A00-25-14 Kompeteceudvalg: Byrådet
I denne sag fremlægges en række ændringer i de økonomiske forretningsgange: Procedurer til, hvordan byrådet godkender ændringer i regelsættet om selvforvaltning Til godkendelse vedlægges bilag til kasse- og regnskabsregulativet, som beskriver
styring og overførselsadgang i Næstved Kommune herunder Ændringer overførselsadgang mellem årene af uforbrugte midler. Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget :
1. overfor byrådet anbefaler, at ændringer i regelsættet om selvforvaltning fremadrettet sker via ændringer i bilag til kasse- og regnskabsregulativet 2. anbefaler forslag til ændrede overførselsregler overfor byrådet 3. overfor Byrådet anbefaler notatet "Styring og overførselsadgang i Næstved Kommune (bilag til kasse- og regnskabsregulativet), som herefter indgår som bilag i kasse- og regnskabsregulativet Som beskrevet i sagsresumet skal der i denne sag tages stilling til en række ændringer af økononomiske arbejdsgange. Ændringerne forslås med baggrund i ønsket om at afbureaukratisere procedurerne. Således betyder ændringerne, at der ikke længere hvert år fremlægges selvforvaltningsregler til godkendelse, idet disse fremover vil blive godkendt som en del af kasse- og regnskabsregulativet. Herudover vil selvforvaltningsvirksomhederne blive aflastet i arbejdet med selvforvaltning.
Byrådets kompetence i relation til fastlæggelse af økonomiske forretningsgange er ikke ændret (tidligere selvforvaltningsregler).
Ændring i arbejdet med regelsættet om selvforvaltning. Hidtidig praksis
Hidtil har administrationen hvert år efter budgetvedtagelsen lagt en sag op til politisk godkendelse om selvforvaltningsreglerne.
Selvforvaltningsreglerne består i dag dels af en del, hvor kommunens styringsmodel beskrives, dels af en del, som fastlægger, hvilket økonomisk regelsæt, der er gældende for virksomheder med selvforvaltning.
Både styringsmodellen og regelsættet for selvforvaltning er politisk godkendt i andre sammenhænge. Styringsmodellen godkendes af byrådet i en selvstændig sag og regelsættet for områder med selvforvaltning er fastlagt i kasse-regnskabsregulativet.
De tidligere sager om godkendelse af selvforvaltningsreglerne skal ses som et resumé af allerede vedtagne regelsæt. I effektiviseringsøjemed vil denne sag derfor ikke længere blive fremlagt til politisk godkendelse.
Fremtidig praksis Fremadrettet vil den politiske styring af området være:
hvis der er behov for ændringer i kasse- og regnskabsregulativets bilag om styring overførselsadgang i Næstved Kommune (bilaget til denne sag), så vil ændringerne fortsat blive fremlagt til byrådets godkendelse. hvis der er behov for ændringer i styringsmodellen, så fremlægges eventuelle revideringer af styringsmodellen til byrådets godkendelse.
Byrådets kompetence i forhold til styringen ændres således ikke.
Styring og overførselsadgang i Næstved Kommune De tidligere selvforvaltningsregler indeholder en beskrivelse af styringen i Næstved Kommune. Med henblik på at bevare en sådan beskrivelse, er der udarbejdet et bilag til kasse- og regnskabsregulativet, som beskriver styring og overførselsadgang i Næstved Kommune.
I bilaget foreslås følgende ændringer:
Overførselsadgangen ændres I forhold til overførselsadgang af uforbrugte driftsmidler mellem årene sidestilles overførsel på rammer uden selvforvaltning med rammer inden for selvforvaltning. Det sker på følgende måde.
Overførselsadgang mellem årene for uforbrugte bevillinger både inden for selvforvaltning, uden for selvforvaltning og eksternt finansierede projekter er som følger: Udgangspunktet er, at budgettet overholdes. Ved afvigelser fra det korrigerede nettodriftsbudget på mindre end +/- 3 % overføres det fulde over- og underskud automatisk. Ved overskud på mere end 3 % overføres kun 3% til det næste budgetår. Det resterende beløb (over 3 %) bliver på politikområdet (uden for selvforvaltning). Der er mulighed for at søge om dispensation for at få overført større overskud end 3%. Dispensationen skal indsendes på forhånd (senest 1. november) og indeholde begrundelse for og anvendelse af opsparing. Dispensation gives af byrådet. Ved underskud på mere end 3 % overføres det fulde underskud til året efter, og der fremlægges handleplan for afvikling af underskuddet – som hovedregel i næste budgetår. Handleplanen godkendes af fagudvalget.
