Byrådet 15-12-2015
Punkt 182: Godkendelse af dagsorden
00.22.02-A26-1-13 Byrådet, 15.12.2015 Githa Nelander var fraværende. Godkendt.
Punkt 183: Ændring af skolernes organisation
17.01.00-G01-12-15 Kompetenceudvalg: Byrådet
Byrådet besluttede den 15. september 2015 at sende forslag om ændret organisering af skolevæsnet ud i en 8 ugers høring. Forslaget går ud på at nedlægge samtlige skoler og organisere dem i 6 nye skoler, samle udskolingsklasserne i det omfang det kan lade sig gøre, samtidig med at den resterende undervisning på de eksisterende matrikler fastholdes. Høringssvarene forelægges hermed med henblik på at træffe den endelige beslutning om den fremtidige organisering af skolevæsnet. Administrationen indstiller, at Byrådet 1. Beslutter en af de fire distriktssammensætninger i nævnte prioriterede rækkefølge: A: Ll. Næstved Skole - Karrebæk Skole - Borup Ris Skolen - Hyllinge Skole Sydbyskolen - Sct. Jørgens Skole - Rønnebæk Skole - Sjølundsskolen Fladsåskolen - Korskildeskolen Holsted Skole - Herlufmagle Skole - Susålandets Skole Holmegaardskolen - Lundebakkeskolen Kildemarkskolen - Kalbyrisskolen eller B: Ll. Næstved Skole - Karrebæk Skole - Borup Ris Skolen - Hyllinge Skole Sydbyskolen - Sct. Jørgens Skole - Rønnebæk Skole - Sjølundsskolen Fladsåskolen - Korskildeskolen Herlufmagle Skole - Susålandets Skole - Holmegaardskolen - Lundebakkeskolen Holsted Skole - Kildemarkskolen - Kalbyrisskolen eller C: Ll. Næstved Skole - Karrebæk Skole - Borup Ris Skolen - Hyllinge Skole Sydbyskolen - Sct. Jørgens Skole - Rønnebæk Skole - Sjølundsskolen Fladsåskolen - Korskildeskolen Herlufmagle Skole - Susålandets Skole Holsted Skole - Holmegaardskolen - Lundebakkeskolen Kildemarkskolen - Kalbyrisskolen eller D: Som foreslået i høringsmaterialet
Ll. Næstved Skole - Karrebæk Skole - Borup Ris Skolen - Hyllinge Skole Sydbyskolen - Sct. Jørgens Skole - Rønnebæk Skole - Sjølundsskolen
Fladsåskolen - Korskildeskolen Herlufmagle Skole - Susålandets Skole Holmegaardskolen - Holsted Skole Kildemarkskolen - Kalbyrisskolen - Lundebakkeskolen
2. i forhold til specialklasserne for normaltbegavede autister beslutter at: A. SA-klasserne flyttes til Kildemark/Kalbyrisskolen B. de nuværende SA-klasser forbliver på Sydbyskolen mens fremtidige klasser for normaltbegavede autister oprettes på Kildemark/Kalbyrisskolen C. SA-klasserne forbliver et tilbud på Sydbyskolen Administrationen anbefaler løsning B 3. beslutter at gennemføre den fulde implementering af forslaget fra 1. august 2016. Byrådet besluttede i forbindelse med budgetforliget for 2014, at der skulle igangsættes et arbejde med at ændre skolestrukturen. I forbindelse med afslutningen af det daværende arbejde, blev det besluttet, at man ikke ville lukke skoler i denne byrådsperiode. I stedet blev der igangsat et arbejde under overskriften Kvalitet og Økonomi med inddragelse af folkeskolens interessenter. Børne- og Skoleudvalget behandlede hen over foråret og sommeren kvalitet og økonomi på de fleste møder, og det førte frem til det forslag, som Byrådet den 15. september 2015 besluttede at sende i en 8 ugers høring efter reglerne i folkeskolelovens § 24, stk. 4. og bek. nr. 615 af 19. juni 1993 med senere ændringer. Forslaget om ændret organisering er motiveret af et ønske om en organisation, der i højere grad giver eleverne i udskolingen mulighed for at få et bredere udbud af valgfag og linjer og en mulighed for at vælge tredje fremmedsprog, en mere strømlinet ledelse med øget specialisering og mere pædagogisk ledelse og frigørelse af midler til at bidrage til de besluttede besparelser på skoleområdet. Det udsendte forslag til ændret organisering af skolerne er i kort form sammenlægning af følgende skoler/distrikter: 1. Ll. Næstved Skole, Karrebæk Skole, Hyllinge Skole og Borup Ris Skolen 2. Susålandets Skole og Herlufmagle Skole 3. Holmegaardskolen og Holsted Skole 4. Lundebakkeskolen, Kalbyrisskolen og Kildemarkskolen 5. Rønnebæk Skole, Sydbyskolen, Sct. Jørgens Skole og Sjølundsskolen 6. Fladsåskolen og Korskildeskolen Næstved Kommune har afholdt borgermøde om forslaget i Ny Ridehus den 30. september. Der har der været afholdt møde forskellige steder lokalt arrangeret af lokalråd mv. Der er indkommet 216 høringssvar
Høringssvarene fordeler sig på 51 svar fra høringsberettigede parter (bestyrelser, lokalråd, MED-udvalg, elevråd og faglige organisationer) og 164 øvrige høringssvar (typisk privatpersoner og foreninger). Derudover er der modtaget en større mængde postkort, ligesom der har været mere end 140 kommentarer på Næstved Kommunes profil på Facebook. I forhold til skolerne, er der udover høringsparterne kommet 91 høringssvar vedr. Lundebakkeskolen, 16 høringssvar om Herlufmagle skole og 16 høringssvar vedr. Sct. Jørgens Skole. Det skal dog bemærkes, at der står 481 personer som medunderskrivere af det ene af disse høringssvar, ligesom alle postkortene, der ikke er talt konkret op, vedr. Sct. Jørgens Skole. Høringssvarene samler sig om disse temaer: Skolens kvaliteter og særlige indsatser Geografisk nærhed, specielt for de yngste elever Ledelsesorganisationen De fysiske rammer Sikker skolevej og befordring Generelt ønske om, at de besluttede ændringer er langtidsholdbare Flytning af specialklasser I nogle af høringssvarene peges på sammenlægning af andre skoler end foreslået i høringsforslaget, og flere høringssvar er kritiske over for høringsmaterialets forudsætninger ift. elevtal, lokaler, befordring, driftsudgifter. Derudover foreslås bl.a. nedlæggelse af konkrete matrikler, at forslaget trækkes tilbage og at den manglende finansiering findes ved skatteforhøjelser. Nogle høringssvar peger på, at man ikke skal samle overbygningseleverne, mens andre netop anbefaler det. Flere nævner erfaringerne fra Sjølundsskolen som positive. Lokalrådene og flere andre høringssvar understreger skolernes betydning for lokalsamfundet og frygter bl.a. at huspriser og tilflytning påvirkes, hvis den lokale skole mister sin overbygning. Skolens betydning for lokalsamfundet Skolens betydning for foreningslivet Administrationen er enig i, at skolen er en vigtig funktion i lokalsamfundene men gør opmærksom på, at det er dokumenteret, at der først sker et mindre fald i huspriserne i et lokalområde, når man lukker en skole, men dette fald udjævnes efter nogle år, og der er ikke dokumentation for, at skolelukninger i sig selv er årsag til afvikling af et lokalsamfund (Kommunernes og Regionernes Evalueringsinstitut, aug. 2010). Betydningen af at flytte de ældste klasser må derfor antages at være mindre end ved lukning af hele skolen. Generelt skal det siges, at prognoser og beregninger altid er behæftet med en vis usikkerhed, og de baserer sig på valgte forudsætninger og vilkår. Derfor vil der være mulighed for forskellige tolkninger og opfattelser af scenarier og beregninger. Administrationen er fortsat af den opfattelse, at de udarbejdede beregninger er det bedste bud på konsekvenserne af en strukturændring. I forhold til de høringssvar, der peger på lukning af matrikler gør administrationen opmærksom på, at det ikke har været beskrevet konkret i høringsmaterialet, da den politiske
