Referat af Byrådets møde d. 17.03.2015

Den 25. september 2014 blev der afholdt et møde mellem borgmestre og direktører fra de fire kommuner, hvor de overordnede rammer for etablering af et fælles redningsberedskab blev aftalt.

Der er enighed i borgmestergruppen om, at det er Ringsteds borgmester Henrik Hvidesten, der peges på som formand i den fælles beredskabskommission/bestyrelse.

Der er et ønske fra borgmestergruppen om, at der arbejdes hen mod at det nye fælles redningsberedskab skal være etableret 1. april 2015.

Det blev aftalt at samordningsprocessen forankres i en projektorganisation bestående af en bormestergruppe med borgmestrene fra de fire kommuner, en administrativ styregruppe sammensat af kommunaldirektør Thomas Eriksen (Faxe), direktør Per B. Christensen (Næstved), kommunaldirektør Jacob Nordby (Ringsted) og kommunaldirektør Lau Svendsen-Tue (Vordingborg), og en projektarbejdsgruppe sammensat af driftleder Jørgen Veisig (Faxe), beredskabschef Flemming Nygaard-Jørgensen (Næstved), beredskabschef Henrik Nilsson (Ringsted) og kst. beredskabschef Erik Videmark Andersen (Vordingborg).

Resultatet af arbejdet i projektorganisationen er udmøntet i vedlagte interessentskabskontrakt med tilhørende bilag i form af åbningsbalance, overordnet driftsøkonomi for 2015 og overordnet organisationsoversigt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning.

Lov om kommunernes styrelse åbner mulighed for, at kommuner kan løse opgaver i fællesskab ved at danne et såkaldt § 60 – selskab, og Beredskabsloven giver mulighed for etablering af en fælles beredskabskommission for kommuner, som vælger at samordne deres beredskaber.

For at stifte et § 60 selskab skal der som minimum være en åbningsbalance, som viser hvilke aktiver og passiver selskabet overtager fra kommunerne, samt en aftale mellem kommunerne om selskabet formål m.v. Denne fremgår af interessentskabskontrakten. Et § 60 selskab skal godkendes af Statsforvaltningen, så hvis Statsforvaltningen har bemærkninger til konstruktionen, kan det blive nødvendig efterfølgende at justere i forhold dertil.

Forslag til åbningsbalance (bilag) Det har været en udfordring i fastlæggelsen af den enkelte kommunes ejerandel, at kommunerne har haft meget forskellig praksis vedrørende leasing. Hvor Ringsted Kommune har købt redningskøretøjer over kommunens anlægsbudget, så har de øvrige kommuner i

Made with FlippingBook - Online magazine maker