På følgende driftsrammer er der ikke overførselsadgang: Aktivitetsbestemt medfinansiering (Sundhedsområdet) Arbejdsmarkedsområdet Selvforvaltningsbufferpuljen Serviceudgiftspuljen.
Byrådet kan i forbindelse med den formelle godkendelse af overførslerne træffe beslutning om at afvige fra de generelle overførselsregler. Fagudvalg kan beslutte at afvige fra de generelle overførselsregler inden for udvalgets område.
Navnet "selvforvaltningsaftaler" er ændret til "selvforvaltningsrammer". En af de anker, som virksomheder med selvforvaltning har haft i forhold til arbejdet med selvforvaltningsaftaler er, at de ikke opfatter tildelingen af økonomiske rammer som en aftale, men netop som en tildeling. Med tilretningen af navnet imødekommes
virksomhederne på denne argumentation.
En selvforvaltningsramme består af en økonomisk ramme og en indholdsmæssig del med mål. Med bilaget sker ingen ændringer i forhold til arbejdet med mål- og aftalestyring.
Notatet vil efter politisk godkendelse indgå som bilag til kasse- og regnskabsregulativet. Økonomiudvalget den 17. november 2014
Byrådet den 25. november 2014 Økonomiudvalget, 17.11.2014
Ad 1 til 3: Anbefales. Byrådet, 25.11.2014 Ad 1 til 3: Godkendt. Bilag Styring og overførselsadgang i Næstved Kommune (byrådet)
Punkt 265: Orientering vedrørende Campus Næstved
00.16.00-P20-8-14 Kompetenceudvalg: Byrådet
De tre uddannelsesinstitutioner i Campus Næstved projektet har hver især afholdt bestyrelsesmøder med behandling af deres videre engagement i campus projektet.
Samlet set er uddannelsesinstitutionerne fortsat positive overfor etablering af en fælles Campus Næstved. Dog er beslutning om udbud af projektet udsat til forventeligt efterår 2015. Til orientering I regi af Campus Næstved projektet, har de tre involverede uddannelsesinstitutioner, Erhvervsakademi Sjælland (EASJ), University College Sjælland (UCSJ) og VUC Storstrøm siden årsskiftet arbejdet med at kvalificere det fælles projekt. Der er udarbejdet: Vision for den fælles Campus Præprogrammering af henholdvis egne og fælles arealer i byggeriet Modeller for bygherrekonstruktion
På baggrund af arbejdet med mulig bygherrekonstruktion er parterne blevet enige om at arbejde videre med en lejermodel.
Bestyrelserne for de tre uddannelsesinstitutioner har afholdt møder september/oktober 2014 med behandling af projektets produkter og videre fremdrift. Der er modtaget skriftlig tilbagemelding fra to af uddannelsesinstitutionerne, se bilag. Tilbagemelding fra UCSJ er givet mundtligt, idet der endnu ikke foreligger et offentligt tilgængeligt referat fra bestyrelsesmødet.
Beslutningerne kan opsummeres som følger: EASJ: Ønsker fortsat at være med i projektet, som EASJ finder attraktivt. EASJ forlænger for nuværende eksisterende lejekontrakt i Aquahuset med mulighed for opsigelse fra 2019 med henblik på at kunne træde ind i et fremtidigt fælles Campus Næstved, når alle tre parter er parat. UCSJ: Har orienteret bestyrelsen om status for den igangværende campus dannelse i Næstved. UCSJ ønsker på grund af interne strukturelle forhold at udsætte den endelige
beslutnig om igangsættelse af et campus byggeri. Der kan i den mellemliggende periode arbejdes videre med kvalificering af projektet. VUC Storstrøm: Ønsker fortsat at være med i projektet, og så gerne en igangsættelse af det egentlige byggeprojekt. VUC Storstrøm er dog på baggrund af UCSJs beslutning af den holdning, at det bedste projekt er de tre parter i fællesskab og er på den baggrund indstillede på at afvente endelig afklaring. Parterne mødes i den administrative styregruppe d. 10. december 2014 og skal her drøfte det videre arbejde med projektet, herunder forslag til hvilke konkrete leverancer der kan arbejdes videre med frem mod en forventet beslutning i efteråret 2015. Center for Økonomi og Analyse oplyser, at der er afsat følgende beløb til Campus på kommunens anlægsbudget: Budget 2015: 1 mio kr. Budget 2016: 4,8 mio kr Budget 2017: 30 mio kr Budget 2018: 19,5 mio kr. Byrådet Byrådet, 25.11.2014 Orienteringen taget til efterretning med de faldne bemærkninger. Bilag VUC Storstrøms beslutning om det videre arbejde med etablering af Campus Næstved Brev ang Campus Naestved_EASJ
