Referat af Byrådets møde d. 15.12.2015

Høringssvarene fordeler sig på 51 svar fra høringsberettigede parter (bestyrelser, lokalråd, MED-udvalg, elevråd og faglige organisationer) og 164 øvrige høringssvar (typisk privatpersoner og foreninger). Derudover er der modtaget en større mængde postkort, ligesom der har været mere end 140 kommentarer på Næstved Kommunes profil på Facebook. I forhold til skolerne, er der udover høringsparterne kommet 91 høringssvar vedr. Lundebakkeskolen, 16 høringssvar om Herlufmagle skole og 16 høringssvar vedr. Sct. Jørgens Skole. Det skal dog bemærkes, at der står 481 personer som medunderskrivere af det ene af disse høringssvar, ligesom alle postkortene, der ikke er talt konkret op, vedr. Sct. Jørgens Skole. Høringssvarene samler sig om disse temaer: Skolens kvaliteter og særlige indsatser Geografisk nærhed, specielt for de yngste elever Ledelsesorganisationen De fysiske rammer Sikker skolevej og befordring Generelt ønske om, at de besluttede ændringer er langtidsholdbare Flytning af specialklasser I nogle af høringssvarene peges på sammenlægning af andre skoler end foreslået i høringsforslaget, og flere høringssvar er kritiske over for høringsmaterialets forudsætninger ift. elevtal, lokaler, befordring, driftsudgifter. Derudover foreslås bl.a. nedlæggelse af konkrete matrikler, at forslaget trækkes tilbage og at den manglende finansiering findes ved skatteforhøjelser. Nogle høringssvar peger på, at man ikke skal samle overbygningseleverne, mens andre netop anbefaler det. Flere nævner erfaringerne fra Sjølundsskolen som positive. Lokalrådene og flere andre høringssvar understreger skolernes betydning for lokalsamfundet og frygter bl.a. at huspriser og tilflytning påvirkes, hvis den lokale skole mister sin overbygning. Skolens betydning for lokalsamfundet Skolens betydning for foreningslivet Administrationen er enig i, at skolen er en vigtig funktion i lokalsamfundene men gør opmærksom på, at det er dokumenteret, at der først sker et mindre fald i huspriserne i et lokalområde, når man lukker en skole, men dette fald udjævnes efter nogle år, og der er ikke dokumentation for, at skolelukninger i sig selv er årsag til afvikling af et lokalsamfund (Kommunernes og Regionernes Evalueringsinstitut, aug. 2010). Betydningen af at flytte de ældste klasser må derfor antages at være mindre end ved lukning af hele skolen. Generelt skal det siges, at prognoser og beregninger altid er behæftet med en vis usikkerhed, og de baserer sig på valgte forudsætninger og vilkår. Derfor vil der være mulighed for forskellige tolkninger og opfattelser af scenarier og beregninger. Administrationen er fortsat af den opfattelse, at de udarbejdede beregninger er det bedste bud på konsekvenserne af en strukturændring. I forhold til de høringssvar, der peger på lukning af matrikler gør administrationen opmærksom på, at det ikke har været beskrevet konkret i høringsmaterialet, da den politiske

Made with FlippingBook - Online magazine maker