Byrådet 25-08-2015
Punkt 116: Godkendelse af dagsorden
00.22.02-A26-1-13 Byrådet, 25.08.2015 Jette Leth Buhl var fraværende. Godkendt.
Punkt 117: Endelig vedtagelse af Lokalplan 058 Solenergianlæg ved Fuglebjerg og Kommuneplantillæg nr. 8
01.02.05-G01-3-15 Kompetenceudvalg: Byrådet
Byrådet besluttede den 28. april 2015 at sende Lokalplan 058 Solenergianlæg og Kommuneplantillæg nr. 8 i 8 ugers offentlig høring. Høringen er nu gennemført og har resulteret i 5 høringssvar, som har medført mindre ændringer i lokalplanen vedrørende beplantningsbæltet, placering af indkørsel og mindre byggefelter, samt mindre ændringer i redegørelsen og kortbilag. Administrationen indstiller, at Lokalplan 058 Solenergianlæg ved Fuglebjerg og Kommuneplantillæg nr. 8 vedtages endeligt. Byrådet besluttede den 28. april 2015 at sende Lokalplan 058 Solenergianlæg og Kommuneplantillæg nr. 8 i 8 ugers offentlig høring. Høringen er nu gennemført og har resulteret i 5 høringssvar, som har medført mindre ændringer i lokalplanen. På baggrund af de indkommende høringssvar og borgermødet den 20. maj 2015, har administrationen fået Fuglebjerg Fjernvarmes rådgivende ingeniør til at gå i dialog med de nærmeste naboer i Sandvedvej 30. Formålet med dialogen var at finde en løsning vedrørende højde og udformning af beplantningsbæltet, samt placering af mindre byggefelter og indkørselen til området. Dialogen har resulteret i mindre ændringer i lokalplanen vedrørende beplantningsbæltet, placering af indkørselen til lokalplanområdet og mindre byggefelter til fårskur og tekniske anlæg, samt mindre ændringer i redegørelsen og kortbilagene. Vejdirektoratet har påpeget, at Næstved Landevej / Slagelsevej er en statsvej, og at Vejdirektoratet er vejmyndighed for statsveje. Dette er nu tilføjet til lokalplanens redegørelse. Administrationen vurderer, at ændringerne er af underordnet betydning, og lokalplanen skal derfor ikke i fornyet høring. Der er ikke indkommet høringssvar i forbindelse med høringen af Kommuneplantillæg nr. 8. Delegationsmulighed: Byrådet vedtog den 28. april 2015 en delegation af beslutningskompetencen vedrørende lokalplaner. Da kommuneplantillæg med foroffentlighed og lokalplaner i forbindelse med disse er undtaget for delegationsmuligheden, skal Lokalplan 058 og Kommuneplantillæg nr. 8 endeligt vedtages i byrådet og ikke i Plan- og Ejendomsudvalget. Plan- og Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet Plan- og Ejendomsudvalget, 10.08.2015 Anbefales Økonomiudvalget, 17.08.2015 Anbefales. Byrådet, 25.08.2015
Jette Leth Buhl var fraværende. Godkendt.
Bilag Lokalplan 058 Solenergianlæg ved Fuglebjerg Høringsnotat Lokalplan 058 058_Rettelsesblad_EU
Punkt 118: Fællesregulativ for offentlige vandløb
06.02.25-P24-1-14 Kompetenceudvalg: Byrådet
Fællesregulativet for offentlige vandløb har været behandlet i 4 af vores nabokommuner. 3 af dem har ikke godkendt regulativet. Derudover har Natur- og Miljøklagenævnet lavet en afgørelse på et tilsvarende regulativ i en anden kommune, som medfører nogle ændringer i vores regulativ. Det betyder, at regulativet efter tilretning skal ud i fornyet godkendelsesproces, med mindre det besluttes at trække regulativet tilbage. Administrationen indstiller, at A: Der foretages de fornødne tilpasninger i Fællesregulativet, hvorefter det på ny skal fremlægges for offentligheden i en 8 ugers høringsfase med efterfølgende udarbejdelse af Hvidbog, politisk godkendelse og 4 ugers klagefase. eller, B: Fællesregulativet trækkes tilbage, og der administreres efter de nu gældende regulativer for de enkelte vandløb. eller, C: Der arbejdes ikke videre med Fællesregulativet. Der igangsættes en proces med revision af de enkelte vandløbsregulativer. Ved revisionen tages udgangspunkt i bestemmelserne i fællesregulativet. Byrådet vedtog på mødet den 27.05.2014 Fællesregulativ for Offentlige Vandløb i Næstved Kommune. Formålet med Fællesregulativet er at ensrette en lang række administrative regler i vandløbene, således at administrationen nedsættes, og der kan frigives tid til at arbejde i marken. Politisk behandling i nabokommuner Da fællesregulativet omfatter alle de vandløb, som Næstved Kommune vedligeholder, skal fællesregulativet godkendes politisk i nabokommunerne Slagelse, Sorø, Ringsted og Faxe for så vidt angår de fælles vandløb. Fællesregulativet er nu blevet behandlet i alle 4 nabokommuner med følgende beslutninger: • Slagelse Kommune har ikke godkendt Fællesregulativet • Sorø Kommune har ikke godkendt Fællesregulativet • Ringsted Kommune har ikke godkendt Fællesregulativet • Faxe Kommune har godkendt Fællesregulativet Begrundelsen for de tre kommuners manglende godkendelse af Fællesregulativet er, jf. deres sagsfremstillinger, de økonomiske og økologiske konsekvenser af den ændrede oprensningstolerance fra +/- 10 cm til 0 til -10 cm. De vandløb, som Slagelse, Sorø og Ringsted Kommuner deler med Næstved Kommune, og som er omfattet af Fællesregulativet, deriblandt Susåen, skal som følge af den manglende godkendelse trækkes ud af Fællesregulativet.
Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet Natur- og Miljøklagenævnet har i februar 2015 truffet en afgørelse på et lignende Fællesregulativ i Fredensborg Kommune. Afgørelsen indeholder nogle skærpelser af bestemmelserne på tilsyns- og kontrolområdet, som medfører, at der skal ske en tilpasning af indholdet i Næstved Kommunes Fællesregulativ. Derudover er der ikke lavet en vurdering i forhold til Habitatdirektivet, hvilket også er et krav. Konsekvenser Administrationen vurderer i samråd med kommunens jurist, at den manglende godkendelse af Fællesregulativet i 3 af nabokommunerne og afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet er af så væsentlig karakter, at Fællesregulativet, efter en tilretning, skal fremlægges i en fornyet godkendelsesproces. Det vil sige 8 ugers offentlig høring med borger- og interessentmøder, udarbejdelse af evt. hvidbog samt en endelig politisk godkendelse og efterfølgende 4 ugers klagefase. Alternativt kan Fællesregulativet trækkes tilbage. Derved administreres efter de nugældende regulativer. Hvis det bliver nødvendigt, kan der evt. laves et tillægsregulativ med fælles regler/vilkår for enkelte vandløb. Beslutningen skal forelægges byrådet. Center for Økonomi og Analyse har på nuværende tidspunkt ingen bemærkninger, afventer eventuelle tilpasninger og ny høringsperiode. Teknisk Udvalg Økonomiudvalget Byrådet Teknisk Udvalg, 10.06.2015 Fraværende: Mette Stensgaard-Christensen Teknisk Udvalg vedtog indstilling B.