Punkt 266: Forundersøgelse af potentialet for konkurrenceudsættelse på arbejdsmarkedsområdet
15.20.00-P20-10-14 Kompetenceudvalg: Byrådet
Center for Arbejdsmarked har nu afsluttet sin forundersøgelse af potentialet for konkurrenceudsættelse på arbejdsmarkedsområdet. Vurderingen fra forundersøgelsen er, at der er mulighed for besparelser på omkostninger til aktivering, men også på udgifterne til forsørgelse. Grundet arbejdsmarkedsområdets kompleksitet, erfaringerne fra bl.a. Køge og Gribskov kommune samt henset til at beskæftigelsesområdet ikke er omfattet af udbudsbestemmelserne anbefales en konkurrenceudsættelse ikke, men der i mod et offentlig-privat innovationssamarbejde i form af servicepartnerskab, hvor den relevante aktør udpeges. Administrationen indstiller, 1. at beskæftigelsesudvalget indstiller forundersøgelsens resultater og anbefalinger til videre politisk behandling, herunder: Ad a) at Beskæftigelsesudvalget anbefaler, at Center for Arbejdsmarked arbejder videre med et konkret oplæg til et servicepartnerskab med en privat aktør om aktiveringsindsatsen. Det konkrete oplæg fremlægges til godkendelse i Beskæftigelsesudvalget Ad b) at Beskæftigelsesudvalget anbefaler, at aktøren til servicepartnerskabet udvælges til opgaven, og at opgaven dermed ikke skal i udbud Ad c) at Beskæftigelsesudvalget anbefaler, at 3-4 mulige aktører inviteres til at komme med en interessetilkendegivelse på samarbejdet om opgaven og at den endelige udpegning sker via konkrete opstillede udvælgelseskriterier. Udvælgelseskriterierne forelægges til godkendelse i Beskæftigelsesudvalget. Center for Arbejdsmarked har nu afsluttet sin forundersøgelse af potentialet for konkurrenceudsættelse på arbejdsmarkedsområdet. Potentialet Forundersøgelsens fokus på arbejdsmarkedsområdet har været rettet mod området for aktivering af ledige. Ud fra forundersøgelsens resultater vurderes der at være følgende gevinstmuligheder ved at inddrage en privat aktør i aktiveringsindsatsen:
Overholdelse af driftsloftet for aktivering fremadrettet Overholdelse af driftsloftet for aktivering fremadrettet, hvilket netto alene i 2014 ville havde udgjort et besparelsespotentiale på 6,5 mio. kr. jf. budgetkontrollen den 1. oktober 2014. En del af de forventede besparelser på driftsloftet (netto 3,7 mio. kr. i 2015) opnås via den investering(Beskæftigelsesudvalgets besparelsesforslag 06/23-2), der er gjort i forhold til omlægning af aktiveringsindsatsen. Ud over en reduktion netto på 3,7 mio. kr. forventes yderligere reduktioner på driftsloftet at kunne hentes via en mere effektiv styring af de enkelte aktiveringstilbud i forhold til deres effekter jf. næste punkt. Underskudsdeling af evt. fremadrettet overskridelse på driftsloftet med den private aktør (50/50) Yderligere besparelsespotentiale på driftsloftet. Ud over de 3,7 mio. kr. jf. ovennævnte punkt forventes yderligere netto 3-4 mio. kr. at kunne hentes på driftsloftet via en mere effektiv styring på effekterne af de enkelte aktiveringstilbud og de enkelte leverandører. Det vil sige at forventningen er, at driftsloftet kan reduceres med mellem 6,7 mio. kr. og 7,7 mio. kr. i det første driftsår. Desuden er der yderligere forventninger om, at der også i årene fremover vil kunne opnås reduktionerne på driftsloftet grundet samarbejdet med en anden aktør. Optimering af driften via kompetenceudvikling af medarbejderne og ændring af måden, hvorpå der bestilles aktivering på. Forventet besparelser på forsørgelsesudgifterne. (Ikke muligt at estimere) Besparelser på forsørgelsesudgifterne grundet den bedre effekt af de midler, der investeres i aktiveringen af de ledige Færre forsørgelsesomkostninger, som følge af omlægningen af aktiveringen mod en mere virksomhedsrettet indsats Mindre risiko for refusionstab, som følge af den fremtidige refusionsomlægning
Yderligere kommunale besparelsesmuligheder Fortsat anvendelse af kommunale bygninger til det etablerede samarbejde (Konsulenthuset). De nuværende lokaliteter er ikke velegnet til den fremtidige indsats.
