At der skal være vagter på byggepladsen i 1 ½ mdr. + under selve afviklingen af arrangementet. Dette vil være en tung post på 1.450.000 kr. El-opgave + forbrug er en anden tung post som vil andrage 1.700.000 kr.
Uddybende om hvert enkelt emne fremgår rapporten.
Halløsning med flere haller fordelt over et større område. Denne model vil give mulighed for et samlet areal under tag på 21.462 m2. Hallerne er: Næstved Hallerne, tennisklubben, gymnasiets haller samt storhallen, men muligheden skal drøftes med Skills, da løsningen umiddelbar ikke lever op til Skills krav om et samlet areal.
Halløsning ved Maglemølle Erhvervspark Hvis det viser sig muligt at friholde arealkapacitet nok (15.000 m2) til 2019, kan DM i Skills evt. gennemføres på Maglemølle Erhvervsparks område. Der er p.t. drøftelser i gang mellem borgmesteren, kommunaldirektøren, direktionen og formanden for Næstved Erhvervsforening ift. muligheden for at foretage varige investeringer på Maglemølle, der kan hænge sammen med udviklingen for området.
Man må forvente, at omkostningen ved Maglemølle-løsningen bliver på samme omkostningsniveau som løsningen ved og i Næstved Hallerne, idet der kommer ikke beregnede udgifter til omplacering af virksomheder, klimaskærm m.v.
Hvis opgaven med teltoverdækning eller andre store Skills-opgaver ikke løses af Næstved Kommune selv, skal der foretages udlicitering.
Næstveds ansøgning om værtsskab for DM i Skills 2019 vil blive afgjort på et bestyrelsesmøde hos SkillsDenmark den 5. maj 2015. SkillsDenmark oplyser, at de har deadline for ansøgninger den 14.04.15.
SkillsDenmark oplyser ligeledes, at Aalborg også er værtsansøger til DM i Skills i 2019.
Økonomiudvalget, direktionen, Næstved Hallerne med flere, har den 09.01.15 været på rundvisning med Skills Denmark i Bella Center Copenhagen. Københavns Kommune var Skills vært i 2015.
Made with FlippingBook - Online magazine maker