præmis har været, at der ikke nedlægges matrikler. Dersom man politisk efterfølgende ønsker at lukke matrikler, vil det kunne lade sig gøre efter en almindelig 4-ugers høring af skolebestyrelse, MED-organisation og lokalråd. Flere høringssvar tager befordring af elever op. Der udtrykkes både bekymring for den mulige transport mellem en skoles matrikler og mellem hjem og skole. Som udgangspunkt er der ikke planlagt med, at elever skal undervises på flere matrikler – i hvert fald ikke hvis afstanden overstiger gå-/cykleafstand. I forhold til befordring af elever har der været afholdt møde med Movia og regionen. Udgifterne vurderes på den baggrund til ca. 3 mio. kr. Der er ikke væsentlig forskel på befordringsudgiften om Lundebakkeskolens elever skal køre til Kalbyrisskolen eller til Holmegaardskolen. Når færre elever skal befordres falder udgiften, men da det må forventes, at ruten fortsat skal dubleres, vil forskellen kun være udgiften til buskort. 8 høringssvar vedrører den foreslåede flytning af klasserne for normaltbegavede autister fra Sydbyskolen til den sammenlagte Kildemarkskole/Kalbyrisskole. Høringssvarene beskriver dels de udfordringer en flytning vil skabe, mens et par af høringssvarene beskriver opmærksomhedspunkter, der skal iagttages, hvis man gennemfører forslaget om flytning. Administrationen ønsker at understrege et par ting i høringsforslaget i forhold til nogle af de svar, der er indkommet. Der er ikke tale om, at børnene i SA-klasserne skal inkluderes i almindelige klasser. Derimod er forslaget, at klasserne flyttes som helhed med det personale, der i dag er tilknyttet klasserne. Administrationen er opmærksom på, at kun nogle af eleverne i klasserne vil have mulighed for på sigt at kunne indgå i almene klasser, men ønsket med forslaget er, at denne mulighed er enkel og med så små omkostninger for de pågældende børn som muligt, når/hvis det bliver aktuelt. En beslutning af flytningen inden jul giver skoler, medarbejdere og forældre 7 måneder til at forberede flytningen, og dermed burde der være alle muligheder for at forberede eleverne på flytningen. Autisme 4700 foreslår i deres høringssvar, at hvis man beslutter at flytte SA-klasserne, at det så bliver Sct. Jørgens Skole og Sjølundsskolen, der sammen med Sydbyskolen fremadrettet rummer SA-klasserne, alternativt at lade de nuværende SA-klasser forblive på Sydbyskolen, men lade nye klasser blive dannet fra skolestarten på en anden skole. I forhold til SFO/klubtilbud for børnene i SA-klasserne er det korrekt, at en del benytter Egehuset på Parkvej. Da nogle af eleverne i specialklasserne på Kalbyrisskolen også benytter Egehuset, er der allerede i dag transport mellem Kalbyrisskolen og Egehuset. Dersom man politisk ikke ønsker at flytte SA-klasserne samlet, vil administrationen anbefale, at nye klasser startes op på en anden skole. Dette vil kræve uddannelse af personale og/eller flytning af noget af den nuværende ekspertise til det nyetablerede tilbud. Administrationen gør opmærksom på, at der i forbindelse med strukturændringerne vil blive behov for engangsudgifter til flytning, fusionsarbejde, hvor der sker større personaleflytninger, samt udgifter til enkelte senior- og fratrædelsesaftaler med henblik på at minimere omfanget af egentlige afskedigelser. Administrationen anbefaler, at de 4 mio. kr., der er afsat som anlægsudgift i budget 2016 prioriteres til dette formål. Høringssvarenes forskellige forslag om distriktstilhør for bl.a Lundebakkeskolen og Holsted Skole, giver anledning til at overveje, om de foreslåede 6 distrikter skal sammensættes på en anden måde, eller om man evt. skal nøjes med at lave 5 distrikter. Administrationen ser umiddelbart følgende muligheder:
A. Lundebakkeskolen lægges samen med Holmegaard. Holsted lægges samen med Herlufmagle-Susålandet. Kalbyris-Kildemark lægges sammen. Lundebakke-Holmegaard får så 1335 elever faldende til 1166 elever i 24/25, Holsted-Herlufmagle-Susålandet får 1611 elever faldende til 1403 i 24/25 og Kildemark-Kalbyris bliver på 1027 elever faldende til 1004 i 24/25. B. Der laves kun 5 distrikter så Susålandet, Herlufmagle, Holmegaard og Lundebakke sammenlægges mens Kildemark, Kalbyris og Holsted sammenlægges. Susålandet- Herlufmagle-Homegaard-Lundebakke bliver på 1756 elever faldende til 1403 elever i 24/25 og Kildemark-Kalbyris-Holsted bliver på 1807 elever faldende til 1736 elever i 24/25. C. Lundebakkeskolen tilknyttes Holmegaard-Holsted. Samlet skolestørrelse 1704 elever faldende til 1465 elever i 24/25 - Kildemark-Kalbyris bliver så på 1027 elever faldende til 1004 i 24/25. Der henvises til bilag 1: Distrikter med elevtal. Nogle høringssvar peger på at gennemføre ledelsesstrukturen, men undlade at flytte børn mellem matriklerne. Administrationen vurderer, at dette forslag økonomisk vil ligge på et nogenlunde tilsvarende provenu som en fuld gennemførelse af høringsforslaget, da klasseoptimering og transportudgift vil gå nogenlunde lige op. Det vil også betyde en øget tid til pædagogisk ledelse, men det vil betyde, at det ikke vil være muligt at give eleverne i udskolingen et større udbud af valgfag og linjer, tredje fremmedsprog mv., hvilket administrationen vurderer som nødvendigt for at kunne give et øget fagligt løft i forhold til at leve op til folkeskolereformens krav. Center for Økonomi og Analyse oplyser, at der i forhold til det forslag om ændret organisering, der er sendt i høring, er vurderet en besparelse på 7-11 mio. kr. afhængig af transportudgiften og under forudsætning af, at provenuet ved klasseoptimering på overbygningen indgår i det samlede provenu til løft af kvaliteten på det samlede skolevæsen. Med vurderingen af en merudgift til befordring på 3 mio. kr. vurderes provenuet at være 8-10 mio kr. Center for Økonomi og Analyse bekræfter, at der i 2016 er afsat et engangsbeløb på 6,0 mio. kr. til mindre renoveringsarbejder på politikområde Undervisning. Center for Økonomi og Analyse har ingen yderligere bemærkninger. Børne- og Skoleudvalget Økonomiudvalget Byrådet Børne- og Skoleudvalget, 23.11.2015 Udsat. Sagen behandles på et ekstraordinært udvalgsmøde den 30. november 2015 kl. 18.00. Lars Hoppe Søe kunne ikke støtte en udsættelse af sagen.
