forbindelse med drøftelserne af ny skolestruktur.
Administrationen kan ikke umiddelbart anbefale forslaget om, at kommende 9. klasse forbliver på Korskildeskolen. Dette har baggrund i flere forhold:
Overflytningen af 7.- og 8.-klasserne betyder, at også et antal lærere skal overflyttes, hvilket kan medføre, at det kan blive vanskeligt at tilbyde 9.-klasseeleverne undervisning i alle fag med lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende. Det vil blive vanskeligt at tilbyde eleverne mulighed for at vælge mellem flere valgfag, da elevgrundlaget for at oprette flere hold vil være for lille. Der vil aldersmæssigt være et stort spring ned til 6.-klasserne, hvor der på Fladsåskolen vil være et egentlig ungemiljø. Mulighederne for faglig sparring for lærerne i 9. klasse vil være begrænsede.
Administrationen anbefaler dog, at den klasseoptimering, der kunne ske på 9. klassetrin i skoleåret 2015/16 ikke gennemføres, så alle 8. klasser i næste skoleår fortsætter som 9. klasse med den nuværende sammensætning. Dette betyder, at der ikke forventes nogen besparelse på klasseoptimering i 2015/16.
Korskildeskolens bestyrelse skriver i deres henvendelse, at man forventer at et provenu ved overflytningen forbliver på Korskildeskolen. Administrationen gør opmærksom på, at dette vil stride imod de nuværende retningslinjer for fordeling af midler til skolerne, og at provenuet, hvis ikke udvalget beslutter noget andet, vil indgå i den ramme, der fordeles til alle skolerne.
Fladsåskolen har på baggrund af Korskildeskolens beslutning vurderet mulighederne for lokalemæssigt at imødekomme forslaget og har meldt tilbage, at det er muligt at rumme klasserne fra Korskildeskolen inden for de eksisterende rammer. Der vil dog være behov for etablering af flere lærerarbejdspladser i forbindelse med overflytning af personale.
Administrationen har vurderet mulighederne for at sikre transport for eleverne til Mogenstrup, og dette vil kunne lade sig gøre for de fleste elever. Afhængigt af beslutnignerne om etablering af nye kollektive ruter i den østlige del af kommunen, vil der skulle etableres lukket busrute fra Korskildeskolen til Fladsåskolen. I perioden august til medio december vil det formodentlig være nødvendigt at etablere en lukket rute mellem de to skoler. Merudgiften til dette forventes at være omkring 400.000 kr.
Made with FlippingBook - Online magazine maker