Økonomiudvalget orienteres. Økonomiudvalget, 15.06.2015 Til efterretning. Byrådet, 25.08.2015 Jette Leth Buhl var fraværende. Indstilling B godkendt.
Punkt 119: Supplerende høringssvar fra Næstved Kommune til vandområdeplan 2015-2021
09.00.06-K04-1-15 Kompetenceudvalg: Byrådet
Næstved Kommune har den 22. juni 2015 afgivet høringssvar til Vandområdeplan 2015- 2021. Teknisk Udvalg har på baggrund af en henvendelse fra Landbrug og Fødevarer besluttet, at der skulle udarbejdes et supplerende høringssvar til vandområdeplanen. Administrationen indstiller, 1: at et supplerende høringssvar til vandområdeplanerne 2015-2021 drøftes i forhold til:
Det faglige grundlag for vandplanerne Implementering af vandrammedirektivet Anvendelse af virkemidler Vandplanernes økonomiske betydning for landbruget
2: at det supplerende høringssvar indeholder en opfordring til staten om at gennemføre en større overvågningsindsats, således at der tilvejebringes: nyere data, der beskriver tilstanden i vandløbene, søerne og havområderne (tilstandsovervågning), således at indsatsen sker på et tilstrækkeligt og opdateret fagligt grundlag data, der klarlægger, hvad der er årsagen til den manglende målopfyldelse (undersøgelsesovervågning), således at de relevante indsatser kan iværksættes data, der dokumenterer effekterne af den foretagne indsats (effektovervågning), således at det er klart, om indsatsen har den forventede effekt. Næstved Kommune har den 22. juni 2015 afgivet høringssvar til forslag til vandområdeplan 2015-2021. Den 28. maj 2015 modtog Næstved Kommune en henvendelse fra Landbrug og Fødevarer om konsekvenserne for landbruget af planernes krav til reduceret næringsstofudvaskning. Henvendelsen var bilagt flere notater vedrører konsekvenserne generelt for hele landet og specifikt for landbrugserhvervet i Næstved Kommune. Kommunens høringssvar til vandområdeplanen behandler de samfundsøkonomiske forhold på spildevandsområdet, men de samfundsøkonomiske konsekvenser af planen for landbruget eller andre erhverv er ikke behandlet. På baggrund af henvendelsen fra Landbrug og Fødevarer besluttede Teknisk Udvalg på mødet den 10. juni 2015, at der skulle udarbejdes et supplerende høringssvar til vandområdeplanen. Landbrug og Fødevarer har sendt en opfordring til regeringen - indholdet refereres og kommenteres nedenfor: Det faglige grundlag for vandplanerne Landbrug og Fødevarer: Det faglige grundlag for vandplanerne er usikkert. L&F finder ikke, at kvælstofreduktionerne vil bidrage væsentligt til forbedringen af miljøtilstanden. Derfor bør det faglige grundlag revurderes, og fokus bør rettes mod andre faktorer. Eksempelvis fiskeri og eftervirkningerne af tidligere tiders spildevandsudledning. Administrationens kommentarer: Administrationen kan ikke vurdere kvaliteten af de
modeller, der anvendes ved vandplanlægningen. Modellerne er komplicerede og svært tilgængelige. Det vil ikke være muligt at håndtere vandmiljøområdet uden brug af modeller. Det er praktisk umuligt at måle alle parametre hele tiden, og der er store variationer fra sted til sted og fra år til år. Jo mere nøjagtige modellerne bliver jo mere komplicerede bliver de samtidig - og dermed bliver de vanskeligere at gennemskue. En del af det faglige grundlag udgøres af overvågningen. Der er imidlertid skåret væsentligt ned på overvågningen de seneste ca 10 år. Der bør tilvejebringes nyere data - fx for miljøtilstanden i vandløbene. Der er foretaget en del investeringer i spildevandsrensning, og effekten af denne indsats er ikke i tilstrækkelig grad med i vandplanerne. Desuden udføres især undersøgelses- og effektovervågning for spredt og for sjældent. Det betyder, at det er vanskeligt at fastslå, hvad der er årsagen til den dårlige tilstand - fx om det er næringsstofbelastningen eller fiskeriet, der er årsag til den dårlige miljøtilstand. Den manglende overvågning betyder også, at det er vanskeligt at følge effekten af de tiltag, der foretages. Fx bør der foretages effektmålinger af de vandløbsprojekter og vådområdeprojekter, som bliver etableret mange steder. Spørgsmålet om, hvornår der er viden nok til at handle, er ikke kun et fagligt spørgsmål. Hvor stor sikkerheden skal være, før der handles, er også et spørgsmål om prioritering. Hvad er værst - at vi gør for meget eller gør for lidt. Implementering af vandrammedirektivet Landbrug og Fødevarer: Vandrammedirektivet skal implementeres på samme niveau i Danmark som i resten af EU. Danmark bør benytte vandrammedirektivets muligheder for lempelser i videst muligt omfang, så indsatsen ikke får negative konsekvenser for erhvervslivet. Administrationens kommentarer: Vandrammedirektivet beskriver både proces og indhold - og det efterlader et vist rum for tilpasning i de enkelte medlemslande, blandt andet fordi der er forskellig tradition og vidensniveau i medlemslandene. Fx. har Danmark en lang tradition for overvågning af vandmiljøet, og før vandplanerne blev området reguleret gennem regionplanerne. Andre EU-lande har ikke foretaget overvågning og har ikke haft en planlægning for vandmiljøet før vandplanerne. Både forskningsinstitutionerne, landbruget og de grønne organisationer har deltaget i debatten om Danmarks implementering af direktiverne. De grønne organisationer har kritiseret, at første generation af vandplaner var meget forsinkede, og at de var for uambitiøse - se fx. Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside. Landbrugets organisationer mener, at Danmark går længere end andre lande, og at vandplanerne går videre end det minimalt nødvendige, samt at mulighederne for lempelser ikke er udnyttet. Det er vanskeligt på et rent fagligt grundlagt at fastslå, om vandplanerne er mangelfuldt implementeret, eller om der er sket en overimplementering. Danmark er på mange områder nået langt med indsatsen, fordi indsatsen er startet tidligt. På den anden side kan det nævnes, at antallet af vandløb omfattet af vandplanen i Næstved Kommune er væsentligt lavere i vandplan 2 end i det første udkast til vandplan 1 - men det er mindre end antallet af vandløb omfattet af de tidligere regionplaner. Når det drejer sig om processen er Danmark gået videre end direktivets krav - idet der blev etableret vandråd i forbindelse med fastlæggelsen af indsatserne i vandløbene i vandplan 2. Anvendelse af virkemidler:
Landbrug og Fødevarer: Indsatserne bør baseres på virkemidler, der ikke begrænser landbrugsproduktionen, men sikrer reelle forbedringer i vandmiljøet. Administrationens kommentarer: Vandplanens virkemidler finansieres forskelligt. Generelle virkemidler, som fx gødningsnormer kompenseres ikke - mens specifikke virkemidler som eksempelvis vådområder kompenseres økonomisk. Krav til bedre spildevandsrensning belaster heller ikke landbruget. Fordelingen af virkemidler har derfor indflydelse på den økonomiske påvirkning af kommunens landbrug. Et skifte til flere specifikke virkemidler - eller kompensation for generelle virkemidler vil derfor nedsætte vandområdplanens økonomiske påvirkning af landbruget. Det kunne være hensigtsmæssigt, hvis kommunen havde større indflydelse på fordelingen af virkemidlerne. Fx kunne det nogen steder være mere optimalt at gennemføre flere vandløbprojekter og måske kunne en indsats i nogle af søerne give lavere krav til spildevandsrensning. Arbejdet i vandrådene i 2014 viste, at det lokalt kan lade sig gøre at nå til enighed om prioritering af vandløbsindsatserne inden for oplandet. Ideen med vandrådene kan udvides, så flere indsatser inddrages i vandrådenes arbejde. Vandrådene vil dog næppe være egnet til at fordele den økonomiske belastning mellem forskellige parter. En mere målrettet miljøregulering vil give bedre muligheder for at forene hensyn til natur og landbrug. Der er en del forsøg i gang med teknologier, der kan beregne udvaskning af næringsstoffer beregnes på markniveau - hvorefter lodsejerne i oplandet i samarbejde kan finde frem til den mest omkostningseffektive opnåelse af miljømålene. Vandplanernes økonomiske betydning for landbruget Landbrug og Fødevarer: L&F har beregnet konsekvenserne af de fuldt implementerede vandplaner sammenlignet med en situation hvor landbruget må gøde efter det økonomisk mest optimale. I følge L&F kan en økonomisk optimal gødskning give en øget indtjening på 1000 kr/ha. i forhold til den nuværende situation, hvor vandplanerne er delvist implementeret. Det er i følge vandplanerne nødvendigt at nedbringe belastningen med yderligere 6.200 tons ud over de tiltag, der allerede er beskrevet i planerne. Landbrug og Fødevarer frygter for konsekvenserne, hvis det kun er landbruget, der skal bidrage til at nedbringe belastningen yderligere. I oplandet til Karrebæk Fjord vil omkostningerne i følge L&F være 10 mio kr ifht. den nuværende situation, hvis udgifterne til den supplerende kvælstof-indsats udelukkende skal bæres af landbruget. L&F kommer i sine beregninger desuden frem til et værditab i landbruget i Næstved Kommune på 440 mio. kr - dvs. et tab i jordværdi på 440 mio kr. I denne situation vil yderligere 14 landbrug bringes i en uholdbar økonomisk situation med over 70% gældsættelse og negativ likviditet. I beregningerne indgår 156 landbrug. Administrationens kommentarer: En mindre índtjening i landbruget vil også påvirke Næstved Kommunes økonomi. Et jordværditab på 440 mio kr - svarende til beregningerne fra Landbrug og Fødevarer vil betyde tabte indtægter på grundskyld på 7,2 o/oo af beløbet svarende til ca 3,1 mio kr. De 10 mio kr, som er beregnet som ekstra omkostninger ved gennemførelse af vandplanerne, vil ved fuld lånefinansiering betyde et skattemæssigt fradrag på ca 1/3, svarende til ca 3,3 mio. kr. i mistet skatteindtægt. Det er ikke muligt at give et kvalificeret skøn på, hvad det vil betyde, hvis 14 landbrug lukkes. Tabte arbejdspladser vil alt andet lige betyde færre skatteindtægter, men omfanget af antal ansatte og størrelsen på landbrugene kendes ikke. Landbrugsarealerne er på ca 45.000 ha og udgør knap 70% af kommunens samlede areal. Der
er cirka 1100 heltids-og deltidslandbrugsbedrifter i Næstved Kommune, hvoraf der er husdyrbrug på omkring 350 bedrifter. Hvis fordelingen mellem fuldtidsbrug og deltidsbrug følger fordelingen på landsplan er ca 40% af landbrugene fuldtidsbrug. Det svarer til ca 440 fuldtidslandbrug i Næstved Kommune. Teknisk Udvalg Byrådet Teknisk Udvalg, 12.08.2015 Udvalgsformanden udleverede forslag til høringssvar. Tilknyttes dagsordenpunktet. Udvalget anbefaler første del af høringssvaret omkring effektmålinger. 2 medlemmer (Søren Revsbæk og Karsten Nonbo) anbefaler, at høringssvaret også indeholder et afsnit om hensynet til landbrugserhvervets påvirkning af kommunens økonomi. Dansk Folkeparti kan ikke gå ind for, at der indgives supplerende høringssvar Byrådet, 25.08.2015 Jette Leth Buhl var fraværende. Forslag fra Venstre om at høringssvaret også indeholder et afsnit om hensynet til landbrugserhvervets påvirkning af kommunens økonomi. For stemte: V (8), C (3) i alt 11 Imod stemte: A (14), Ø (1) B (1) i alt 16 Undlod at stemme: O (3) Teknisk Udvalgs anbefaling godkendt. Dansk Folkeparti kan ikke gå ind for, at der indgives supplerende høringssvar.