Børne- og Skoleudvalget, 30.11.2015 1A: Udvalget anbefaler distriktsmodel A: Distrikt 1:
Ll. Næstved Skole, afd. Herlufsholmvej 0.-9. klasse, Ll. Næstved Skole, afd. Karrebækvej 0.-6. klasse (udskoling på Ll. Næstved Skole, afd. Herlufsholmvej), Karrebæk Skole 0.-6. klasse (udskoling på Ll. Næstved Skole, afd. Herlufsholmvej), Borup Ris Skolen, afdeling Fuglebjerg 0.-9. klasse, Borup Ris Skolen, afdeling Grønbro 0.-6. klasse (udskoling på Borup Ris Skolen, afd. Fuglebjerg), Hyllinge Skole 0.-6. klasse (udskoling på Borup Ris skolen,
afdeling Fuglebjerg) Distrikt 2: Sct. Jørgens Skole 0.-6. klasse, Sydbyskolen 0.-6. klasse, Rønnebæk Skole 0.-6. klasse, (udskolinger på Sjølundsskolen), Sjølundsskolen 7.-10. klasse. Distrikt 3: Fladsåskolen 0.-9. klasse, Korskildeskolen 0.-6. klasse (udskoling på Fladsåskolen) Distrikt 4: Holsted Skole 0.-9. klasse, Susålandets Skole 0.-9. klasse, Herlufmagle Skole 0.-6. klasse (udskoling på Susålandets Skole). Distrikt 5: Holmegaardskolen 0.–9. klasse, Lundebakkeskolen, afd. Holme-Olstrup 0.-5. klasse, Lundebakkeskolen, afd. Toksværd 0.-6. klasse (udskolinger på Holmegaardskolen) Distrikt 6: Kalbyrisskolen 7.-9. klasse, Kildemarkskolen 0.-6. klasse (udskoling på Kalbyrisskolen) Udvalget ønsker ændringen i skolevæsenets struktur for at fremme fagligheden, styrke ledelsen og tilvejebringe et økonomisk råderum. Udvalget beder om, at forslaget gennemføres på en sådan måde, at der tages hensyn til de ansattes arbejdsmiljø og at eleverne ikke udsættes for unødige skoleskift (flytte for 1 år). Udvalget anmoder om, at der forelægges et konkret forslag til en ny økonomisk tildelingsmodel til de 6 nye distriktsskoler. Der skal laves en implementerings- og kommunikationsplan for etableringen af de nye skoler, herunder spørgsmålet om elevflytninger, personalerokeringer, og etablering af de nye ledelser samt transport. Niels True kan tilslutte sig distriktsmodellen, men ønsker at det er de nuværende skolebestyrelser, der i enighed træffer afgørelse om og hvor, udskolingen skal placeres i distriktet, for Kalbyrisskolen og Kildemarkskolen også for indskolings- og mellemtrin. Lars Hoppe Søe kan ikke støtte udvalgets beslutning om en distriktsmodel.
Ad 2C: Anbefales. Ad 3: Anbefales. Administrativ tilføjelse til Økonomiudvalgets behandling PERSONALE
Center for Personale og HR oplyser, at gennemførelse af det forslag, som har været sendt i høring, vil medføre færre lederstillinger i skolevæsenet fra 1. august 2016. Udpegning og fordeling af ledere til den nye organisation vil ske efter ”kaskademodellen”, hvor der ud fra ledernes kompetencer foretages en udpegning af skolechefen. Der startes øverst i hierarkiet med udpegning blandt nuværende skoleledere, derefter blandt øvrige ledere, osv. Nuværende skoleledere vil således blive fastholdt i den nye organisation, da de alle, med ansættelse som tjenestemænd, ikke kan afskediges, men samtidig er forpligtet til at tåle visse forandringer i ansættelsesvilkårene, herunder også at rykke et trin ned i hierarkiet.
