Byrådet 28-04-2015
Punkt 59: Godkendelse af dagsorden
00.22.02-A26-1-13 Godkendelse af dagsorden. Byrådet, 28.04.2015 Thomas Palmskov og Niels Kelberg var fraværende. Godkendt.
Punkt 60: Vandkulturhus
04.04.00-P20-1-15 Kompetenceudvalg: Kulturudvalget/Byrådet På fyraftensmøde for byrådet d. 19. marts 2015 fremlagde direktionen et projekt omkring opførelse af et vandkulturhus som et OPP-projekt (offentlig-privat partnerskab). Der er på nuværende tidspunkt udarbejdet en indledende OPP-egnethedsvurdering, som skal følges op af en OPP-forundersøgelse, som afdækker finansieringsmuligheder samt foretager en markedsundersøgelse. Herefter kan det egentlige OPP-projekt igangsættes, hvis udvalg/byråd beslutter dette. Ved beslutning om at gå videre med afklaring af projektet, vil der blive præsenteret et beslutningsgrundlag for udvalg og byråd i juni eller august 2015. Udvalget skal overfor byrådet anbefale, hvorvidt Næstved Kommune ønsker at arbejde videre med afdækning af mulighederne for at få opført et vandkulturhus som OPP-projekt. Administrationen indstiller: 1. At OPP-egnethedsvurderingen med eventuelle ændringer/tilføjelser godkendes. 2. At der arbejdes videre med afklaring af muligheder i projektet, herunder organisering, med henblik på at få præsenteret et beslutningsgrundlag om igangsættelse af projektet i juni eller august 2015. 3. At der tilvejebringes 1 mio. kr. i 2015 indenfor den samlede budgetkontrol ved en af årets to første budgetkontroller. Midlerne forventes primært at dække omkostninger til ekstern rådgivning. 4. At Kulturudvalget i den igangværende budgetlægning fremrykker 3 mio. kr. til 2016 af det budgettere beløb afsat til Vandkulturhus i budgetoverslagsårene. 5. At Kulturudvalget godkender den foreløbige tidsplan, Bilag A 6. At Kulturudvalget godkender igangsættelse af OPP-forundersøgelse til afdækning af markeds- og finansiel analyse. Udgiften skønnes i størrelsesordenen 50.000 - 100.000 kr. Udgiften dækkes af projektets økonomi, hvis projektet igangsættes. På fyraftensmøde for byrådet d. 19. marts 2015 fremlagde direktionen et projekt omkring opførelse af et vandkulturhus som et OPP-projekt (offentlig-privat partnerskab). Præsentationen kan ses i bilag C. Fra undersøgelse af kultur- og fritidsvaner blandt børn og voksne i Næstved Kommune ved vi, at svømning er den fjerde mest brugte motionsform for børn og den tredje mest brugte motionsform for voksne. Der er derfor en udtalt efterspørgsel efter gode og tidssvarende faciliteter. Derudover er det en væsentlig kommunal opgave at sikre børn mulighed for at lære at svømme via skolesvømning og klubsvømning. Det har gennem længere tid været et ønske i Næstved Kommune at få opført nye og tidssvarende faciliteter netop vedrørende svømme-/badeanlæg. Senest har et vandkulturhus været indeholdt i planerne for Arena-projektet. På baggrund af erfaringer fra andre kommuner, som har eller er undervejs med opførelse af svømmehaller/badeanlæg, vurderes der med OPP/OPS-modellen at være en mulighed for at realisere ønsket om et vandkulturhus i Næstved Kommune indenfor en ramme, som gør det muligt økonomisk i både anlægs- og driftsfase.