Bilag Næstved Kommune - økonomiske konsekvenser af vandplan Henvendelse fra Gefion om vandplanhøringssvar Høringssvar efter udvalgsbehandling Forslag til høringssvar - Vandområdeplan
Punkt 120: Vedtagelse af Næstved Kommunes vandhandleplan
09.00.06-P15-1-15 Kompetenceudvalg: Byrådet Næstved Kommune har haft forslag til kommunens vandhandleplan i offentlig høring. Administrationen har i høringsperioden modtaget tre høringssvar. Administrationen indstiller, at 1. Næstved Kommunes vandhandleplan godkendes 2. Administrationen løbende har dialog med lodsejere om de enkelte projekter Vandhandleplanen beskriver de handlinger, som Næstved Kommune skal udføre på baggrund af statens vandplan 1. Indsatserne er udpeget af Naturstyrelsen, og de er beskrevet i kommunes vandhandleplan. Forslaget til vandhandleplanen har været sendt i offentlig høring i 8 uger, og der er i den forbindelse indkommet 3 høringssvar. Høringssvarene vedrører primært indsatserne i vandløb. Vandplan 1 har været meget forsinket, derfor faldt høringen af vandhandleplanen sammen med statens høring af vandplan 2. Der skal ikke udarbejdes en kommunal handleplan til vandplan 2. Gefion og Sjællandske Familielandbrug har fremsendt et høringssvar til vandhandleplanen. Det ønskes blandt andet, at administrationen prioriterer at have en tæt dialog med lodsejerne om indsatser, der vedrører deres vandløb, at administrationen får belyst konsekvenser af indsatserne, samt at lodsejerne får fuld erstatning for eventuelle tab. Derudover opfordres kommunen til ikke at gennemføre indsatser, som hverken gavner miljøet eller det lokale erhvervsliv. Administrationen er helt enig i, at en dialog med lodsejerne er meget vigtig, og det er noget, kommunen prioriterer højt, og som er iværksat. Med hensyn til konsekvenserne for indsatserne så er det et krav, at kommunen redegør for de afstrømnings- og afvandingsmæssige konsekvenser inden gennemførelse af en indsats, og det vil fremgå af projektbeskrivelsen for hver enkelt indsats. Administrationen vil gøre, hvad der er teknisk og økonomisk muligt, for at afvandingen af marker ikke ændres i forhold til, hvad den er i dag. Det kan f.eks. gøres ved at anlægge ådiger, eller forlænge eksisterende dræn, så deres udledning flyttes længere nedstrøms, og afvandingen på den måde opretholdes. Eventuelt tab af f.eks. jord eller afgrøder erstattes af staten. Administrationen vurderer, at Gefions og Sjællandske Familielandbrugs høringssvar ikke giver behov for ændringer i planen. Naturstyrelsen havde nogle små konkrete rettelser til vandhandleplanen, og de er blevet rettet. Administrationen har desuden anmodet Naturstyrelsen om, at indsatsen i Søndermosebækken (ved Sandved) tages ud af planen, og denne anmodning har styrelsen imødekommet. Sagen om Søndermosebækken har også været behandlet i Teknisk Udvalg. Et pumpelaug har indsendt et høringssvar til en konkret vandløbsindsats i tilløb til Jernbanegrøften. Administrationen har været i dialog med lodsejerne i forbindelse med forundersøgelsen af vandløbet, og administrationen vil fortsat være i dialog med dem om det konkrete projekt i deres vandløb.
Vandhandleplanen indeholder 34 mindre vandløbsprojekter, og de finanseres af staten. Administrationen har i 2014 og 2015 fået lavet forundersøgelser af dem alle sammen. Der skal gennemføres i alt 6 større vådområdeprojekter. Vådområdet ved Evegrøften vest for Næstved By har fået tilsagn fra Naturstyrelsen om finansiering og projektet er igangsat. Center for Økonomi og Analyse kan oplyse, at udgifterne finansieres af staten. Teknisk Udvalg den 12. august f.s.v. angår indstilling 2 Byrådet den 25. august f.s.v. angår indstilling 1 Supplerende bemærkninger Teknisk Udvalg har den 13. april 2015 behandlet en sag om at sende vandhandleplanen i offentlig høring. Teknisk Udvalg har den 5. januar 2015 behandlet en sag om konsekvenserne af vedtagelsen af vandplan 1. Teknisk Udvalg, 12.08.2015 Ad 1: Anbefales. Teknisk Udvalg anbefaler endvidere, at Teknisk Udvalg får bemyndigelse til at foretage mindre ændringer i vandhandleplanen. Ad 2: Godkendt Byrådet, 25.08.2015 Jette Leth Buhl var fraværende. Teknisk Udvalgs anbefaling 1 godkendt. Bilag Vandhandleplan 2009-2015_endelig Høringssvar vandhandleplan_Gefion_Sjællandske familielandbrug Høringssvar_Naturstyrelsen Høringssvar fra pumpelaug_t.t. Jernbanegrøften
Punkt 121: Budgetkontrol pr. 1. juli 2015
00.15.00-A00-1-15 Kompetenceudvalg: Byrådet Resultatet af den samlede budgetkontrol i forhold til bevillingerne (det korrigerede budget) er et mindreforbrug på 70 mio. kr. Administrationen indstiller, at 1. der gives tillægsbevillinger på -60.693.000 kr. på anlæg, jf. bilag 2 2. der ændres budgetrammer på +57.243.000 kr. i 2016; -1.800.000 kr. i 2017; -1.800.000 kr. i 2018 og +3.200.000 kr. i 2019 på anlæg, jf. bilag 2 3. der gives anlægsbevillinger jf. bilag 2 4. opfølgning på strategiplan, budgetforlig og politikområdemål tages til efterretning 5. den samlede budgetkontrol godkendes 6. halvårsregnskabet godkendes Overordnet resultat Resultatet af budgetkontrollen i forhold til bevillingerne er: i mio. kr. Merudgift/Mindreudgift 1. april Merudgift / Mindreudgift 1. juli Drift inkl. selvforvaltning 24 mio. kr. 33 mio. kr. Anlæg -83 mio. kr. -74 mio. kr. Finansiering -3 mio. kr. -30 mio. kr. I alt -62 mio. kr. -70 mio. kr. Tabellen viser, at der samlet set forventes en mindreudgift i forhold til bevillingerne på 70 mio. kr. Samlet set overholdes bevillingerne, men det dækker over en merudgift på drift og en stor mindreudgift på anlæg og finansiering. Merudgiften på driften er på politikområderne Psykiatri, Handicappede, Børn og Unge, Sundhed (aktivitetsbestemt medfinansiering) samt Arbejdsmarked. På Psykiatri, Handicappede samt Børn og Unge forventes der underskud for tredje år i træk. Underskuddet på de tre politikområder forventes i indeværende år at blive 17,4 mio. kr. (Handicap 4,5 mio.kr., Psykiatri 7,2 mio. kr. og Børn og Unge 5,6 mio. kr.), hvorefter de tre områders samlede underskud er på 43,5 mio. kr. I disse tal er der ikke medtaget mulige besparelser som følge af analyserne. I forhold til sidste budgetkontrol er det nyt, at der nu forventes merudgifter på politikområdet Sundhed (aktivitetsbestemt medfinansiering) og derudover er den forventede merudgift på Arbejdsmarked blevet større end ved sidste budgetkontrol. Umiddelbart ser resultatet af budgetkontrollen tilfredsstillende ud, idet der er mindreudgifter i forhold til bevillingerne. Resultatet er dog ikke tilfredsstillende, da merudgifterne på driften er varige, og mindreudgifterne på anlæg er engangsbesparelser. Som det ses i tabellen, er budgetkontrollen på driften blevet forværret med 9 mio. kr. siden sidste kontrol, hvilket heller ikke er tilfredsstillende. Budgetkontrol på delområder Drift - Inden for selvforvaltning (virksomhederne)