Øvrige ledere i skolevæsenet vil ligeledes blive fastholdt i den nye organisation, men ikke alle vil kunne fortsætte i en lederfunktion. Anvendelsen af ”kaskademodellen” kan desværre medføre, at stillinger længere nede i hierarkiet må nedlægges, således at der må varsles afskedigelse af nogle medarbejdere. De personalejuridiske aspekter er nærmere beskrevet i bilag. Økonomiudvalget, 07.12.2015 Implementeringsplan om overflytning af klasser samt notat omkring befordring i forbindelse med organisationsændringerne udsendt inden mødet og tilknyttes referatet. Økonomiudvalget anbefaler, at Byrådet følger Børne- og Skoleudvalgets anbefalinger med følgende ændringer/præciseringer: Ad. 1. Distrikt 5: Holmegaardskolen 0. – 9. klasse, Lundebakkeskolen afd. Holme-Olstrup 0.-6. klasse og Lundebakkeskolen afd. Toksværd 0.- 6. klasse (udskolinger på Holmegaardskolen). Distrikt 6: Kalbyrisskolen 6.-9. klasse og Kildemarkskolen 0.-5. klasse (udskoling på Kalbyrisskolen). Det præciseres i implementeringsnotatet, at overgangen fra henholdsvis Hyllinge Skole til Borup Ris Skole og Ll. Næstved Skole i overbygningen samt fra Herlufmagle Skole til henholdsvis Suså Landets Skole og Holsted Skole er gældende ved overgangen i august 2016. Fremadrettet vil det være skolebestyrelserne, der fastsætter principper for klassedannelse og skolelederen, som på baggrund af disse principper beslutter klassedannelsen. Jette Leth Buhl kan ikke gå ind for beslutningen, idet hun påpeger at SF har foreslået andre samarbejdsformer og ønsker ikke områdeledelse. Enhedslisten kan ikke gå ind for beslutningen, idet de mener, at man skulle have givet de forskellige parter i skolen mulighed for selv at løse problemerne i samarbejde. Endvidere mener Enhedslisten, at sammenfatningen af høringssvarene er for ukritisk i forhold til den samlede masse af kritik, som foreligger. Byrådet, 15.12.2015 Githa Nelander var fraværende. Lars Hoppe Søe mente, at Birgit Lund Terp og Per Sørensen burde erklæres inhabil på grund af deres ansættelse som lærer i kommunen. Byrådet mente ikke, at Birgit Lund Terp og Per Sørensen var inhabile i behandling af sagen. Daniel Lillerøi blev erklæret inhabil, og forlod salen under behandling af sagen. Forslag 1 fra: Venstre: Cathrine Riegels Gudbergsen, Otto Poulsen, Sebastian Mylsted-Schenstrøm, Søren Revsbæk Enhedslisten: Thor Temte Radikale Venstre: Lars Hoppe Søe SF: Jette Leth Buhl
Ro på skoleområdet: Vi stiller hermed følgende forslag til fremtidig struktur på skoleområdet i Næstved Kommune. 1. Den grundlæggende organisation i folkeskolens klassetrin fra 0. til 9. kl. fastholdes. 2. Overbygningerne (7.–9. klasse) flyttes ikke. D.v.s. overbygningerne bliver på Herlufmagle Skole, Kildemarkskolen, Lundebakkeskolen og Sct. Jørgens Skole. 3. Placeringen af specialklasserne fastholdes. Fremtidig placering af nye specialklasser kan vurderes. 4. Den nuværende distriktsstruktur fastholdes, dog under hensyn til punkt 6. 5. Der indføres ikke områdeledelse. Vi beder de enkelte skoler overveje, om der i den nuværende organisation kan spares ledelse. 6. Lokalekapaciteten i Næstved by samt landområdet skal tilpasses. Der nedsættes en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe med repræsentanter fra skolebestyrelserne og sekretærbistand fra skolechefen. Arbejdsgruppen rapporterer direkte til Byrådet i februar 2016. Arbejdsgruppen skal særligt se på mulighederne for at nedlægge Sjølundsskolen, nedlægge afdelingen i Holme-Olstrup samt nedlægge Karrebæk Skole, sidstnævnte eventuelt som en del af Ll. Næstved Skole. Skolelukninger vil først ske pr. juli 2017, således at der er god tid til en ordentlig proces omkring lukningen og anden anvendelse af lokalerne. 7. Skolerne opfordres til at samarbejde om valgfag, så det er lærerne, som flytter sig efter eleverne og ikke eleverne, som flytter sig efter lærerne. 8. Skolerne opfordres til indbyrdes at drøfte distriktsstørrelser, hvis naboskoler ønsker det. 9. Yderligere ændringer på skoleområdet skal afvente, at skolereformen og de ovennævnte foreslåede tiltag har været i drift flere år. Det er vores vurdering, at ovennævnte forslag vil imødekomme både behovet for en varig besparelse på bygningsdrift og ledelse. På den måde adresseres skolevæsenets primære problem, nemlig at der er for mange m2 til for få elever. Samtidig vurderer vi, at forslaget imødekommer langt de fleste høringssvar ved, at vi ikke flytter overbygninger og ikke opretter megaskoledistrikter. Derved undgår vi også lang transporttid og kommunale udgifter til ekstra skolebuskørsel. Beslutning: 7 stemte for (Cathrine Riegels Gudbergsen, Søren Revsbæk, Otto Poulsen, Lars Hoppe Søe, Sebastian Mylsted-Schenstrøm, Thor Temte, Jette Leth Buhl) 22 stemte imod A (13), C, O (2), Karsten Nonbo, Kirsten Devantier, Niels True, Elmer Jacobsen.
FORSLAG 2 FRA THOR TEMTE: Indstilling tilføjes et nyt punkt 4. "Placeringen af de nuværende overbygninger fastholdes." Beslutning: 8 stemte for (Cathrine Riegels Gudbergsen, Søren Revsbæk, Otto Poulsen, Lars Hoppe Søe, Sebastian Mylsted-Schenstrøm, Thor Temte, Jette Leth Buhl, Anette Brix) 21 stemte imod A (13), Helge Adam Møller, Gunver Birgitte Nielsen, O (2), Karsten Nonbo, Kirsten Devantier, Niels True, Elmer Jacobsen. HOVEDFORSLAG. Børne- og Skoleudvalgets anbefalinger med Økonomiudvalgets bemærkninger/tilføjelser: Ad 1. Byrådet godkender indstillingens model A med de anbefalede rettelser fra Børne- og Skoleudvalget korrigeret i forhold til Økonomiudvalgets anbefalinger. Det vil sige: Pr. 1. august 2016 gælder nedenstående struktur. I forhold til elever fra Herlufmagle Skole og Hyllinge Skole vil det fremadrettet fra august 2017 være skolebestyrelserne, der fastsætter principper for klassedannelse og skolelederen, som på baggrund af disse principper beslutter klassedannelsen. Distrikt 1: Ll. Næstved Skole, afd. Herlufsholmvej 0.-9. klasse, Ll. Næstved Skole, afd. Karrebækvej 0.-6. klasse (udskoling på Ll. Næstved Skole, afd. Herlufsholmvej), Karrebæk Skole 0.-6. klasse (udskoling på Ll. Næstved Skole, afd. Herlufsholmvej), Borup Ris Skolen, afdeling Fuglebjerg 0.-9. klasse, Borup Ris Skolen, afdeling Grønbro 0.-6. klasse (udskoling på Borup Ris Skolen, afd. Fuglebjerg), Hyllinge Skole 0.-6. klasse (udskoling på Borup Ris Skolen, afdeling Fuglebjerg). Distrikt 2: Sct. Jørgens Skole 0.-6. klasse, Sydbyskolen 0.-6. klasse, Rønnebæk Skole 0.-6. klasse, (udskolinger på Sjølundsskolen), Sjølundsskolen 7.-10. klasse. Distrikt 3: Fladsåskolen 0.-9. klasse, Korskildeskolen 0.-6. klasse (udskoling på Fladsåskolen). Distrikt 4: Holsted Skole 0.-9. klasse, Susålandets Skole 0.-9. klasse, Herlufmagle Skole 0.-6. klasse (udskoling på Susålandets Skole). Distrikt 5: Holmegaardskolen 0.–9. klasse, Lundebakkeskolen, afd. Holme-Olstrup 0.-6. klasse, Lundebakkeskolen, afd. Toksværd 0.-6. klasse (udskolinger på Holmegaardskolen). Distrikt 6: Kalbyrisskolen 6.-9. klasse, Kildemarkskolen 0.-5. klasse (udskoling på Kalbyrisskolen). Ændringen i skolevæsenets struktur gennemføres for at fremme fagligheden, styrke ledelsen og tilvejebringe et økonomisk råderum. Forslaget gennemføres på en sådan måde, at der tages hensyn til de ansattes arbejdsmiljø, og at eleverne ikke udsættes for unødige skoleskift (flytte for 1 år).
