og fysiske rammer. Der tænkes her på: Større krav til faglighed, som bør understøttes strukturmæssigt gennem dannelse af større faglige fællesskaber. Bevægelse i undervisningen, som bør følges op med at tilpasse skolernes fysiske rammer, så der i højere grad lægges op til at inddrage bevægelse i skolens daglige undervisning. Understøttende undervisning, som bør følges op med faciliteter, der giver mulighed for at understøttende undervisning ikke bare er ”traditionel” undervisning varetaget af en anden end klassens normale faglærer. Der skal fx kunne gives mulighed for at eksperimentere i ”laboratorier” fx Lego-lab eller i værkstedslokaler, hvor der kan arbejdes med mere konkret og praktisk tilgang til undervisningen. Sådanne lokaler er dyre i etablering og drift og skolens volumen er derfor vigtig for en rationel udnyttelse. Den åbne skole, der kan give forventninger om, at der - ved samarbejde med erhvervsliv, foreninger og lokalsamfund – er muligheder for oplæg og forelæsninger for flere klasser ad gangen. Flere valgmuligheder i overbygningen/linjer kræver at overbygningseleverne samles på færre matrikler. 3 klasser pr. årgang er et minimum, og reelt bør der være flere spor for at give de bedste muligheder for et varieret tilbud og valgmuligheder. IT-understøttelse af reformen stiller krav om et teknologisk opdateret personale og sammen med det en til enhver tid opdateret infrastruktur. Større enheder giver bedre muligheder for kollegial sparring og supervision, og færre matrikler betyder færre udgifter til vedligehold og udskiftning af IT-netværk på skolerne. Antallet af maskiner og programmer i undervisningen vil være det samme uanset struktur, men enkelte programmer kan være billigere ved færre enheder. Inklusionsmålene er både defineret før og i reformen. I reformen slås det fast, at skolen skal udfordre alle elever uanset fagligt niveau - altså såvel de fagligt dygtige som de fagligt svage. Derudover skal alle elever blive dygtigere og det stiller krav om, at alle elever -, også dem der har svært ved at sidde stille eller på anden måde er udfordret i forhold til adfærd, kontakt og trivsel – rummes og udfordres i skolen, og på den måde lærer mere. Alle ovenstående punkter skal bidrage til at eleverne lærer mere og bliver bedre rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor skal udviklingen følges tæt og resultater og effekter skal måles og dokumenteres. Dette handler ikke i sig selv om struktur, men i forhold til præmissen om færre resurser, betyder det, at skolerne skal dokumentere, at eleverne blive dygtigere og bedre rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse samtidig med, at den økonomiske ramme reduceres. Center for Økonomi og Analyse oplyser, at der ikke er indarbejdet forudsætninger om besparelser i budget 2015-2018, som følge af skolestruktur, i det budget, der lå til 2. behandling d. 7. oktober 2014. Der er endvidere ikke indarbejdet budget til anlægsudgifter i
Made with FlippingBook - Online magazine maker