Selvforvaltningsvirksomhederne forventer at overføre et overskud på netto 8,1 mio. kr. til 2016. Det betyder, at de bruger 24,6 mio. kr. af deres opsparing fra tidligere år. Drift - Underskud udenfor selvforvaltning Der forventes overført 54,7 mio. kr. i underskud "udenfor selvforvaltning" fra 2015 til 2016. Til sammenligning blev der overført underskud fra 2014 til 2015 på 41,7 mio. kr. Det
samlede overførte underskud forventes altså forøget med 13,0 mio. kr. Tabellen viser hvilke politikområder der forventes underskud på. I 1.000 kr. Underskud overført fra 2014 Forventning til årets resultat
Underskud der forventes overført til 2016
Politikere Fælles formål Handicappede Børn og Unge Psykiatri
786
74
860
0
2.057 7.249 4.500 5.641 -3.000 -1.522 -2.000 12.999
2.057 10.085 18.634
2.836 14.133 12.169
Del af underskud dækket ind fra andre områder
14.810
Dagpasning
4.311 7.512 41.748
2.789 5.512 54.747
Trafik og grønne områder
I alt
Drift - Overskud udenfor selvforvaltning Der forventes overført 20,9 mio. kr. i overskud " udenfor selvforvaltning" . Det fordeler sig med 13 mio. kr. på Undervisning i overgangsmidler og 2,5 mio. kr. på natur og vand. På begge områder er der tale om tidsforskydninger. Derudover 4,3 mio. kr. på trafik og miljø¸ samt 1,1 mio. kr. på Økonomiudvalgets område. Anlæg Administrationen har gennemgået anlægsbudgettet for at vurdere, hvor meget anlæg, der kan nå at blive gennemført i 2015. Gennemgangen har resulteret i, at der forventes overføre 76 mio. kr. til 2016, heraf er de 50 mio. kr. vedrørende Ring Syd. Finansiering Der forventes en samlet merindtægt på 29,7 mio. kr. som dækker over nogle store afvigelser: - Overført låneramme fra 2014; merindtægt på 14,9 mio. kr. - Del af låneramme 2015, som overføres til 2016; mindreindtægt på 10,7 mio. kr. - Efterregulering af beskæftigelsestilskud for 2014; mindreindtægt på 17,1 mio. kr. - Frigivne deponerede midler; merindtægt på 16,7 mio. kr. - Lån il pavilloner; merindtægt på 7,5 mio. kr. - Ekstraordinære boligtilskud til flygtninge; merindtægt på 4,0 mio. kr. - Pulje til midtvejsregulering pga. lavere lønfremkrivning skal ikke bruges; mindreudgift 13,6 mio.kr. Servicerammen I forhold til servicerammen forventes en overskridelse på 12 mio. kr., når både den afsatte servicebufferreservepulje på 27 mio. kr. og selvforvaltningsbufferpulje på 10 mio. kr. er modregnet i det forventede merforbrug. Uden puljerne ville der have været en overskridelse af servicerammen på 49 mio. kr.
Resultat i forhold til likviditeten På baggrund af denne budgetkontrol er der udarbejdet en ny likviditetsprognose, der peger på en gennemsnitslikviditet på ca. 177 mio. kr. ved årets udgang. Opfølgning på mål Der er foretaget en opfølgning på strategiplan, budgetforlig og politikområdemål. Opfølgingen vedlægges. Halvårsregnskab Det er obligatorisk at udarbejde halvårsregnskab. Halvårsregnskabet skal indberettes til Økonomi- og indenrigsministeriet. Økonomiudvalget Byrådet Supplerende bemærkninger Fagudvalgene behandler egen del af budgetkontrollen d. 11., 12. og 17. august. Den samlede budgetkontrol parallelbehandles i Økonomiudvalget d. 17. august og i Byrådet d. 25. august
Økonomiudvalget, 17.08.2015 Ad 1, 2, 3, 5 og 6: Anbefales.
Ad 4: Til efterretning. Byrådet, 25.08.2015
Jette Leth Buhl var fraværende. Ad 1, 2, 3, 5 og 6: Godkendt. Ad 4: Til efterretning. Radikale Venstre kan ikke stemme for budgetkontrollen. Bilag Samlet budgetkontrol pr. 1. juli 2015 Bilag 1 Budgetkontrol på driften pr. 1. juli Bilag 2 Bevillingsændringer
Bilag 3 Budgetkontrol på anlæg pr. 1. juli Oversigtstabel på arbejdsmarkedsområdet
Bemærkninger til budgetkontrol pr. 1. juli 2015 - arbejdsmarked Tema 1_Bosætning og erhverv_Strategiplan 2015_opfølgning 2 Tema 2_Uddannelse_Strategiplan 2015_opfølgning 2 Tema 3_Samarbejder_Strategiplan 2015_opfølgning 2 Tema 4_Økonomi og organisation_Strategiplan 2015_opfølgning 2
(ØK) Opfølgnign på budget 2015 (TU) Opfølgning på budget 2015
(BSU) Opfølgning på budget 2015 (KU) Opfølgning på budget 2015 (OU) Opfølgning på budget 2015 (SPU) Opfølgning på budget 2015 (BE) Opfølgning på budget 2015 (EU) Opfølgning på budget 2015
(ØK) Opfølgning på politikområdemål 2015 (BSU) Opfølgning på politikområdemål 2015 (OU) Opfølgning på politikområdemål 2015 (BEU) Opfølgning på politikområdemål 2015 (EU) Opfølgning på politikområdemål 2015 (KU) Opfølgning på politikområdemål 2015 (SPU) Opfølgning på politikområdemål 2015 (TU) Opfølgning på politikområdemål 2015 Bilag 9 Halvårsregnskab
Punkt 122: Revisionsberetning 2014 og Decisionsskrivelse 2013
00.32.00-K01-27-14 Kompetenceudvalg: Byrådet BDO har fremsendt Revisionsberetning uden revisionsbemærkninger for år 2014 til politisk godkendelse. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter fremsender decisionsskrivelse vedr. revisionsberetning for 2013. Ministeriet har ikke nogen bemærkninger og decisionsskrivelsen fremsendes herved til godkendelse. Administrationen indstiller at: 1. Endeligt regnskab 2014 godkendes. 2. Revisionsberetning 2014 godkendes. 3. Decisionsskrivelse 2013 godkendes. Næstved Kommune har den 12. juni 2015 modtaget revisionsberetning fra revisionsfirmaet BDO vedr. afsluttende beretning for regnskabet 2014, herunder sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion. BDO har ingen revisionsbemærkninger til beretningen for 2014 og forventer derfor ingen besvarelse fra Næstved Kommune. Lovgrundlag: Styrelsesloven § 42 og §45 stk 2 samt Økonomi og Indenrigsministeriets regler for det autoriserede budget- og regnskabssystem. Følgende fremhæves: Revisionen afgiver revisionsberetning inden d. 15. juni Byrådets medlemmer skal have revisionsberetning tilsendt senest 7 dage efter modtagelsen. Kommunalbestyrelsen træffer i et møde afgørelse med hensyn til revisionsberetningen med eventuelle bemærkninger og regnskabets godkendes. Tilsynmyndigheden skal modtage revisionsberetning og Kommunalbestyrelsens afgørelser senest 31. august. Næstved Kommune har desuden modtaget Decisionsskrivelse fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter vedr. revisionsberetning 2013. Der var i år 2013 ingen revisonsbemærkninger til beretningen fra vores revision BDO, og Ministeriet har heller ingen bemærkninger i deres decisionsskrivelse. Ministeriet forventer ingen besvarelse fra Næstved Kommune. Økonomiudvalget Byrådet Økonomiudvalget, 17.08.2015 Ad 1-3: Anbefales.