Der forelægges et konkret forslag til en ny økonomisk tildelingsmodel til de 6 nye distriktsskoler på kommende Børne- og Skoleudvalgsmøde. Der udarbejdes en implementerings- og kommunikationsplan for etableringen af de nye skoler, herunder spørgsmålet om elevflytninger, personalerokeringer, og etablering af de nye ledelser samt transport. Ad 2C: Godkendt (SA-klasserne forbliver som tilbud på nuværende Sydbyskolen). Ad 3: Godkendt (Den fulde implementering gennemføres fra 1. august 2016). Beslutning: For stemte 21: A (13) Helge Adam Møller, Gunver Birgitte Nielsen, O (2), Karsten Nonbo, Kirsten Devantier, Niels True, Elmer Jacobsen. Imod stemte 7: B, F, Ø, Cathrine Riegels Gudbergsen, Søren Revsbæk, Otto Poulsen,
Sebastian Mylsted-Schenstrøm. Undlod at stemme: Anette Brix. Bilag Bilag 1 Distrikter med elevtal Samlet PDF gruppe 1
Samlet PDF gruppe 2, del 2A Samlet PDF Gruppe 2, del 2B Samlet PDF gruppe 3, del 3A Samlet PDF gruppe 3, del 3B Samlet PDF gruppe 3, del 3C Samlet PDF gruppe 3, del 3D Samlet PDF gruppe 3, del 3E Samlet PDF gruppe 3, del 3F Samet PDF gruppe 3, del 3G - Facebook Notat til ØK-sag Implementeringsplan - Overflytning af klasser.docx Befordring i forbindelse med organisationsændringerne.docx
Punkt 184: Vandkulturhus
04.04.00-P20-3-15 Kompetenceudvalg: Byrådet
Projekt Vandkulturhus er startet. Her gives en status på aktiviteter i fase 1: Indgåelse af kontrakter med juridisk, finansiel og teknisk rådgiver, dialog med brugere og borgere samt kommunikation. Der skal træffes politisk beslutning om placering af Vandkulturhus. Administrationen indstiller, 1. at orienteringen tages til efterretning 2. at udvalget anbefaler en placering, evt. flere, i prioriteret rækkefølge 3. at byrådet træffer beslutning om placering af vandkulturhuset Arbejdet omkring projekt vandkulturhus er startet op. Den godkendte fase skal munde ud i et udbudsmateriale til politisk godkendelse i foråret 2016. Hermed gives en status på projektet. Der er indhentet tilbud på juridisk og finansiel rådgivning i projektet. Idet juridisk rådgivning er undtaget udbudsreglerne, kan kommunen indgå en aftale med juridisk rådgiver uden forudgående udbud. Denne mulighed er udnyttet, idet kommunen ønsker at benytte samme rådgiver, som har gennemført projektet i Randers, advokatfirmaet Bech-Bruun. Dette ud fra den betragtning, at opgaven kan løses hurtigere - og dermed billigere - når rådgiver har løst en tilsvarende opgave før. Juridisk rådgiver har endvidere valgt at indgå en underkontrakt med en finansiel rådgiver, PwC, for at sikre den fornødne sammenhæng i opgaven overfor Næstved Kommune. Da PwC indgår som underrådgiver til den juridiske rådgiver i løsning af den opgave Næstved Kommune bestiller, kan også den finansielle rådgiver i dette tilfælde antages uden forudgående udbud. Bech-Bruun har valgt at indgå aftale med samme rådgiver- team hos PwC, som de har haft et samarbejde med omkring Randers Water & Wellness. Det er aftalt, at der indgås kontrakt på en fase 1, som løber ultimo oktober til afrapportering i byrådet d. 15. december. Fase 1 indeholder: En markedsafsøgning, hvor både danske og udenlandske driftsoperatører kontaktes med henblik på at skabe interesse for projektet Opstart af dialog med Social- og Indenrigsministeriet omkring en aftale om principperne for en delvis deponeringsfritagelse i forhold til anlægssummen Efter en markedsafsøgning er det i højere grad muligt at beskrive det fremadrettede projekt også set i forhold til, hvilke opgaver juridisk og finansiel rådgiver skal løse. Et endeligt tilbud på den samlede opgave afventer derfor resultatet af fase 1. Det endelige tilbud vedrørende de beskrevne ydelser i fase 1 er p.t. ikke modtaget fra Bech-Bruun/PwC. Det er aftalt med den juridiske rådgiver, at Næstved Kommune selv forestår annoncering efter teknisk rådgiver til projektet. Ydelsen er i samråd med juridisk rådgiver skønnet til at kunne holde sig rimeligt under udbudsgrænsen på ca. 1,5 mio. kr., hvorfor der i stedet kan foretages en annoncering. En annoncering er dels en kortere proces og dels åbner annonceringen op for en dialog med tilbudsgiverne, hvor opgaven kan drøftes inden et endeligt tilbud afgives. Det er erfaringen, at denne proces kvalificerer opgaveløsningen. Der igangsættes annoncering med henblik på at kunne indgå kontrakt med en teknisk rådgiver fra
1. januar 2016. Styregruppen for projektet har besluttet, at udsætte den planlagte dialogfase med brugere og borgere til 1. kvartal 2016. Baggrunden er, at teknisk rådgiver på det tidspunkt vil kunne deltage i dialogen og bidrage til at kvalificere rammerne for drøftelserne. Forud for dialogfasen vil Kulturudvalget blive orienteret om de planlagte møder samt blive inviteret til at deltage. Center for Borger og Kultur skriver hurtigst muligt til klubber og øvrige interessegrupper med information om, hvornår de kan forvente at blive inddraget, og hvornår de kan forvente at høre mere. Styregruppen vurderer, at det er vigtigt, at brugere og interessenter holdes informeret i videst mulig udstrækning undervejs i projektet. Styregruppen har behandlet oplæg til kommunikationsplan for projektet og har besluttet, at der i denne fase, dvs. frem mod foråret 2016, er fokus på formidling af projektets fakta. Der vil blandt andet blive oprettet en side på kommunens hjemmeside, med fakta og svar på en række gængse spørgsmål omkring projektet. Enkelte mindre tiltag til opmærksomhed vil blive søgt etableret, det kan fx være en temaudstilling på biblioteket omkring vand eller lignende. Konkrete gennemførte tiltag vil fremgå af næste