'Grundlag for udvikling af Næstved Bymidte' fremadrettet Kataloget 'Grundlag for udvikling af Næstved Bymidte' indeholder fire scenarier, som er et billede af, hvordan Næstved Bymidte ser ud i år 2025, samt seks fokusområder og deres underliggende indsatser. Scenarierne afspejler hver især de ønsker og behov, der er kommet gennem den proces, der er foregået det seneste år. Ud fra scenarierne, ønskerne og behovene er der blevet defineret en række konkrete, handlingsorienterede indsatser, fordelt på seks fokusområder, der kan være med til at realisere scenarierne og understøtte udviklingen af Næstved Bymidte. Kataloget er i høj grad udarbejdet på baggrund af den proces og dialog, som er foregået med de involverede aktører. Ønskerne til bymidtens fremtid og katalogets indsatser skal initieres og/eller realiseres på baggrund af aktørernes egne initiativer. Næstved Kommune understøtter og hjælper gerne med at overkomme "forhindringer" så godt, som det kan lade sig gøre, men det er vores fælles ansvar, sammen med borgere og andre aktører, at realisere indsatserne. I den indledende fase har Center for Plan og Erhverv fokus på at løbe de første indsatser igang, men med tiden skal dette arbejde fordeles ud over alle bymidtens aktører - lige fra de forskellige private parter, men også til relevante centre i kommunens administration. Til de fire workshops, samt i Bymidteværkstedet, kunne borgere og andre interesserede skrive sig på en arbejdsgruppeliste, såfremt de ønsker selv at deltage i konkrete projekter i forbindelse med udviklingen af Næstved Bymidte. Derfor inviteres de, efter offentliggørelsen af kataloget, til et møde, hvor det præsenteres for dem, og hvor vi drøfter, hvordan de kan bidrage til det kommende arbejde med bymidten samt arbejde videre med katalogets indsatser. Det indledende møde følges i begyndelsen op af flere møder efter behov, men på sigt arbejdes der frem mod et årligt møde, hvor bymidteinteresserede kan mødes på tværs af interesser og projekter for at fortælle om igangsatte/realiserede indsatser samt opstarte nye. Ligesom lokale aktører inviteres til et årligt møde, ønsker vi også at orientere de relevante politiske udvalg om status på realisering af katalogets indsatser, ligesom udvalgene kan vælge selv at igangsætte indsatser, hvis det ønskes. Det foreslås, at de udvalg, som årligt opdateres om 'Grundlag for udvikling af Næstved Bymidte', er Plan- og Ejendomsudvalget, Teknisk Udvalg samt Kulturudvalget. Den årlige status vil i første omgang fortsætte frem til næste kommunalvalg. Strategi og udviklingsplan for Næstved Bymidte Gennem processen med udarbejdelsen af 'Grundlag for udvikling af Næstved Bymidte' er det blevet klart, at der er behov for en mere konkret strategi og udviklingsplan for bymidten, hvor bymidtens potentialer og retning for udvikling identificeres. Dette skal sikre en konkret plan for bymidten, der peger på, hvilke behov der bl.a. er inden for handel, boliger, byliv og trafik frem mod 2025. Der er en særskilt sag, der kommer til politisk behandling på nærværende møde umiddelbart efter denne sag. Plan- og Ejendomsudvalget
Teknisk Udvalg Kulturudvalget Økonomiudvalget Byrådet Supplerende bemærkninger
Grundlaget sendes også til godkendelse ved Kulturudvalget i en sideløbende sag. 'Grundlag for udvikling af Næstved Bymidte' er desuden sendt til bestyrelsen i Næstved
Made with FlippingBook - Online magazine maker