Udvikling af driften og fortsat optimering af indsatsen Løbende udvikling af de aktiveringstilbud, der skal benyttes til afkortning af de lediges perioder på offentlig forsørgelse f.eks. etablering af socialøkonomiske virksomheder
Løbende udvikling af måden der aktiveres på f.eks. måden de enkelte forløb kombineres på Tilpasset organisation, der kan håndtere de fremtidige udfordringer på aktiveringsområdet
Indtægtsdækket virksomhed samt samarbejde med andre kommuner om udnyttelse af tilbud Der forventes at være et potentiale for salg af ydelser til andre kommuner i tråd med det salg, der i dag sker via ressourcecenter Næstved (Revacenter Næstved og Susågården) til andre kommuner.
Den brændende platform Arbejdsmarkedsområdet er inden i en god udvikling, som bidrager positivt til kommunens samlede økonomi. Der er dog fortsat behov for yderligere tiltag, der kan være medvirkende til at de positive takter fastholdes. Kommunens udgifter er fortsat over landsgennemsnittet, men reduceres år for år i retning mod landsgennemsnittet. I regnskab 2013 lå kommunens udgifter på arbejdsmarkedsområdet 73 mio. kr. over landsgennemsnittet. Den seneste budgetkontrolvurdering forudser, at regnskabet 2014 kommer til at ligge ca. 40 mio. kr. over landsgennemsnittet, mens budgettet for 2015 er ca. 30 mio. kr. over landsgennemsnittet. Den kommende reform af refusionerne på arbejdsmarkedsområdet vil få betydning for den forsatte udvikling. Såfremt den foreslåede refusionsmodel var indført i 2013 ville den havde medført et bruttotab på ca. 39 mio. kr. på forsørgelsesudgifterne. Som led i den kommende refusionsreform er der dog også lagt op til ændringer i den måde kommunerne kompenseres på af Staten. Dermed vil bruttotabet med stor sandsynlighed også blive en del mindre end de beregnede ca. 39 mio. kr., som følge af konsekvenserne af den kommende refusionsreform. Med de nuværende tab på refusioner i forhold til overholdelse af driftsloftet for aktivering samt forventninger til et kommende tab af refusionen på forsørgelsesudgifterne jf. reformen, er der derfor alt mulig grund til at omtænke aktiveringsindsats, således at der i større omfang sættes fokus på, hvordan der investeres (aktiveres) bedst muligt i forhold til opnåelse af besparelser på forsørgelsesudgifterne. Offentlig privat innovationssamarbejde - servicepartnerskab Beskæftigelsesområde er et af de få områder, der jævnfør ændringerne i tilbudsloven den 1. januar 2013 samt udbudsdirektivet, ikke skal udbydes eller på anden vis annonceres. Der vil dog altid, efter den kommunalretlige grundsætning om økonomisk forsvarlighed, være en pligt til at sikre sig, at der købes bedst og billigst ind, hvilket indebærer, at markedet til et vist
omfang skal afsøges for mulige leverandører af de pågældende ydelser.