statussag til Kulturudvalget. Kulturudvalget har tidligere drøftet placering af vandkulturhuset. For at skabe en så klar og hurtig proces som muligt med flest muligt afklarede spørgsmål indstilles det, at byrådet tager endeligt stilling til placering ved byrådets møde d. 15. december 2015. Kulturudvalget har ved møde d. 11. august 2015 fået præsenteret oplæg fra Center for Plan og Erhverv vedrørende placeringsmuligheder. Kulturudvalget optog følgende til referat: Kulturudvalget er ikke endeligt afklaret om placering, men hælder til Stenlænge placering 1 (nordlige) . Kulturudvalget skal vedtage en indstilling til videre behandling i Plan- og Ejendomsudvalg, Økonomiudvalg og Byråd med henblik på endelig beslutning om placering af et vandkulturhus. Kulturudvalget kan vælge at pege på én placering. Ønsker udvalget at pege på flere mulige placeringer i forhold til en drøftelse i den videre politiske behandling, indstilles det, at Kulturudvalget foretager en prioriteret indstilling. Bilag med beskrivelse af mulige placeringer genfremsendes med denne sag. Center for Økonomi og Analyse oplyser, at der er i forbindelse med budgetkontrollen pr. 1/10 2015 er afsat 0,8 mio. kr. til konsulentudgifter mm. på anlægsbudgettet. Budgetkontrollen bliver først behandlet i byrådet den 10/11 2015. Kulturudvalget har afsat 3,4 mio. kr i 2016 til Vandkulturhuset. Beløbet er frigivet i forbindelse med budgetvedtagelsen. Herudover er der afsat 30 mio. kr. i 2018 og 10 mio. kr. i 2019 på Kulturudvalgets anlægsbudget til eventuelle deponeringer i forbindelse med etablering af vandkulturhuset. Kulturudvalget Plan- og Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet Kulturudvalget, 09.11.2015 1. Til efterretning. 2. Udvalget anbefaler en placering på den nordlige del af Stenlængeområdet. Lars Hoppe Søe ønsker, der kan arbejdes videre med flere placeringer med mulighed for inddragelse af andre interessenter bl.a. i forhold til en hoteldel. Plan- og Ejendomsudvalget, den 23.11.2015 Fraværende: Mette Stensgaard Ad 1: Til efterretning Ad 2: Udvalget anbefaler en placering på den nordlige del af Stenlængeområdet, og at man er
åben for en drøftelse af en kommende investors eventuelle argumenter for en anden placering Økonomiudvalget, 07.12.2015 Ad 1: Til efterretning. Ad 2: Plan- og Ejendomsudvalgets anbefaling følges. Byrådet, 15.12.2015 Githa Nelander var fraværende. Ad 1: Til efterretning. Ad 2: Økonomiudvalgets anbefaling følges. Anden placering kræver politisk godkendelse af Byrådet. Bilag Bialg 1 - Placering af vandkulturhus Swimming and leisure facility
Punkt 185: Godkendelse af Grundlag for udvikling af Næstved Bymidte
01.02.05-P20-10-13 Kompetenceudvalg: Byrådet
Gennem 2015 har processen omkring udviklingen af Næstved Bymidte været igang. Med inddragelse af bymidtens aktører, analyse af bebyggelse og fortætningsmuligheder er 'Grundlag for udvikling af Næstved Bymidte' udarbejdet. Den politiske styregruppe anbefaler, at 'Grundlag for udvikling af Næstved Bymidte' sendes til politisk godkendelse. Kataloget indeholder en række indsatser, der både kan igangsættes af borgere og foreninger og af Næstved Kommune, og som kan understøtte bylivet og dermed udgøre grundlaget for udviklingen af bymidte. 'Grundlag for udvikling af Næstved Bymidte' vil blive fulgt op af projektet 'Udvikling af Næstved Bymidte 2025', som skal resultere i en konkret Strategi og Udviklingsplan for Næstved Bymidte. Administrationen indstiller, at 1. 'Grundlag for udvikling af Næstved Bymidte' godkendes. 2. Plan- og Ejendomsudvalget, Teknisk Udvalg samt Kulturudvalget tager 'Grundlag for udvikling af Næstved Bymidte' op en gang årligt frem til næste kommunalvalg for at få en status på realiserede indsatser, samt selv have mulighed for at igangsætte nye. I forbindelse med vedtagelsen af den seneste kommuneplanstrategi fra 2012 blev det besluttet, at der igangsættes en bymidteplanlægning for Næstved Bymidte. Bymidteplanlægningen skal bl.a. understøtte processen med at få lavet en ny lokalplan for bymidten, men også sikre, at bymidten udvikles og følger med tiden. Arbejdet med Næstved Bymidte blev indledt ultimo 2014, og 'Grundlag for udvikling af Næstved Bymidte' er nu færdigt og udgør dermed den første del i udviklingen af Næstved Bymidte - se Bilag A. 'Grundlag for udvikling af Næstved Bymidte' har til formål at sikre, at bymidten forbliver attraktiv trods de udfordringer, vi går i møde gennem det næste årti. Det betyder blandt andet, at der skal skabes et mangfoldigt byliv, der kan supplere handelslivet. Et samarbejde med bymidtens brugere 'Grundlag for udvikling af Næstved Bymidte' (Bilag A) er derfor udarbejdet i samarbejde med mere end 500 af bymidtens brugere, der tæller bymidtens borgere, besøgende, foreninger samt professionelle aktører såsom butiks- og ejendomsejere, ligesom Næstved Cityforening også har været en tæt samarbejdspartner - både til workshops og løbende dialog, men også gennem sin næstformand, der er med i den politiske styregruppe. Samarbejdet er sket på forskellig vis - gennem interviews med bl.a. indpendlere, en fotoworkshop for unge, fire workshops for borgere, foreninger og professionelle aktører, det midlertidige Bymidteværksted på Ramsherred samt via de sociale medier. Et sammendrag af indkomne idéer kan ses i Bilag B. Desuden kobler grundlaget sig også op på rapporten 'Næstved Bymidte - fortætning og byrumsdifferentiering' og registreringen 'Næstved Bymidteplan - Registrering af bymidtens arkitektoniske værdier, bebyggelsesstrukturer m.m.', som begge er udfærdiget i løbet af processen - se Bilag C og D.
