spørgsmål, der har været nødvendige at opsamle for at kunne sammenligne og følge op på resultaterne fra kvalitetsrapporten i 2012. Undersøgelsen fremstår derfor samlet i denne kvalitetsrapport.
Undersøgelsen viser bl.a., at der generelt er en stor tilfredshed med dagtilbuddene, idet 82 % af forældrene svarer, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse. Forældrenes oplevelse af god stemning scorer 94 %, oplevelsen af kompetente og engagerede medarbejdere scorer henholdsvis 95 % og 91 %. Oplevelsen af personalets indsats for at understøtte barnets sproglige udvikling, er steget fra 78 % i 2012 til 83 % i 2014.
Oplevelsen af at være inddraget i arbejdet med læreplaner hjemme er steget fra 49 % i 2012 til 61 % i 2014.
Kvalitetsrapporten danner grundlag for refleksion, vurdering og udvikling på dagtilbudsområdet i Næstved Kommune, i samarbejde mellem ledere, daglige ledere, MED- udvalg, områdebestyrelser, Forældrenævn og Børne– og Skoleudvalg. Samtidig kan rapporten anvendes til en gensidig refleksion i områderne.
Derudover kan rapporten bruges på tværs af kommuner til at sammenligne de faktuelle kvalitetsoplysninger.
Der henvises til side 54 i kvalitetsrapporten, hvor der er en kort opsamling af refleksionerne i forhold til de enkelte afsnit i rapporten. I resultataftalen, der indgås mellem Center for Dagtilbud og Direktionen, er valgt at inddrage 3 af punkterne fra kvalitetsrapporten som mål for 2015:
1. At optimere og kvalificere arbejdet med den sproglige indsats
Dette måles ved: Medio 2015 skal der være udarbejdet en procedure for samarbejdet mellem Center for Uddannelse, Center for Dagtilbud og talehøreteamet. Ved udgangen af 2015 skal der være afholdt 2 kurser om sprogpædagogik på dagtilbudsområdet. Via spørgeskema undersøges det pædagogiske personales oplevelse af egne kompetencer i mestring af sprogpakkens metoder, samt i hvilken grad metoderne
Made with FlippingBook - Online magazine maker