OPP/OPS formen indebærer indgåelse af én samlet kontrakt omkring design, anlæg, drift og vedligehold samt evt. finansiering af et vandkulturhus. En OPP-kontrakt vil typisk løbe over 15-30 år. Kommunens behov for faciliteter ifm. med skolesvømning og klubsvømning kombineres med faciliteter til brug for offentligheden og dermed med et kommercielt sigte for OPP-parten. OPP/OPS formen har en række fordele og ulemper i sammenligning med kendte anlægsmodeller som fx totalentreprise: Fordele Kendt totaløkonomi
Budgetsikkerhed i lang periode Projekter til tiden og til aftalt pris Fokus på funktioner Mulighed for innovative løsninger Risikoafdækning
Ulemper
Lang bindingsperiode Afgivelse af styring Mindre indflydelse på arkitektonisk løsning Komplekst udbud Høje transaktions-omkostninger (rådgivere) Evt. meromkostninger v. privat finansiering
Byrådet er, ved anlægsprojekter med en anlægssum på over 20 mio. kr., forpligtet til at foretage en OPP-vurdering, jf. bekendtgørelse 1179 af 4. oktober 2013 om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri. Formålet med en OPP-vurdering er at undersøge om et projekt ud fra totaløkonomisk vurdering med fordel kan opføres som et OPP. Med totaløkonomi menes den samlede økonomi i projektet, som udgøres af anlægssum, driftsomkostninger og samspillet herimellem, fx. indretning og kvalitet af et byggeri sammenholdt med vedligeholdelses- og driftsomkostninger. En OPP-vurdering består af henholdsvis en OPP-egnethedsvurderingen (Bilag B) og en OPP- forundersøgelse. En OPP-egnethedsvudering er en indledende vurdering af, om det er meningsfuldt at gå videre med at afsøge muligheden for et OPP-projekt ved at overveje en række standardspørgsmål. Hvis det vurderes at være relevant med en videre afsøgning af OPP som mulighed udarbejdes en OPP-forundersøgelse, som består af en markedsundersøgelse, som afdækker, hvorvidt der potentielt er interesserede bydere til projektet, samt hvordan den konkrete finansieringsform for projektet sammensættes mest fordelagtigt for kommunen under hensyntagen til, at det også skal være attraktivt for den private OPP-part at gå ind i projektet. En foreløbig tidsplan for anlæg af et vandkulturhus som OPP-projekt er skitseret i Bilag A. På nuværende tidspunkt er projektet i en indledende fase, hvor der alene skal tages stilling til, om Kulturudvalget og byrådet ønsker at arbejde videre med at få afdækket de konkrete muligheder for at realisere projektet, herunder med de i denne fase relativt begrænsede omkostninger til ekstern rådgivning. Der skønnes en omkostning i denne fase på 50.000 - 100.000 kr. til ekstern bistand. Ekstern bistand skal bruges til en OPP-forundersøgelse, som
afdækker markedsinteresse og finansieringsmodel. I løbet af processen vil Kulturudvalget blandt andet skulle forholde sig til: Hvor skal et vandkulturhus placeres? Hvilke funktioner ønskes i et vandkulturhus? Mulige kompenserende besparelser på området Den konkrete finansieringsmodel for projektet (OPP eller OPS)
Udvalg og byråd vil løbende få forelagt sager med stillingtagen til relevante spørgsmål i processen. Center for Økonomi og Analyse oplyser, at der er afsat i alt ca. 40 mio kr. i 2018 og 2019 til Vandkulturhus på anlægsbudgettet. Herudover er der afsat 1,5 mio. kr. årligt i perioden 2016 - 2018, i alt 4,5 mio. kr., til opgradering af Næstved Svømmehal. Hvis projektet ønskes igangsat skal der fremrykkes 3 mio. kr. til 2016. Dette kan foretages af Kulturudvalget i den igangværende budgetlægning. Herudover vurderes det, at der skal afsættes 1 mio kr. i år primært til ekstern rådgivning. Det anbefales, at beløbet tilvejebringes indenfor den samlede budgetkontrol ved en af årets to første budgetkontroller. De økonomiske konsekvenser af en kommende drift af Vandkulturhuset afhænger af hvilken finansieringsform, og hvilket offentlig-privat samarbejde der kan etableres. Størrelsen af et kommunalt anlægstilskud eller kommunal deponering afhænger ligeledes af etableringsformen, og om kommunen eventuelt kan få deponeringsfritagelse. Kulturudvalget Økonomiudvalget Byrådet Kulturudvalget, 23.03.2015 Gunver Birgitte Nielsen og Michael Perch var fraværende. Ad 1-3: Anbefales. Ad 4-6: Godkendt. Elmer Jacobsen kunne ikke støtte beslutningen på nuværende tidspunkt, idet han afventer en nærmere afklaring i forhold til etablering af arenaen ved Næstved Hallerne.
