Punkt 57: Skills til Næstved
00.01.00-A00-67-14 Kompetenceudvalg: Byrådet
SkillsDenmark afholder en gang om året DM i Skills - Danmarksmesterskabet for unge fra erhvervsuddannelser. Som organisation arbejder SkillsDenmark for at højne de danske erhvervsuddannelsers image og status ved at fokusere på det gode håndværk og den faglige ekspertise og stolthed blandt eleverne på erhvervsuddannelserne. Næstved vil ansøge om at blive vært for Skills i 2019 og for at sikre, at Næstved har et solidt grundlag at træffe beslutning på, har kommunen entreret med Roskilde Festival ift. at få udarbejdet en rapport over økonomiske og fysiske udfordringer. Herudover er Maglemølle Erhvervspark i spil som afholdelsessted. Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter og tager stilling til: 1. Udkast til ansøgning til SkillsDenmark om at tilbyde værtskabet for DM i Skills i 2019 i Næstved. 2. Udkast til støtteerklæring. Direktionen blev på sit møde den 02.09.14 præsenteret for muligheden af at være vært for Skills i 2019. Direktionen tog sagen til efterretning. Sagen blev derefter videresendt til Økonomiudvalgsmødet den 29.09.14. Udvalget godkendt sagen, men gjorde opmærksom på, at de nødvendige midler på ca. 8 mio. kr. ikke er afsat på budgettet i 2019.
Der har efterfølgende været taget en første kontakt til de byer, som tidligere har været værter for DM i Skills med henblik på at vidensdele i forhold til det store projekt, som et værtsskab er.
De tidligere værter har været: 2011 Aalborg, 2012 Odense, 2013 Aarhus, 2014 Aalborg og i januar 2015 var det København, der var vært for Skills. Fremover vil det være Fredericia i 2016, Roskilde i 2017 og Herning i 2018.
Næstved Kommune har haft møder med erhvervsuddannelserne og SkillsDenmark med henblik på at få en orientering om SkillsDenmark-konceptet samt hvad eventformen DM i Skills kan have af muligheder, både i forhold til de unge og til erhvervsuddannelserne i et større område – i dette tilfælde Næstved og kommunerne sydpå.
Gevinster for Næstved
Made with FlippingBook - Online magazine maker