Referat af Byrådets møde d. 15.12.2015

Punkt 201: Strategi og handleplan: "Flere unge i Uddannelse og job - de unge er Næstveds fremtid"

54.00.00-A00-25-14 Kompetenceudvalg: Byrådet

I sagen forelægges den endelige strategi og handleplan for "Flere unge i uddannelse og job - De unge er Næstveds fremtid" gældende for perioden 2016-2020 til politisk godkendelse. Formålet med strategi og handleplanen er, at flere unge skal i uddannelse og job - til gavn for den enkelte unge, for kommunens økonomi og fremtid. Administrationen indstiller, at byrådet godkender "Strategi og handleplan 2016-2020: Flere unge i uddannelse og job - De unge er Næstveds fremtid". Hermed forelægges den endelige strategi og handleplan for "Flere unge i uddannelse og job - De unge er Næstveds fremtid" gældende for perioden 2016-2020 til politisk godkendelse. Formålet med strategien og handleplanen er, at flere unge skal i uddannelse og job - til gavn for den enkelte unge, for kommunens økonomi og fremtid. Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Skoleudvalget behandlede på møder 19. oktober 2015 administrationens forslag til en strategi og handleplan. De godkendte, at det fremlagte forslag, med enkelte ændringer, blev sendt i høring. Høringsfasen er nu afsluttet, og den endelige strategi og handleplan er klar til politisk godkendelse. En ambitiøs strategi- og handleplan til trods for økonomiske udfordringer Kommunens økonomiske situation betyder, at der ikke findes uanede ressourcer til at sikre, at vi når vores ambition om at få flere unge i uddannelses og job. De ressourcer, der skal bruges til implementeringen af strategi og handleplanen, skal således findes inden for de eksisterende budgetter. Samtidig er strategi og handleplanen udarbejdet i en tid, hvor reformerne på uddannelsesområdet har betydet et akut behov for at få igangsat nye indsatser, som kan medvirke til at sikre, at de unge, der ikke lever op til kravene for at komme i videre uddannelse, kan blive hjulpet videre. Allerede før og undervejs i processen med strategi og handleplan er der således udviklet og iværksat projekter som rækker ind i 2016 - og en del af ressourcerne på områderne er på denne vis allerede bundet for 2016. Dette til trods er det vurderingen, at der er sat relativt ambitiøse mål, som vil kræve en fokuseret og fælles indsats at opnå. Indholdet i strategien og handleplanen Udgangspunktet for strategien og handleplanen er en tro på vores unge og på, at de er i stand til at bruge deres ressourcer, hvis vi hjælper og støtter dem. Nogle unge har brug for meget håndholdt støtte, mens andre blot har brug for en lettere guidning for at komme på rette vej. Uanset behovet for støtte er det vigtigt, at vi bliver bedre til at samarbejde på tværs mellem de forskellige aktører, og at vi understøtter den unge i selv at være med til at tage et ansvar. En grundlæggende forudsætning for, at vi kan få flere unge i uddannelse og job er, at vi bliver endnu bedre til at samarbejde om en tidlig, koordineret og helhedsorienteret indsats. Væsentlige elementer bliver i den forbindelse at få skabt en form for fælles fagligt udgangspunkt i form af en ungefaglighed, at få øget kendskabet til hinanden og hinandens fagligheder på tværs af fagområder, og at få skabt nogle velfungerende samarbejdsstrukturer.

Made with FlippingBook - Online magazine maker