Referat af Byrådets møde d. 17.03.2015

Punkt 45: Bosætningsstrategi 2014-17

23.00.00-A00-3-14 Kompetenceudvalg: Byrådet

Kommunens vision Mærk Næstved - Godt liv for familien er en bosætningsvision, og i forlængelse heraf, er der nu udarbejdet en bosætningsstrategi, der skal være med til at sikre 1.000 nye borgere i 2018.

I praksis skal strategien sikre tilflytning gennem konkrete initiativer, der hæver kvaliteten i de tilbud, kommunen har, og brandinginititativer, der synliggør disse tilbud og muligheder Næstved byder på. Administrationen indstiller, at byrådet godkender bosætningsstrategien 2014-17. Kommunens vision Mærk Næstved - Godt liv for familien er en bosætningsvision. Og som følge heraf er der udarbejdet en bosætningsstrategi, der skal være med til at sikre 1.000 nye borgere i 2018.

Strategien bygger på data fra kommunen, Geomatic (et firma der bl.a. er specialiseret indenfor socio-økonomiske data) og rapporter om generelle flyttetendenser i Danmark.

Strategien er delt op om tre centrale temaer for bosætning - bo, leve og arbejde. Temaerne indeholder alt fra boligen, læringsmuligheder, adgang til grønne områder, fritids- og foreningsliv, handel, transportmuligheder, arbejds- og studieliv etc.

Målgrupperne for strategien er: 1. Familien i bred forstand – familier med en almindelig indkomst, inklusiv den udvidede familie - eksempelvis seniorerne, med ønsket om det gode liv. 2. Fra omegnen - unge, voksne, ældre som tiltrækkes af Næstved som Sydsjællands hovedstad og nærheden til København. 3. Tilbageflytning (primært rettet mod unge fra slut 20’erne – 40 år) - de unge tager ud for at blive fagligt og menneskeligt klogere. Næstved er deres hjemstavn og de er fremtiden.

Made with FlippingBook - Online magazine maker