præmis har været, at der ikke nedlægges matrikler. Dersom man politisk efterfølgende ønsker at lukke matrikler, vil det kunne lade sig gøre efter en almindelig 4-ugers høring af skolebestyrelse, MED-organisation og lokalråd. Flere høringssvar tager befordring af elever op. Der udtrykkes både bekymring for den mulige transport mellem en skoles matrikler og mellem hjem og skole. Som udgangspunkt er der ikke planlagt med, at elever skal undervises på flere matrikler – i hvert fald ikke hvis afstanden overstiger gå-/cykleafstand. I forhold til befordring af elever har der været afholdt møde med Movia og regionen. Udgifterne vurderes på den baggrund til ca. 3 mio. kr. Der er ikke væsentlig forskel på befordringsudgiften om Lundebakkeskolens elever skal køre til Kalbyrisskolen eller til Holmegaardskolen. Når færre elever skal befordres falder udgiften, men da det må forventes, at ruten fortsat skal dubleres, vil forskellen kun være udgiften til buskort. 8 høringssvar vedrører den foreslåede flytning af klasserne for normaltbegavede autister fra Sydbyskolen til den sammenlagte Kildemarkskole/Kalbyrisskole. Høringssvarene beskriver dels de udfordringer en flytning vil skabe, mens et par af høringssvarene beskriver opmærksomhedspunkter, der skal iagttages, hvis man gennemfører forslaget om flytning. Administrationen ønsker at understrege et par ting i høringsforslaget i forhold til nogle af de svar, der er indkommet. Der er ikke tale om, at børnene i SA-klasserne skal inkluderes i almindelige klasser. Derimod er forslaget, at klasserne flyttes som helhed med det personale, der i dag er tilknyttet klasserne. Administrationen er opmærksom på, at kun nogle af eleverne i klasserne vil have mulighed for på sigt at kunne indgå i almene klasser, men ønsket med forslaget er, at denne mulighed er enkel og med så små omkostninger for de pågældende børn som muligt, når/hvis det bliver aktuelt. En beslutning af flytningen inden jul giver skoler, medarbejdere og forældre 7 måneder til at forberede flytningen, og dermed burde der være alle muligheder for at forberede eleverne på flytningen. Autisme 4700 foreslår i deres høringssvar, at hvis man beslutter at flytte SA-klasserne, at det så bliver Sct. Jørgens Skole og Sjølundsskolen, der sammen med Sydbyskolen fremadrettet rummer SA-klasserne, alternativt at lade de nuværende SA-klasser forblive på Sydbyskolen, men lade nye klasser blive dannet fra skolestarten på en anden skole. I forhold til SFO/klubtilbud for børnene i SA-klasserne er det korrekt, at en del benytter Egehuset på Parkvej. Da nogle af eleverne i specialklasserne på Kalbyrisskolen også benytter Egehuset, er der allerede i dag transport mellem Kalbyrisskolen og Egehuset. Dersom man politisk ikke ønsker at flytte SA-klasserne samlet, vil administrationen anbefale, at nye klasser startes op på en anden skole. Dette vil kræve uddannelse af personale og/eller flytning af noget af den nuværende ekspertise til det nyetablerede tilbud. Administrationen gør opmærksom på, at der i forbindelse med strukturændringerne vil blive behov for engangsudgifter til flytning, fusionsarbejde, hvor der sker større personaleflytninger, samt udgifter til enkelte senior- og fratrædelsesaftaler med henblik på at minimere omfanget af egentlige afskedigelser. Administrationen anbefaler, at de 4 mio. kr., der er afsat som anlægsudgift i budget 2016 prioriteres til dette formål. Høringssvarenes forskellige forslag om distriktstilhør for bl.a Lundebakkeskolen og Holsted Skole, giver anledning til at overveje, om de foreslåede 6 distrikter skal sammensættes på en anden måde, eller om man evt. skal nøjes med at lave 5 distrikter. Administrationen ser umiddelbart følgende muligheder:
Made with FlippingBook - Online magazine maker