Da arbejdsmarkedsområdet er et område, der er svært at agere på jf. erfaringer fra Køge og Gribskov kommuner, vurderes en egentlig konkurrenceudsættelse ikke at være en farbar vej i forhold til at opnå ovennævnte gevinster. Da der både er tale om et egentlig driftssamarbejde, men også et udviklingssamarbejde, vurderes et offentlig privat innovationssamarbejde, det vil sige indgåelse af et servicepartnerskab, er være den rigtige model at benytte. Da antallet af udbydere med et potentiale til at indgå i et samarbejde med Center for Arbejdsmarked(CAM) vurderes at være begrænset (max 3-5 stk.), foreslås det, at mulige udbydere indbydes til et møde, hvor rammerne for det offentlige-private samarbejde drøftes. Men udgangspunkt i drøftelserne udvælges den aktør, der findes bedst egnet til at indgå i et dagligt samarbejde med CAM om løsning af opgaven. På udvalgtes møde den 24. november 2014 fremlægges kravene til aktøren samt de kriterier, som aktøren skal udpeges på. Personalmæssige konsekvenser Da der er tale om et partnerskab vil medarbejderne, primært medarbejder ansat i Næstved ressourcecenter, men også medarbejdere i CAM, som beskæftiger sig med aktivering f.eks. virksomhedskonsulenter og administrative medarbejdere, fortsat være ansat i Center for Arbejdsmarked. Derfor vil personaleansvaret fortsat være hos den teamchef, der har partnerskabet, som sit ansvarsområde. På udvalgets møde vil Indkøbs- og udbudschef Lotte Elming fortælle om strategien for konkurrenceudsættelse samt procedurerne i forhold til en evt. konkurrenceudsætningen på beskæftigelsesområdet. Center for Økonomi og Analyse oplyser, at sagen er en del af konkurrenceudsættelsesstrategien, hvor der samlet set for alle konkurrenceudsættelsesområderne er regnet med en besparelse på 6 mio. kr. årligt fra 2015. Beskæftigelsesudvalget Økonomiudvalget Byrådet Beskæftigelsesudvalget, 27.10.2014 ad a) Anbefales Beskæftigelsesudvalget ønsker at det konkrete oplæg til servicepartnerskab indeholder et afsnit om hvordan den politiske indflydelse kan sikres fremadrettet. Endvidere ønsker udvalget, at administrationen kommer med et estimat på besparelserne på forsørgelsesudgifterne, som oplægget kan medføre ad b) Anbefales
ad c) Anbefales ikke I stedet anbefaler Beskæftigelsesudvalget, at der annonceres efter mulige servicepartnere på Kommunens hjemmeside med baggrund i konkrete udvælgelseskriterier. Udvælgelseskriterierne forelægges til godkendelse i Beskæftigelsesudvalget. Marianne Olsen stemmer imod. Økonomiudvalget, 03.11.2014 Beskæftigelsesudvalgets anbefalinger følges. Byrådet, 25.11.2014 Beskæftigelsesudvalgets anbefalinger godkendt. Marianne Olsen (A) kan ikke gå ind for beslutningen. Bilag Forundersøgelse om potentialet for konkurrenceudsættelse på arbejdsmarkedsområdet notat om effekter af tilbudsvifte i Næstved
Punkt 267: Budgetkontrol pr. 1. oktober 2014
00.15.00-A21-2-14 Kompetenceudvalg: Byrådet
Administrationen har udarbejdet årets 3. budgetkontrol pr. 1. oktober.
Det oprindelige budget 2014 er vedtaget med en kasseopbygning på 67 mio. kr. Resultatet af budgetkontrollen er, at der forventes en kasseopbygning på 51 mio. kr. mindre end der er budgetteret med. Dermed forventes der nu kun en kasseopbygning på 17 mio. kr. i år. Likviditetsændringen skyldes: 1/10-14 1/7-14 1/4-14 Drift -4,3 mio. kr. -26,9 mio. kr.-28,5 mio. kr. anlæg 37,1 mio. kr.40,5 mio. kr. 25,0 mio. kr. Finansiering18,2 mio. kr.21,0 mio. kr. 30,5 mio. kr. I alt 50,9 mio. kr.34,6 mio. kr. 27,0 mio. kr. += mindre kasseopbygning; -= større kasseopbygning end budgetteret. Administrationen indstiller, 1. At fagudvalgenes kompenserende besparelser tages til efterretning
A. selvforvaltningsoverskuddet ved udgangen af 2014 på Handicapområdet flyttes til uden for selvforvaltning til delvis finansiering af merforbruget
B. selvforvaltningsoverskuddet ved udgangen af 2014 på Ældreområdet dækker merudgifter til huslejetab uden for selvforvaltning 2. At fagudvalgenes (Omsorgsudvalget og Sundheds- og Psykiatriudvalget) handleplaner med kompenserende besparelser i øvrigt forelægges Økonomiudvalget i december 3. At der udskydes anlægsprojekter for yderligere 7,124 mio. kr. til 2015 jf. bilag 3 4. At der gives bevillingsændringer på samlet 1.069.000 kr. til anlæg jf. sidste kolonne i bilag 3 5. At der gives lånebevilling på 2,5 mio. kr. til Udbredelse af bredbånd og mobildækning i yderområder 6. At der gives anlægsbevilling på 3,0 mio. kr. til Udbredelse af bredbånd og
mobildækning i yderområder 7. At der gives anlægsbevilling på 7,9 mio. kr. til etablering af lærerarbejdspladser på skolerne 8. At der gives bevillingsændring til finansiering på 16,695 mio. kr. i mindreindtægter. 9. At de udgiftsneutrale bevillingsændringer fra bilag 2 godkendes 10. At det budgetterede likviditetslån i 2015 på 40 mio. kr. hjemtages i januar måned. Overordnet resultat Budgetkontrollerne gennemføres dels for at holde øje med, at de bevillinger som byrådet har givet bliver overholdt, og dels for at holde øje med likviditeten. På grund af den lave likviditet er det likviditetsvirkningen som i øjeblikket har hovedfokus og det som er beskrevet her i det overordnede resultat.