'Grundlag for udvikling af Næstved Bymidte' fremadrettet Kataloget 'Grundlag for udvikling af Næstved Bymidte' indeholder fire scenarier, som er et billede af, hvordan Næstved Bymidte ser ud i år 2025, samt seks fokusområder og deres underliggende indsatser. Scenarierne afspejler hver især de ønsker og behov, der er kommet gennem den proces, der er foregået det seneste år. Ud fra scenarierne, ønskerne og behovene er der blevet defineret en række konkrete, handlingsorienterede indsatser, fordelt på seks fokusområder, der kan være med til at realisere scenarierne og understøtte udviklingen af Næstved Bymidte. Kataloget er i høj grad udarbejdet på baggrund af den proces og dialog, som er foregået med de involverede aktører. Ønskerne til bymidtens fremtid og katalogets indsatser skal initieres og/eller realiseres på baggrund af aktørernes egne initiativer. Næstved Kommune understøtter og hjælper gerne med at overkomme "forhindringer" så godt, som det kan lade sig gøre, men det er vores fælles ansvar, sammen med borgere og andre aktører, at realisere indsatserne. I den indledende fase har Center for Plan og Erhverv fokus på at løbe de første indsatser igang, men med tiden skal dette arbejde fordeles ud over alle bymidtens aktører - lige fra de forskellige private parter, men også til relevante centre i kommunens administration. Til de fire workshops, samt i Bymidteværkstedet, kunne borgere og andre interesserede skrive sig på en arbejdsgruppeliste, såfremt de ønsker selv at deltage i konkrete projekter i forbindelse med udviklingen af Næstved Bymidte. Derfor inviteres de, efter offentliggørelsen af kataloget, til et møde, hvor det præsenteres for dem, og hvor vi drøfter, hvordan de kan bidrage til det kommende arbejde med bymidten samt arbejde videre med katalogets indsatser. Det indledende møde følges i begyndelsen op af flere møder efter behov, men på sigt arbejdes der frem mod et årligt møde, hvor bymidteinteresserede kan mødes på tværs af interesser og projekter for at fortælle om igangsatte/realiserede indsatser samt opstarte nye. Ligesom lokale aktører inviteres til et årligt møde, ønsker vi også at orientere de relevante politiske udvalg om status på realisering af katalogets indsatser, ligesom udvalgene kan vælge selv at igangsætte indsatser, hvis det ønskes. Det foreslås, at de udvalg, som årligt opdateres om 'Grundlag for udvikling af Næstved Bymidte', er Plan- og Ejendomsudvalget, Teknisk Udvalg samt Kulturudvalget. Den årlige status vil i første omgang fortsætte frem til næste kommunalvalg. Strategi og udviklingsplan for Næstved Bymidte Gennem processen med udarbejdelsen af 'Grundlag for udvikling af Næstved Bymidte' er det blevet klart, at der er behov for en mere konkret strategi og udviklingsplan for bymidten, hvor bymidtens potentialer og retning for udvikling identificeres. Dette skal sikre en konkret plan for bymidten, der peger på, hvilke behov der bl.a. er inden for handel, boliger, byliv og trafik frem mod 2025. Der er en særskilt sag, der kommer til politisk behandling på nærværende møde umiddelbart efter denne sag. Plan- og Ejendomsudvalget
Teknisk Udvalg Kulturudvalget Økonomiudvalget Byrådet Supplerende bemærkninger
Grundlaget sendes også til godkendelse ved Kulturudvalget i en sideløbende sag. 'Grundlag for udvikling af Næstved Bymidte' er desuden sendt til bestyrelsen i Næstved
Cityforening, da foreningens næstformand har indgået i den politiske styregruppe. Plan- og Ejendomsudvalget, den 23.11.2015 Fraværende: Mette Stensgaard Ad 1: Anbefales Ad 2: Anbefales, at Plan- og Ejendomsudvalget, Teknisk Udvalg og Kulturudvalget tager ”Grundlag for udvikling af Næstved Bymidte” op minimum 1 gang årligt. Teknisk Udvalg, 30.11.2015 Ad 1: Anbefales Ad 2: Anbefales, at Plan- og Ejendomsudvalget, Teknisk Udvalg og Kulturudvalget tager ”Grundlag for udvikling af Næstved Bymidte” op minimum 1 gang årligt. Kulturudvalget, 30.11.2015 Lars Hoppe Søe var fraværende. Ad 1: Anbefales. Ad 2: Kulturudvalget anbefaler, at ”Grundlag for udvikling af Næstved Bymidte” tages op, når det er relevant, gerne flere gange årligt. Økonomiudvalget, 07.12.2015
Ad 1 og 2: Anbefales. Byrådet, 15.12.2015 Githa Nelander var fraværende. Ad 1 og 2: Godkendt. Bilag Registrering af arkitektoniske værdier bebyggelsesstruktur mm-small Næstved bymidte_fortætning og byrumsdifferentiering-small
Grundlag for udvikling af Næstved Bymidte-small Idekatalog 2015 - Udvikling af Næstved Bymidte
Punkt 186: Igangsættelse af Udvikling af Næstved Bymidte 2025 - delprojekt 1 og 2
01.11.00-P20-3-15 Kompetenceudvalg: Byrådet
"Grundlag for udvikling af Næstved Bymidte" ligger nu færdigt, hvorfor næste fase i udviklingen af Næstved Bymidte foreslås igangsat under projektet "Udvikling af Næstved Bymidte 2025". Projektet består af to dele - "Delprojekt 1 - Potentialer og Retning" og "Delprojekt 2 - Strategi og udviklingsplan". Administrationen indstiller, at 1. projektaftale for ”Udvikling af Næstved Bymidte 2025” godkendes. 