Byrådet, 25.08.2015 Jette Leth Buhl var fraværende. Ad 1-3: Godkendt.
Bilag Beretning 2014 Næstved Kommune Decisionsskrivelse fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Punkt 123: Regnskaber 2014 samt budgetforslag inkl. huslejefastsættelse 2016 for kommunens almenboligafdelinger 00.30.00-S00-7-14 Kompetenceudvalg: Plan- og Ejendomsudvalget pkt.1 / Byrådet pkt. 2-5 Der fremlægges regnskaber for kommunens almenboligafdelinger for regnskabsåret 2014. Samtidigt fremlægges forslag til budget 2016, herunder fastsættelse af huslejer. Administrationen indstiller, 1. At driftsregnskaberne for 2014 godkendes 2. At driftsbudgetterne for 2016 godkendes 3. At huslejereguleringerne for 12 afdelinger godkendes 4. At harmoniseringshuslejerne for afdelingen Birkebjergparken/Nygårdsvej godkendes 5. At administrationsbidraget fastsættes til 3.000 kr. pr. bolig/år Regnskab 2014: De 23 afdelingsregnskaber er vedlagt som bilag til sagen. De enkelte afdelingers årsresultat er registreret i kommunens statusregnskab. Budget 2016:
De 23 afdelingsbudgetter er vedlagt som bilag til sagen. For nedennævnte afdelinger foreslås huslejestigninger: NrAfdeling Leje pr./m2 2015 Leje pr./m2 2016
Stigning i kr.
Stigning i %
Seneste regulering
1 Birkely 2 Symfonien 3 Munkebo 4 Helgesvej
1.085,00 950,00 823,00 1.000,00
1.220,00 1.020,00 863,67 1.061,50 890,00 1.056,75 1.232,00 1.300,00 1.260,00 850,00 1.034,31 795,00
135,00 12,4 70,00 7,4 40,67 4,9 61,50 6,2 21,50 2,5 15,95 1,5 24,00 2,0 58,00 4,7 30,00 2,4 33,98 4,2 49,31 5,0 73,00 10,1
2015 2014 2015 2015 2012 2015 2015 2015 2015 2008 2015
5 Jasminvej 1-9 868,50
6 Kildegårdsvej
1.040,80
7 Kildemarkscentret1.208,00
8 Lovvej 9 Orionvej 11 Søvang 12 Tokesvej
1.242,00 1.230,00
10 Sneppevej 31 816,02
985,00 722,00
2013 Generelt er der tale om huslejestigninger grundet almindelige pris- og lønstigninger. Det drejer sig f.eks om stigning i låneydelserne (indekslån), stigning i faste udgifter som el, vand og varme og stigning i håndværkerydelser. For Birkely, Symfonien, Helgesvej og Tokesvej er der herudover tale om ekstraordinær stigning grundet:
Birkely Det er nødvendigt at øge henlæggelserne til vedligeholdelse bl.a. for at kunne imødegå fremtidens krav om indretning af boliger til demente borgere. Ligesom på Symfonien og Kildemarkscentret er der behov for at udskifte eksisterende parketgulve i boligerne til linoleum for at imødegå problematikken omkring inkontinens og deraf følgeskader på gulve og konstruktioner. Der er ligeledes behov for at udskifte det meste af møblementet i fællesarealerne til noget nyt og bedre egnet ift. målgruppen. Der har ikke hidtil været hensat tilstrækkelige midler til i dag at kunne løfte denne økonomiske byrde. Symfonien Der er stærkt behov for indretning af yderligere demenspladser. Som et led i en tilpasning af boligerne til målgruppen, er det nødvendigt at øge henlæggelserne til vedligeholdelse. Der er behov for at udskifte eksisterende parketgulve i boligerne til linoleum for at imødegå problematikken omkring inkontinens og deraf følgeskader på gulve og konstruktioner. Endvidere er en stor del af møblementet nedslidt og bør udskiftes til noget nyt og bedre egnet, og det bør sikres, at der også fremover vil være økonomiske midler til en løbende udskiftning af møblementet i de mange fællesstuer og spiseafsnit. Byggeriet gik i drift medio 2009, og der er endnu ikke oparbejdet tilstrækkelige økonomiske midler til at kunne løfte denne økonomiske byrde. Helgesvej Der er utilstrækkelige henlagte midler til vedligeholdelse. De senere år har afdækket forskellige bygningsmæssige udfordringer, ligesom der er behov for et omfattende malerarbejde. Endvidere er det ene fælleskøkken nedslidt og bør udskiftes. Det er derfor nødvendigt at øge henlæggelsesbeløbet til vedligeholdelse for at imødegå de økonomiske udfordringer og sikre en fortsat god bygningsmæssig standard. Tokesvej Der er utilstrækkelige henlagte midler til vedligeholdelse. Udskiftning af gasfyr i samtlige boliger har de senere år tæret på de henlagte midler, og der mangler fortsat udskiftning af enkelte gasfyr. Endvidere er der behov for omfattende udskiftning af træværk. Det er derfor nødvendigt at øge henlæggelsesbeløbet til vedligeholdelse. Det bemærkes til orientering, at en generel tilpasning af beløb til henlæggelser har stået på i de senere år, og skal ses som efterdønninger af kommunernes forskellige praksis på området før kommunesammenlægningen. Specielt vedr. afdelingen Birkebjergparken/Nygårdsvej: Byrådet godkendte den 27.11.2012 en sammenlægning af 7 afdelinger i Birkebjergparken med afdelingen på Nygårdsvej. Det blev samtidigt besluttet, at der skulle ske en harmonisering af huslejerne over en 10-årig periode (2012-2022). Derfor varsles der huslejestigninger for denne afdeling på mellem 0,0% - 4,3% jf. bilag med huslejeoversigt. Administrationsbidraget for de kommunale almenboliger foreslås forhøjet fra 2.700 kr. pr. bolig/år. til 3.000 kr. pr. bolig/år. Bidraget har været uændret siden 2009. Regnskaberne revideres af kommunens eksterne revisionsfirma sammen med kommunens øvrige regnskab efter de fastsatte regler i lov om kommunens styrelse om revision af kommunernes virksomhed.