Det oprindelige budget 2014 er vedtaget med en kasseopbygning på 67 mio. kr. Resultatet af budgetkontrollen er, at der forventes en kasseopbygning på 51 mio. kr. mindre end der er budgetteret med. Dermed forventes der nu kun en kasseopbygning på 17 mio. kr. i år.
Likviditetsændringen skyldes: 1/10-14 1/7-14
1/4-14
Drift anlæg
-4,3 mio. kr. -26,9 mio. kr.-28,5 mio. kr.
37,1 mio. kr.40,5 mio. kr. 25,0 mio. kr. Finansiering18,2 mio.kr. 21,0 mio. kr. 30,5 mio. kr. I alt 50,9 mio.kr. 34,6 mio. kr. 27,0 mio. kr. += mindre kasseopbygning; -= større kasseopbygning end budgetteret.
Der er en klar forværring i forhold til den sidste budgetkontrol. Forværringen er på 16 mio. kr. Det er driftsresultatet, der har ændret sig markant siden sidste budgetkontrol. Forværringen på driften skyldes primært et stigende antal brugere, og et stigende plejebehov hos brugerne på både Handicapområdet, Ældreområdet og på Psykiatriområdet. Det medfører forventede merudgifter på alle tre områder, som overføres til 2015. Merforbruget på de tre områder – Handicap, Ældre og Psykiatri – forventes også at fortsætte i 2015. Der forelægges konkrete sager på områderne i fagudvalgene i november med henblik på at sikre budgetoverholdelse i 2015. Herudover forventer selvforvaltningsvirksomhederne at bruge mere af deres opsparing end ved den seneste budgetkontrol.
Samlet er det utilfredsstillende at budgetkontrollen er forværret og at den er forværret med så stort et beløb på et enkelt kvartal. Det er driften som er forværret, og det er et styrings- mæssigt problem, at der er områder på driften som skrider. Dog er der stadig et samlet
overskud på driften, og dermed budgetoverholdelse. Merforbruget på anlæg er ikke et reelt merforbrug. Der er ikke tale om merforbrug på de enkelte anlægsprojekter, men derimod, at vi er blevet lidt bedre til at få gennemført de besluttede anlægsprojekter og der derfor ikke forventes overført ligeså mange uforbrugte anlægsbevillinger til 2015, som der blev overført til 2014. Mindreindtægten på finansiering skyldes statslig regulering af beskæftigelsestilskud, som vi er uden indflydelse på.
Servicerammen I forhold til servicerammen forventes der mindreudgifter på 1,8 mio. kr.
Budgetkontrol i forhold til det korrigerede budget Om byrådets bevillinger forventes overholdt vurderes i første omgang ved at sammenholde det forventede regnskab med det korrigerede budget, idet det korrigerede budget er lig med byrådets bevillinger. I forhold til det korrigerede budget forventes der mindreudgifter på 36,3 mio. kr.
Når det skal vurderes om bevillingerne overholdes i 2014 skal der samtidig korrigeres for hvor store beløb, som vil blive genbevilget i 2015.
Budgetkontrollen peger på, at der vil blive overført følgende til 2015: Selvforvaltningsoverskud på 27,9 mio. kr. Uforbrugte anlægsbevillinger på 32,5 mio. kr. Uforbrugte projektmidler på 7,3 mio. kr. Underskud udenfor selvforvaltning -36,2 mio. kr. I alt til genbevilling i 2015 31,5 mio. kr.
Der forventes mindreudgifter i forhold til det korrigerede budget på 36,3 mio. kr., så beløbene til genbevilling i 2015 er lidt mindre, end der er tilbage i 2014. Samlet set bliver bevillingerne altså overholdt.
Nedenfor er kommentarer til budgetkonntrollen i forhold til det korrigerede budget på hovedområder.