2. "Delprojekt 1 - Potentialer og Retning" igangsættes nu. 3. der tilknyttes en politisk styregruppe. Kataloget ”Grundlag for udvikling af Næstved Bymidte”, som ligger til politisk godkendelse på nærværende møde, er nu udarbejdet - se bilag B. I arbejdet med ”Grundlag for udvikling af Næstved Bymidte” er der desuden udarbejdet både en registrering af bymidtens arkitektoniske værdier, bebyggelsesstrukturer m.m. - se bilag C - og rapporten ”Næstved Bymidte – fortætning og byrumsdifferentiering”, som peger på fysiske indsatsområder i forhold til fortætninger og byrum - se bilag D. Processen med udarbejdelsen af "Grundlag for udvikling af Næstved Bymidte" har vist, at der er behov for yderligere konkretisering af, hvordan Næstved Bymidte skal udvikle sig frem mod 2025. I forlængelse af dette arbejde foreslås derfor næste del i udviklingen af Næstved Bymidte igangsat. Det vil ske med projektet ”Udvikling af Næstved Bymidte 2025” - se bilag A for projektaftale - som skal ende ud i en strategi og udviklingsplan for bymidten, der kan være fælles referenceramme for både offentlige og private investeringer i bymidten frem mod 2025, og danne grundlag for revision af den nuværende lokalplan. "Udvikling af Næstved Bymidte 2025" består af to delprojekter: "Delprojekt 1 - Potentialer og Retning" - Delprojektet skal kortlægge bymidtens potentialer. Med udgangspunkt i dette skal retningen for udviklingen af bymidten og byen sættes. Der skal med andre ord stilles skarpt på, hvilke udfordringer og tendenser vi er oppe mod, men også hvilke potentialer og muligheder Næstved besidder, så vi kan fokusere på, hvad der skal til, for at Næstved fortsat er en attraktiv by at bo i og besøge i år 2025. Én af de ændringer, vi står over for, er det kommende hurtigtog til København, hvor man på 34 minutter kan komme fra Næstved Station til Københavns Hovedbanegård. Hvis Næstveds potentialer og muligheder udfoldes og udnyttes til at overkomme de udfordringer, byen vil imødegå, vil Næstved kunne opfattes som en reel forstad til København frem for en fjernere liggende provinsby. Delprojekt 1 ender ud i et relativt kort dokument, der klart og tydeligt formidler, hvilke udfordringer der venter (fx en ændret demografi med flere ældre), og hvilke tendenser vi skal arbejde med (fx stigende internethandel). Særligt skal der fokuseres på, hvilke muligheder og potentialer Næstved har (fx bedre trafikale forbindelser til København og Tyskland), og hvordan de skal sættes i spil, så Næstved vinder den stigende konkurrence mellem byer og
kommuner, der er om borgere, handelsliv og virksomheder. Dokumentet og fortællingen om Næstveds styrker og potentialer skal samtidig benyttes som programerklæring for "Delprojekt 2 - Strategi og udviklingsplan", der påbegyndes ved afslutningen af Delprojekt 1. Derved er Delprojekt 1 retningsgivende og skal understøttes gennem den fysiske udvikling af bymidten, som der planlægges for i Delprojekt 2. "Delprojekt 2 - Strategi og Udviklingsplan" – I delprojektet skal konkrete handlinger, indsatser samt (anlægs)projekter i bymidten defineres med udgangspunkt i resultatet af delprojekt 1, og med fokus på fem områder: Bebyggelse, Flow og trafik, Handel, Byliv og Kulturarv. De fem fokusområder og deres løsningsforslag (herunder besvarelsen af Delprojekt 1) skal ende ud i en udviklingsplan for bymidten indeholdende: - Forslag til fortætningsplan, som definerer, hvor der kan bebygges, og hvad der skal bygges - Forslag til trafikplan, som bl.a. definerer, hvilke gader der skal kunne hvad, og hvilke parkeringsløsninger der skal satses på - Forslag til plan for det funktionelle handelscentrum, der rummer muligheder for forskellige butikstyper med forskellige krav - Forslag til, hvordan design og rollefordeling af samt principper for udformning af byrum skal understøtte by- og handelslivet – blandt andet i forhold til aktiviteter, placering, brugere og kontekst - Forslag til, hvordan bymidtens kulturarv (bevaringsværdige bygninger og gadestruktur) kan være med til at hæve bymidtens arkitektoniske kvalitet, og dermed være med til at gøre bymidten mere attraktiv at bo og investere i. Projektet går på tværs af flere politiske udvalg, hvorfor en løbende koordinering og fælles forståelse for retningen er helt essentiel for projektets succes. Der skal arbejdes sammen på tværs, og det er svært at gøre, hvis drøftelserne af projektet sker på individuelle udvalgsmøder, hvor ikke alle udvalg er repræsenteret. Derfor ønskes der tilknyttet en politisk styregruppe til projektet, bestående af Daniel Lillerøi, Plan- og Ejendomsudvalget, Søren Revsbæk, Teknisk Udvalg, Linda Frederiksen, Kulturudvalget og Helge Adam Møller, Økonomiudvalget. Gennem begge delprojekter vil der være løbende politisk involvering, så både retningen for udviklingen af bymidten samt den efterfølgende fysiske planlægning udarbejdes på baggrund af politiske drøftelser og beslutninger. Foruden styregruppemøder vil der være løbende drøftelser og orienteringer med relevante udvalg, eventuelt gennem temamøder hvor alle udvalg er til stede. Udarbejdelse af "Udvikling af Næstved bymidte 2025" omfatter et udbud af konsulentydelser og forventes at koste af kr. 750.000. Midlerne findes på eksisterende budgetter. Plan- og Ejendomsudvalget Teknisk Udvalg Økonomiudvalget Byrådet "Grundlag for udvikling af Næstved Bymidte" er til godkendelse på samme udvalgsmøde, som dette punkt præsenteres på. Supplerende bemærkninger Dagsordenpunktet er til behandling hos Plan- og Ejendomsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, og orientering ved Teknisk Udvalg og Kulturudvalget. Plan- og Ejendomsudvalget, den 23.11.2015
Page 1 Page 2 Page 3 Page 4 Page 5 Page 6 Page 7 Page 8 Page 9 Page 10 Page 11 Page 12 Page 13 Page 14 Page 15 Page 16 Page 17 Page 18 Page 19 Page 20 Page 21 Page 22 Page 23 Page 24 Page 25 Page 26 Page 27 Page 28 Page 29 Page 30 Page 31 Page 32 Page 33 Page 34 Page 35 Page 36 Page 37 Page 38 Page 39 Page 40 Page 41 Page 42 Page 43 Page 44 Page 45 Page 46 Page 47 Page 48 Page 49 Page 50 Page 51 Page 52 Page 53 Page 54 Page 55 Page 56 Page 57 Page 58 Page 59Made with FlippingBook - Online magazine maker