Referat af Byrådets møde d. 25.08.2015

modeller, der anvendes ved vandplanlægningen. Modellerne er komplicerede og svært tilgængelige. Det vil ikke være muligt at håndtere vandmiljøområdet uden brug af modeller. Det er praktisk umuligt at måle alle parametre hele tiden, og der er store variationer fra sted til sted og fra år til år. Jo mere nøjagtige modellerne bliver jo mere komplicerede bliver de samtidig - og dermed bliver de vanskeligere at gennemskue. En del af det faglige grundlag udgøres af overvågningen. Der er imidlertid skåret væsentligt ned på overvågningen de seneste ca 10 år. Der bør tilvejebringes nyere data - fx for miljøtilstanden i vandløbene. Der er foretaget en del investeringer i spildevandsrensning, og effekten af denne indsats er ikke i tilstrækkelig grad med i vandplanerne. Desuden udføres især undersøgelses- og effektovervågning for spredt og for sjældent. Det betyder, at det er vanskeligt at fastslå, hvad der er årsagen til den dårlige tilstand - fx om det er næringsstofbelastningen eller fiskeriet, der er årsag til den dårlige miljøtilstand. Den manglende overvågning betyder også, at det er vanskeligt at følge effekten af de tiltag, der foretages. Fx bør der foretages effektmålinger af de vandløbsprojekter og vådområdeprojekter, som bliver etableret mange steder. Spørgsmålet om, hvornår der er viden nok til at handle, er ikke kun et fagligt spørgsmål. Hvor stor sikkerheden skal være, før der handles, er også et spørgsmål om prioritering. Hvad er værst - at vi gør for meget eller gør for lidt. Implementering af vandrammedirektivet Landbrug og Fødevarer: Vandrammedirektivet skal implementeres på samme niveau i Danmark som i resten af EU. Danmark bør benytte vandrammedirektivets muligheder for lempelser i videst muligt omfang, så indsatsen ikke får negative konsekvenser for erhvervslivet. Administrationens kommentarer: Vandrammedirektivet beskriver både proces og indhold - og det efterlader et vist rum for tilpasning i de enkelte medlemslande, blandt andet fordi der er forskellig tradition og vidensniveau i medlemslandene. Fx. har Danmark en lang tradition for overvågning af vandmiljøet, og før vandplanerne blev området reguleret gennem regionplanerne. Andre EU-lande har ikke foretaget overvågning og har ikke haft en planlægning for vandmiljøet før vandplanerne. Både forskningsinstitutionerne, landbruget og de grønne organisationer har deltaget i debatten om Danmarks implementering af direktiverne. De grønne organisationer har kritiseret, at første generation af vandplaner var meget forsinkede, og at de var for uambitiøse - se fx. Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside. Landbrugets organisationer mener, at Danmark går længere end andre lande, og at vandplanerne går videre end det minimalt nødvendige, samt at mulighederne for lempelser ikke er udnyttet. Det er vanskeligt på et rent fagligt grundlagt at fastslå, om vandplanerne er mangelfuldt implementeret, eller om der er sket en overimplementering. Danmark er på mange områder nået langt med indsatsen, fordi indsatsen er startet tidligt. På den anden side kan det nævnes, at antallet af vandløb omfattet af vandplanen i Næstved Kommune er væsentligt lavere i vandplan 2 end i det første udkast til vandplan 1 - men det er mindre end antallet af vandløb omfattet af de tidligere regionplaner. Når det drejer sig om processen er Danmark gået videre end direktivets krav - idet der blev etableret vandråd i forbindelse med fastlæggelsen af indsatserne i vandløbene i vandplan 2. Anvendelse af virkemidler:

Made with FlippingBook - Online magazine maker