Inden for selvforvaltning (virksomhederne)
Selvforvaltningsvirksomhederne forventer at overføre 27,9 mio. kr. til 2015. Det betyder, at de bruger 16 mio. kr. af deres opsparing fra tidligere år. Heraf skyldes de 7,9 mio. kr. at ældre- og handicapvirksomhedernes overskud foreslås anvendt til at dække merudgifter udenfor selvforvaltning. Selvforvaltningsvirksomhedernes forbrug af deres opsparing modsvares delvist af selvforvaltningsbufferpuljen på 9,8 mio. kr. Selvforvaltningsbufferpuljen overføres ikke til 2015. Uden for selvforvaltning Der forventes overført 36,2 mio. kr. i underskud uden for selvforvaltning. Til sammenligning blev der overført underskud fra 2013 til 2014 på 44,7 mio. kr. Det samlede overførte underskud forventes altså nedbragt med 8,5 mio. kr. Det dækker dog over et stort fald i det overførte underskud på trafik og grønne områder (vintervedligeholdelse), mens der er en forøgelse af underskuddene på Handicap, Ældre og Psykiatri. Det er problematisk og en udfordring, når der er underskud på et politikområde og det overføres til det følgende år. Hvis underskuddet ikke skyldes engangsudgifter, må det umiddelbart antages at merforbruget forsætter i det følgende år. Tilpasning af serviceniveauet til budgettet vil så slå dobbelt så hårdt i det kommende år, hvor den løbende drift dels skal nedjusteres til det niveau, som budgettet kan dække og derudover nedjusteres yderligere for at afdrage det overførte underskud. Anlæg Administrationen gennemgik, ved sidste budgetkontrol, det oprindelige anlægsbudget og de overførte anlægsbudgetter fra 2013 med henblik på at udpege projekter, der enten kan droppes eller overføres til 2015. Formålet med denne ekstra grundige gennemgang af anlægsbudgettet var at passe på kommunens anstrengte likviditet. Udgangspunktet har været at udpege projekter, hvor der ikke er lavet bindende aftaler eller igangsat arbejdet med projektet. Herudover er der udpeget rådighedsbeløb (faste årlige beløb), der enten ikke kan nå at blive brugt i år, eller hvor der er et tilsvarende rådighedsbeløb til næste år. Nogle af anlægsprojekterne har været behandlet i udvalgene, men er ikke igangsat endnu. Anlægsprojekterne er gennemgået igen ved denne budgetkontrol og det vurderes at der kan udskydes for yderligere 7,1 mio. kr. udover de 25,4 mio. kr. som blev besluttet udskudt ved sidste budgetkontrol. Finansiering Der forventes en samlet mindreindtægt på netto 16,7 mio. kr. Det skyldes hovedsageligt en afregning af beskæftigelsesbidraget for 2013 på 16,5 mio. kr. Herudover er der merudgifter til afvikling af Geodatacentret. Til gengæld forventes der merindtægter på renter af likvide aktiver på 2 mio. Kr., momsindtægter på 2 mio. kr. og renter af lån til betaling af ejendomsskatter med 3,7 mio. kr.
Likviditet Det anbefales, at det budgetterede likviditetslån i 2015 på 40 mio. kr. hjemtages i januar af hensyn til kommunens kassekredit. Kassekreditten vil blive fuldt udnyttet d. 31. januar selv når lånet hjemtages i løbet af januar. Traditionelt er der et stort træk på likviditeten i januar og juli måned. Fagudvalgene har i perioden 20. oktober til 4. november behandlet budgetkontrollen for eget udvalgsområde. Alle udvalgene har godkendt de relevante indstillingspunkter for deres udvalgsområde. Økonomiudvalget, 17.11.2014
Ad 1 til 10: Anbefales. Byrådet, 25.11.2014 Ad 1 til 10: Godkendt. Lars Hoppe Søe (B) kan ikke gå ind for beslutningen. Bilag Samlet budgetkontrol pr. 1. oktober, tilrettet Bilag 1 - Specifikation af budgetkontrollen pr. politikområde Bilag 2 - Oversigt over udgiftsneutrale ændringer Bilag 3 - Budgetkontrol på anlægsbudgettet Bilag 4 - oversigtstabel på arbejdsmarkedsområdet Bilag 5 Uddybende bemærkninger på Arbejdsmarked
Punkt 268: BoligNæstved afd. 18, Spjellerup - ansøgning om godkendelse af forhøjelse af ustøttet lån
03.02.13-G01-2-14 Kompetenceudvalg: Byrådet
Byrådet har den 26. august 2014 godkendt skema B vedr. helhedsplanen for afdeling 18 i Spjellerup under BoligNæstved. Herunder blev der også godkendt en låneoptagelse på et ustøttet realkreditlån på ialt 3.090.382 kr. med en kommunegaranti på 35% = ialt 1.081.634 kr. Center for Trafik og Ejendomme har nu modtaget en uventet ansøgning om forhøjelse af det ustøttede lån med yderligere 1 mio kr. med 100% kommunegaranti. Administrationen indstiller, 1. at ansøgningen godkendes. 2. at kommunegarantien for det ustøttede lån forhøjes til 2.115.198 kr., svarende til 50,47 % af lånet. Kuben Management A/S har, på vegne af BoligNæstved, ved en henvendelse til Næstved Kommune den 24. september 2014 ansøgt om godkendelse af forhøjelse af det ustøttede lån med 1 mio. kr. fra 3.090.000 til 4.090.000 kr.