Lovgrundlag - Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. Center for Økonomi og Analyse kan oplyse, at de enkelte afdelingsbudgetter skal udarbejdes ud fra balancelejeprincippet. Det betyder, at alle driftsudgifter samt renter og afdrag på lån, som er optaget i forbindelse med opførelsen af boligerne, skal dækkes af den fastsatte husleje. Der er således ikke nogen økonomiske konsekvenser for kommunen. Plan- og Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet Supplerende bemærkninger Byrådet har på møde den 27.10.2008 bemyndiget Plan- og Ejendomsudvalget til at godkende driftsregnskaberne for kommunens almenboliger. Plan- og Ejendomsudvalget, 22.06.2015 Ad 1: Godkendt Ad 2: Anbefales Ad 3: Anbefales. Udvalget forventer, at de kommende års stigninger stort set vil følge den almindelige pris- og lønregulering. Ad 4: Anbefales Ad 5: Anbefales Udvalget bemærker, at huslejestigningerne kan bevirke økonomiske konsekvenser for kommunen i form af stigning i boligsikringen Økonomiudvalget, 17.08.2015 Ad 2-5: Anbefales. Byrådet, 25.08.2015 Jette Leth Buhl var fraværende. Ad 2-5: Godkendt med den ændring at lejestigningen på afdelingen Kildegårdsvej kun er 1 pct, fremfor 1,5 pct som angivet i sagen. Ændringen sker efter at afdelingsbestyrelsen har fremsendt ønske om ændring af budgettet.
Bilag Huslejeoversigt.pdf Birkebjergparken-Nygårdsvej, regnskab 2014.pdf Tokesvej 4 - 34, regnskab 2014.pdf Tove Ditlevsensvej 8, regnskab 2014.pdf Birkevænget 1-11 og 25-53, regnskab 2014.pdf
Søvang, regnskab 2014.pdf Sneppevej 31, regnskab 2014.pdf Sneppevej 3-27, regnskab 2014.pdf
Orionvej 60, regnskab 2014.pdf Obovej 9-13, regnskab 2014.pdf Obovej 5 og 6, regnskab 2014.pdf Lovvej 3, regnskab 2014.pdf Kildemarksvej 114-128, regnskab 2014.pdf Kildegårdsvej 3-7, regnskab 2014.pdf Jasminvej 6-14, regnskab 2014.pdf Jasminvej 1-9, regnskab 2014.pdf Helgesvej 1 og 3, regnskab 2014.pdf Grimstrupvej 101, regnskab 2014.pdf Gormsvej - regnskab 2014.pdf Farimagsvej 54, regnskab 2014.pdf Farimagsvej 44-50, regnskab 2014.pdf Eskadronvej 1-7, regnskab 2014.pdf Enggårdsvej 3 og 5, regnskab 2014.pdf Birkevænget 57-71, regnskab 2014.pdf
Punkt 124: Anlægsregnskab - Opførelse af 12 plejeboliger til beboere med PWS
00.30.00-S08-3-11 Kompetenceudvalg: Byrådet Fremlæggelse af anlægsregnskab vedrørende opførelse af 12 plejeboliger til beboere med Prader Willi Syndrom på Orionvej 60. Administrationen indstiller, at regnskabet godkendes. Projektet blev ved skema B godkendt til at omfatte 12 stk. 2-rum boliger a 65 m2 inkl. fælles boligareal. Nettoarealet udgør 44 m2 pr. bolig. Til gennemførelse af projektet blev der i byrådets møde den 1. marts 2011 givet en anlægsbevilling på 18.228.600 kr., svarende til den opgjorte anskaffelsessum iflg. skema B. Projektet finansieres ved:
- 2% beboerindskud - 7% grundkapitallån
- 91 % realkreditlån, som opkræves over huslejen. De budgetterede anlægsudgifter fordeler sig således: Grundudgifter 1.996.000 kr. Håndværkerudgifter 13.461.000 kr. Omkostninger inkl. gebyrer 2.772.000 kr. Nettobevilling Forbrug
Mindreforbrug
2011 18.228.600
16.915.763 247.913
2012 2013 2014 2015
74.221 356.847 37.670
I alt 596.186 Regnskabet viser et mindreforbrug på 596.000 kr., som hovedsageligt skyldes færre udgifter til tilslutningsafgifter og byggelånsrenter. 18.228.600 17.632.414 Center for Økonomi og Analyse oplyser, at regnskabet er i overensstemmelse med kommunens bogføring og godkendt af kommunens revision uden bemærkninger. Plan- og Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet Plan- og Ejendomsudvalget, 10.08.2015 Anbefales Økonomiudvalget, 17.08.2015 Anbefales. Byrådet, 25.08.2015 Jette Leth Buhl var fraværende.
Godkendt.
