Referat af Byrådets møde d. 25.08.2015

Punkt 133: Nunatakken - ansøgning om tilskud til forlig

18.13.00-A00-1-15 Kompetenceudvalg: Kulturudvalget KFUM spejderne i Herlufmagle og den selvejende institution "Nunatakken" har fremsendt ansøgning om tilskud på 150.000 kr. til finansiering af forlig med rådgiverne. Administrationen indstiller, at Kulturudvalget bevilger 150.000 kr. under forudsætning af KFUM Spejderne i Herlufmagle og Lokale og Anlægsfondens medfinansiering. KFUM spejderne i Herlufmagle og den selvejende institution "Nunatakken har fremsendt ansøgning om tilskud på 150.000 kr. til finansiering af forlig med rådgiverne til projektet "Nunatakken". KFUM spejderne i Herlufmagle har i flere år arbejdet på at realisere Nunatakken i Herlufmagle, der skulle have været et center for friluftsliv, leg og læring og oprindeligt budgetteret til ca. 35 mio. kr. og senere tilpasset til 24 mio. kr. Kulturudvalget og byrådet har behandlet sagen i flere omgange og havde i budget 2014 afsat 5,5 mio. kr., der skulle medfinansieres af LAG midler med 6,5 mio. kr. og af andre sponsorer med 23 mio. kr. Byrådet besluttede på sit møde d. 28. oktober 2014 ikke at bevilge en kommunegaranti til etablering af byggekredit i et pengeinstitut, hvilket betød at projektet ikke kunne realiseres. Efterfølgende har rådgiverne rejst krav om rådgiverhonorar på 1.160.172 kr. overfor KFUM Spejderne (KS) i Herlufmagle og den selvejende institution Nunatakken (SIN). Spejderne i Herlufmagle mener, at det opnåede forlig på 350.000 kr. inklusiv moms er den bedst mulige løsning og kan bidrage med hele Nunatakkens formue på 50.000 kr. og søger derfor medfinansiering fra Næstved Kommune på 150.000 kr. og Lokale og Anlægsfonden med 150.000 kr. Supplerende oplysninger Det er administrationens opfattelse, at der ikke kan gøres krav gældende mod Næstved Kommune og at Næstved Kommune ikke er juridisk forpligtet til at yde tilskud. Det er imidlertid også administrationens opfattelse, at Kommunen inden for gældende regler kan vælge at støtte de to (KS og SIN) almennyttige foreningers virke. Center for Kultur og Borgerservice og Center for Jura har assisteret Spejderne i Herlufmagle i forbindelse med det fremsatte krav fra rådgiverne. Der er i anlægsbudgettet for 2015 ubrugte midler til LAG projekter. De 150.000 kr. vil kunne tages derfra. Kulturudvalget Kulturudvalget, 11.08.2015 Gunver Birgitte Nielsen var fraværende. Linda Frederiksen blev erklæret inhabil og forlod lokalet under sagens behandling. Godkendt. Lars Hoppe Søe og Elmer Jacobsen kunne ikke tiltræde indstillingen. Lars Hoppe Søe begærede sagen i byrådet. Byrådet,25.08.2015 Jette Leth Buhl var fraværende. Linda Frederiksen blev erklæret inhabil og forlod salen under sagens behandling.

Made with FlippingBook - Online magazine maker