Efter igangsætning af byggearbejderne har man konstateret, at taget er i betydelig dårligere forfatning end forventet. I samråd med Casa Arkitekter har BoligNæstved derfor besluttet at udskifte taget, som vil koste yderligere 1 mio. kr. inkl. alle omkostninger.
BoligNæstveds bestyrelse har i september 2014 besluttet at forhøje deres tilskud til finansieringen af helhedsplanen med yderligere 70.000 kr. årligt, således at der ikke vil være huslejekonsekvenser for lejerne.
Realkredit Danmark har udarbejdet en samlet erklæring om kommunegaranti for det ustøttede lån på ialt 4.191.000 kr med en garanti på 50,47% - svarende til 2.115.198 kr. Garantiprocenten er beregnet ud fra det tidligere tilsagn om garanti for 35% af det ustøttede lån på 3.090.382 kr. og herudover 100% garanti for den ansøgte forhøjelse på 1 mio. kr.
Ejendomsudvalget er blevet orienteret om sagen.
Center for Økonomi og Analyse har ikke yderligere bemærkninger. Økonomiudvalget Byrådet Økonomiudvalget, 17.11.2014 Ad 1 og 2: Anbefales. Byrådet, 25.11.2014 Ad 1 og 2: Godkendt. Bilag Bilag - Garantierklæring BoligNæstved afd. 18, Spjellerup
Punkt 269: Fastsættelse af takster og tilskud for 2015 for dagtilbud
00.01.00-Ø00-24-14 Kompetenceudvalg: Byrådet
Efter dagtilbudsloven skal byrådet inden den 1. december 2014 fastsætte taksterne for ophold i kommunens dagtilbud for 2015, så forældrene kan varsles om eventuelle ændringer senest en måned før taksterne træder i kraft. Administrationen indstiller, at: 1. Daginstitutionstaksterne og tilskud til de private institutioner godkendes. 2. Juli måned bliver betalingsfri fra 2015, så der alene opkræves forældrebetaling for 11 måneder - som følge af at der indføres 3 ugers "sommerferielukning" i daginstitutionerne og Dagplejen. For 2015 opkræves en egenbetaling for førskolebørn på 25 % af udgifterne ekskl. ejendomsudgifter og inkl. moms. For klubberne er egenbetalingen 20 % og for fritidshjemmet FritKilden er egenbetalingen 30 % af udgifterne ekskl. ejendomsudgifter og inkl. moms.
Forslag til takst 2015
Forslag til 11 måneders takst i 2015
Taksten 2014 2.665 kr. 2.486 kr. 1.787 kr. 2.933 kr. 1.709 kr. 2.278 kr. 1.677 kr. 977 kr. 1.303 kr. 1.465 kr.
Dagplejen: 48 timer 43 timer 32 timer
2.922 kr. 2.618 kr. 1.946 kr. 2.760 kr. 1.608 kr. 2.144 kr. 1.615 kr. 941 kr. 1.254 kr.
3.188 kr. 2.856 kr. 2.123 kr. 3.011 kr. 1.754 kr. 2.339 kr. 1.762 kr. 1.026 kr. 1.368 kr. 1.539 kr.
Vuggestue: Deltid 25 timer Deltid 35 timer Børnehave: Deltid 25 timer Deltid 35 timer Aftenåbent kl. 17-18 kl. 17-20 Fritidshjem, FritKilden
Rudolf S. Børnehave 1.411 kr.
105 kr. 466 kr.
115 kr. 508 kr.
105 kr. 466 kr.
1.002 kr.
-
860 kr.
Page 1 Page 2 Page 3 Page 4 Page 5 Page 6 Page 7 Page 8 Page 9 Page 10 Page 11 Page 12 Page 13 Page 14 Page 15 Page 16 Page 17 Page 18 Page 19 Page 20 Page 21 Page 22 Page 23 Page 24 Page 25 Page 26 Page 27 Page 28 Page 29 Page 30 Page 31 Page 32 Page 33 Page 34 Page 35 Page 36Made with FlippingBook - Online magazine maker