Bilag Bilag - Anlægsregnskab boliger
Punkt 125: Anlægsregnskab - Opførelse af serviceareal ifm. 12 plejeboliger på Orionvej
00.30.00-S08-3-11 Kompetenceudvalg: Byrådet Fremlæggelse af anlægsregnskab vedrørende servicearealer, der er opført i forbindelse med 12 plejeboliger på Orionvej. Administrationen indstiller, at regnskabet godkendes. Servicearealets bruttoetageareal udgør 160 m2 og etableres som fuld kommunal finansiering, idet der dog fragår et statsligt servicearealtilskud på 40.000 kr. pr. bolig. Til gennemførelsen af projektet blev der i byrådets møde den 26. april 2010 givet en anlægsbevilling på 2.560.000 kr. i udgifter og 480.000 kr. i indtægter (servicearealtilskud) Netto 2.080.000 kr. Nettobevilling Forbrug Mindreforbrug 2011 2.550.260 2012 -248.380 2013 196.061 2014 55.572 2015 4.855 2015 (Servicearealtilskud) -480.000 I alt 2.080.000 2.078.368 1.632 Projektet er gennemført inden for den i skema B fastsatte anskaffelsessum med en mindreudgift på 1.632 kr. Center for Økonomi og Analyse oplyser, at regnskabet er i overensstemmelse med kommunens bogføring og godkendt af kommunens revision uden bemærkninger. Plan- og Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet Supplerende bemærkninger Da anskaffelsesummen iflg. skema B ikke overskrides, og da revisionen har påtegnet regnskabet uden bemærkninger, vil administrationen i overensstemmelse med bemyndigelse fra byrådet den 11. februar 2008 indberette skema C til BOSSINF. Plan- og Ejendomsudvalget, 10.08.2015 Anbefales Økonomiudvalget, 17.08.2015 Anbefales. Byrådet, 25.08.2015 Jette Leth Buhl var fraværende. Godkendt.
Bilag Bilag - Anlægsregnskab servicearealer
Punkt 126: Konkurrenceudsættelse af botilbud på Sneppevej
88.12.16-Ø54-1-15 Kompetenceudvalg: Byrådet Center for Handicap og Psykiatri har fået BDO (revisionsfirma) til at vurdere udbudspotentialet for et botilbud på Sneppevej. Administrationen indstiller, at Byrådet træffer beslutning om, at botilbuddet på Sneppevej ikke sendes i udbud. I forbindelse med budgetforliget for 2014, blev det besluttet, at udarbejde en strategi for konkurrenceudsættelse og kommunale samarbejder. Som en del af konkurrenceudsættelsesstrategien blev Handicap og Psykiatriområdet udpeget som et af de områder, hvor det skal afklares, om der skal ske en konkurrenceudsættelse af et botilbud. I denne sag skal Byrådet træffe afgørelse om, hvorvidt der skal ske konkurrenceudsættelse af botilbuddet på Sneppevej. Beslutningen træffes på baggrund af BDO´s potentialeafklaring. BDO har udarbejdet potentialeafklaringen med udgangspunkt i indsamling af erfaringer fra andre kommuner vedrørende konkurrenceudsættelse af lignende tilbud. Erfaringerne fra det specialiserede voksenområde er sparsomme.BDO kan ikke anbefale, at der gennemføres et udbud af Sneppevej, da der ikke er tilstrækkeligt bevis for, at man kan opnå et betydeligt effektiviseringsniveau ved et udbud. Omkostningerne ved et udbud er relativ høje og disse omkostninger skal dækkes af besparelsen ved et udbud. Det vurderes, at der kan realiseres et større effektiviseringspotentiale/besparelse uden at tilbuddet skal i udbud, f.eks. ved at nedjustere den direkte tid (BTP, Bruger Tids Procent). Center for Økonomi og Analyse har ikke yderligere bemærkninger. Omsorgsudvalget Byrådet
Omsorgsudvalget, 23.06.2015 Kirsten Devantier var fraværende. Det anbefales, at botilbud på Sneppevej ikke sendes i udbud. Byrådet, 25.08.2015 Jette Leth Buhl var fraværende. Godkendt. Konservative kan ikke gå ind for beslutningen.
Bilag Potentialeafklaring vedrørende et udbud af Sneppevej
Punkt 127: Anmodning om optagelse af sag på dagsordenen fra byrådsmedlem Lars Hoppe Søe
00.22.02-A26-1-13 Kompetenceudvalg: Byrådet Byrådsmedlem Lars Hoppe Søe har anmodet borgmesteren om optagelse af sag på dagsordenen. Administrationen indstiller, at Byrådet træffer beslutning om det stillede forslag. Byrådsmedlem Lars Hoppe Søe har i mail af 17. august 2015 anmodet borgmesteren om optagelse af følgende til behandling i Byrådet: Skattepuljen for 2016 Radikale Venstre foreslår, at Næstved Byråd søger om at få andel i Økonomi- og indenrigsministeriets skattepulje for 2016, således at skatten kan sættes op, hvis budgetforhandlingerne tilsiger dette. Baggrunden for forslaget er, at der på mange driftsområder, f.eks skole, handicap, ældre, psykiatri, sundhed m.fl er ubalance i budgetterne fremadrettet. En driftsmæssig ubalance, som en skattestigning kan ændre på. Der er ligeledes store strukturelle ubalancer i budgettet, når man ser på overslagsårene, ikke mindst hvis Næstved Kommune ikke får et finansieringsbidrag på 79 mio kr. årligt i 2017-19, som er indregnet i budgettet pt. Ansøgningen skal gøre, hvis den bevilges, at Næstved Kommune ikke rammes af sanktioner, hvis en skatteforhøjelse besluttes politisk. Radikale Venstre foreslår, at vi søger svarende til en skattestigning i Næstved Kommune på 0,4 %, svarende til et provenue på ca. 46,5 mio kr. Eller hvad der skønnes realistisk at komme igennem med ift. andre kommuners ønsker. Center for Økonomi og Analyse oplyser, at der er frist for at søge andel af skattepuljen på 200 mio. kr. den 3. september 2015. Kommuner der får andel af skattepuljen, bliver friholdt fra en individuel sanktion ved en skatteforhøjelse i 2016. Ministeriet oplyser at de ved fordeling af puljen lægger vægt på følgende forhold: - driftsmæssig ubalance (driftsudgifter i forhold til skatteindtægter mv) - udgiftspres på demografiske forskydninger (unge og ældre) - udgiftspres på overførselsområdet - udfordringer i forhold til den kommunale indtægtsside, herunder skatteindtægterne
- strukturel balance i kommunens økonomi i øvrigt. Kommunerne kan forvente svar den 18. september.
Hvis kommunen ikke får andel af skattepuljen, og alligevel vælger at sætte skatten op, modregnes 75% af provenuet i det første år, 50% i de to efterfølgende år, og 25% i det fjerde år, som vist i tabel 5.1 i Direktionens budgetnotat til budgetseminaret. Byrådet Byrådet, 25.08.2015
Page 1 Page 2 Page 3 Page 4 Page 5 Page 6 Page 7 Page 8 Page 9 Page 10 Page 11 Page 12 Page 13 Page 14 Page 15 Page 16 Page 17 Page 18 Page 19 Page 20 Page 21 Page 22 Page 23 Page 24 Page 25 Page 26 Page 27 Page 28 Page 29 Page 30 Page 31 Page 32 Page 33 Page 34 Page 35Made with FlippingBook - Online magazine maker