Økonomiudvalget, 07.04.2015 Linda Frederiksen var fraværende. Ad 1-3: Anbefales. Thor Temte kan ikke gå ind for beslutningen.
Karsten Nonbo kan ikke gå ind for beslutningen, idet han ønsker, at vi udsætter beslutningen om undersøgelse for opførelse af vandkulturhus 1 års tid, indtil areanaen ved Næstved Hallernes økonomi er kendt. Byrådet, 28.04.2015 Thomas Palmskov og Niels Kelberg var fraværende. Ad 1 og 2: Godkendt. For stemte 18: A (14), B (1), Helge Adam Møller (C), F (1), Gunver Birgitte Nielsen (C)
Imod stemte 11: V (8), Ø (1), O (1), Anette Brix (C). Ad 3: Udsættes til behandlingen af forundersøgelsen i august 2015. Bilag Bilag A, foreløbig tidsplan OPP-projekt Bilag B, OPP egnethedsvurdering Bilag C, Vandkulturhus - Præsentation til byrådet 19. marts
Punkt 61: Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 og Lokalplan 058 Solenergianlæg ved Fuglebjerg
01.02.05-G01-3-15 Kompetenceudvalg: Byrådet Ejendomsudvalget vedtog på møde den 5. maj 2014, at der skal udarbejdes plangrundlag for etablering af et solenergianlæg ved Fuglebjerg. Efter en indledede debatfase er der udarbejdet forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for solenergianlægget. Inden solenergianlægget kan realiseres, skal plandokumenterne i offentlig høring i 8 uger inden en eventuel vedtagelse. Administrationen indstiller, 1. at forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 sendes i 8 ugers høring. 2. at forslag til Lokalplan nr. 058 Solenergianlæg ved Fuglebjerg sendes i 8 ugers høring. 3. Borgermøde afholdes den 20. maj 2015, kl. 19.00. Ejendomsudvalget vedtog på møde den 5. maj 2014, at der skal udarbejdes plangrundlag for etablering af et solenergianlæg ved Fuglebjerg. Kommuneplantillæg nr. 8 har været i høring i forbindelse med en indledende debatfase fra den 17. juni til den 1. juli 2014. I forbindelse med høringen er der indkommet 5 høringssvar. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i forslaget til kommuneplantillæg. Kommuneplantillæg nr. 8 sætter rammerne for udnyttelsen af arealet til etablering af et teknisk anlæg, nærmere bestemt et solenergianlæg med tilhørende adgangsvej, vendeplads og læskur til de får, der skal græsse på arealet. De nærmere bestemmelser fastlægges i lokalplanen. Lokalplanen giver mulighed for etablering af et solfangeranlæg syd for Fuglebjerg. Lokalplanen fastlægger: Områdets anvendelse Placering og omfang af solfangerne Placering og højde af beplantningsbælte Placering af indkørselsforhold Området vil forblive i landzone. Lokalplanen har bonusvirkning, hvilket betyder, at der ikke skal søges om landzonetilladelse, så længe det, der ønskes etableret, er beskrevet i lokalplanen. Administrationen foreslår, at borgermødet vedrørende kommuneplantillægget og lokalplanen afholdes d. 20. maj 2015. Teknisk Udvalg gav den 19. januar 2015 en varmeplanmæssig godkendelse af projektforslaget til solenergianlægget. Placering og udseende af tekniske anlæg Sikre fortidsminde samt sten- og jorddiger
Kommuneplantillægget og lokalplanen er ikke sat op på vanlig måde på grund af sygdom hos Byplans grafiker. Planerne er derfor delt i flere dokumenter. Dette vil blive gjort inden kommuneplantillægget og lokalplanen sendes i offentlig høring.
Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet Kommuneplantillægget og lokalplanen er endnu ikke i det rigtige layout. Ejendomsudvalget, 02.03.2015
Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales. Ad 3: Godkendt. Økonomiudvalget, 16.03.2015
Ad 1 og 2: Anbefales. Byrådet, 28.04.2015 Thomas Palmskov og Niels Kelberg var fraværende. Ad 1 og 2: Godkendt.
