forskellig grad brugt leasing. Dette betyder at nettoaktiverne i det enkelte beredskab ikke på nogen måde afspejler kommunens størrelse. Ringsted kompenserer for dette forhold ved, at sælge sine beredskabskøretøjer, og selskabet efterfølgende leaser dem. Herved nedbringes Ringsteds indskud af nettoaktiver til et niveau, som er sammenligneligt med de øvrige tre kommuner. Dette betyder, at Ringsted Kommune efterfølgende får en højere driftsudgift til selskabet, da der skal betales leasingafgift. Driftsbudgettet justeres derfor med et beløb svarende til leasingydelsen. Kommunernes ejerandele af selskabet anbefales fastlagt efter en model, hvor indbyggertal og areal vægter lige højt ud fra en vurdering af, at begge dele har betydning for dimensionering af beredskabet. Den fordeling, som derved fremkommer, har en rimelig sammenhæng med de faktiske budgetter, når der korrigeres for forskelle i brug af leasing. Imidlertid er der fortsat en mindre forskel i indskuddene set i forhold til ejerandele, hvorfor der foreslås en overgangsordning på 10 år efter følgende princip:
Indskudsprocenterne (Næstved 48%; Ringsted 18%; Vordingborg 32%; Faxe 2%) fastholdes, som skitseret i åbningsbalancen. Ved udtræden indenfor 10 år efter stiftelsen får man aktiver med ud af selskabet svarende til disse indskudsprocenter. Efter 10 år kan man udtræde med aktiver svarende til de besluttede ejerandele.
Begrundelsen herfor er, at aktiverne stort set vil være afskrevet efter 10 år, og at kommunerne derefter vil være ligestillet.
Forslag til interessentskabskontrakt (bilag) Aftalen sondrer mellem kerneopgaver, som vedrører de opgaver kommunerne skal varetage ifølge Beredskabsloven m.fl. og serviceopgaver, som er andre opgaver, der kan varetages for den enkelte kommune på kommercielle vilkår.
Der nedsættes en fælles beredskabskommission, som tillige er bestyrelse for selskabet. Hvis alle medarbejderrepræsentanter skal have stemmeret, hvilket er anbefalingen fra de fire borgmestre, skal der i henhold til lovgivningen udpeges tre medlemmer af beredskabskommissionen af hvert Byråd. Dette vil give en uforholdsmæssig stor bestyrelse, og der anbefales derfor kun udpeget to af hvert byråd i forventning om, at de drøftelser, der er mellem Regeringen og KL om emnet, vil føre til nye regler.
Selskabet skal jf. forslag til kontrakt senest ved udgangen af 2016 have lavet et forslag til risikobasseret dimensionering for de fire kommuner, og sammen med andre tiltag forventes der opnået effektiviseringer gennem stordriftsfordele.
Made with FlippingBook - Online magazine maker