Punkt 54: Nedjustering af lønbudgetterne i 2015
00.30.00-S00-3-15 Kompetenceudvalg: Byrådet
Der er indgået overenskomster pr. 1. april 2015.
Overenskomsten betyder, at lønfremskrivningen fra 2014 til 2015 bliver 1,38 % mod KL´s seneste skøn på 2,00 %. I Næstved har vi fremskrevet lønbudgetterne i 2015 med 2,00 %. Den lavere lønfremkrivning betyder en besparelse på 13,8 mio. kr. Administrationen indstiller, at 1. der foretages nedregulering af alle lønkonti med 0,62 % i 2015, bortset fra politikområdet Affald og Rotter, jf bilag 1. 2. det samlede beløb på 13.839.000 kr. som lønkontiene nedjusteres med afsættes i en pulje på Finansiering til imødegåelse af midtvejsregulering af bloktilkskuddet. Den samlede kommunale lønsum på landsplan er rundt regnet 167 mia. kr. De 0,62 pct. point svarer dermed til, at kommunerne skal bruge godt 1 mia. kroner mindre til lønstigninger i 2015, end der blev givet råderum til i økonomiaftalen for 2015. Det må formodes, at kommunerne vil blive trukket i bloktilskud for beløbet ved midtvejsreguleringen. Ændringer i bloktilskud fordeles mellem kommunerne efter befolkningstal. Næstved Kommunes andel af befolkningstallet udgør 1,44 %. Næstveds bloktilskud vil blive reduceret med ca. 14,9 mio. kr. Ved at nedjustere lønfremskrivningen i Næstved med 0,62% opnås en budgetreduktion på 13,8 mio. kr. Det betyder, at der tabes ca. 1,1 mio. kr. på det lavere lønskøn.
Det må ligeledes formodes, at servicerammen nedsættes med 1 mia. kr. Overskrider kommunerne tilsammen servicerammen, vil kommunerne blive straffet.
Ved reduktion af lønbudgetterne holdes politikområdet Affald og Rotter udenfor, da der er tale om et område, der skal hvile i sig selv.
Beslutningen om reduktion af lønbudgetterne bør træffes så hurtigt som muligt, så virksomhederne ikke fejlagtigt tror de har et større budget, end de egentlig har. Center for Økonomi og Analyse anbefaler, at der foretages nedskrivning af lønbudgetterne med 0,62 %. Økonomiudvalget
Made with FlippingBook - Online magazine maker