Bilag Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG NR 8 Opsamling over indkomne bemærkninger til debatfase Miljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 8 Lokalplan 058 Solenergianlæg ved Fuglebjerg Bilag 1 Beplantning til solfangeranlæg Kortbilag - Fuglebjerg Screeningsskema Lokalplan 058 Solenergianlæg ved Fuglebjerg
Punkt 62: Status Mærk Næstved visionsarbejdet
85.00.00-A00-116-14 Kompetenceudvalg: Byrådet Arbejdet med Mærk Næstved Visionen er i fuld gang. Klyngerne startes op i perioden december 2014 - maj 2015. Dette er en orientering om visionsaktiviterne i første kvartal 2015. Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Arbejdet med Mærk Næstved visionen forløber planmæssigt og begynder nu at tage både form og fart. Nedenfor følger en konkret status på arbejdet i de enkelte klynger efterfulgt af øvrige initiativer vedrørende Mærk Næstved visionen. Erhverv: Klyngen er startet op i regi af Næstved Erhvervs bestyrelse i december 2014. Næstved Erhverv har fremlagt en erhvervsstrategi med aktiviteter, som understøtter målsætningerne i Mærk Næstved visionen. Følgende aktiviteter er gennemført i første kvartal 2015: Bygge- og anlægsbranchen : Næstved Erhverv var den 17. februar 2015 vært for en konference om fremtidens bygge- og anlægsbranche i Næstved Kommune. Arrangementet var velbesøgt med 120 repræsentanter fra lokale virksomheder og andre interesserede til en eftermiddag med inspirerende oplæg og diskussioner. Detailhandel : Her er det specielt indsatsen for optimering af butiksudbuddet, som har været prioriteret. Visionen er, at: ”Næstved City skal være byen på Sjælland, udenfor hovedstadsregionen med det mest komplette og attraktive udbud af butikker”. For at løfte denne vision arrangerede Næstved Erhverv i december en event under overskriften ”Tiltrækning af kædebutikker og anvendelse af tomme butikslokaler”. Iværksætteri : Det går godt med iværksætteriet i Næstved. Næstved indtager en flot 6. plads på landsplan, hvad angår iværksætterraten. Der er et jævnt flow af personer, som ønsker at starte egen virksomhed. I Næstved Erhvervs iværksættercafé var der fuldt hus i januar og meget stor tilfredshed med indlæg om ”søgeordsoptimering for begyndere”. Ressource City : Et grundigt analysearbejde er blevet foretaget vedrørende genbrug og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald med fokus på tegl, mursten, fliser og beton. Analysen skaber grobund for at tiltrække virksomheder til Ressource City og etablere et tværfagligt samarbejde lokale virksomheder imellem. Eksport-arrangement : Næstved Erhverv har sammen med erhvervsorganisationerne i Faxe og Stevns samt Væksthus Sjælland afholdt et velbesøgt arrangement vedr. det tyske marked. Ca. 40 virksomheder deltog. Læring: Klyngen er startet op i regi af Uddannelsesrådet ved rådets møde d. 5. februar 2015. Uddannelsesrådet har tilkendegivet, at deltagerne gerne bidrager til det videre visionsarbejde i Næstved Kommune, erfaringerne fra sidst var gode. Undervejs i dialogen, blev det foreslået at begynde med en visions-salon, hvor uddannelsesrådets medlemmer kan arbejde mere konkret med de opstillede målsætninger for lærings-klyngen.
Uddannelsesrådet besluttede at afholde en visions-salon for rådets medlemmer i forlængelse af rådets næste ordinære møde d. 5. maj 2015. Visions-salonen forventes at munde ud i konkrete planer for, hvordan Uddannelsesrådet ser sig selv arbejde med Mærk Næstved visionen. Kultur og Natur: Klyngen er startet op i regi af Oplev Næstved Forum d. 25. marts 2015. Opstartsmødet var pænt besøgt og en række deltagere udtrykte interesse for deltagelse i det videre arbejde. Der vil være fokus på at arbejde med fyrtårnsprojekter, der understøtter visionen, udvikling af lokale events og netværk på tværs af professionel baggrund. Næste møde holdes primo maj. Tovholderfunktionen på Oplev Næstved Forum er overgået fra turistforeningen til Næstved Kommune. Godt liv: Arbejdet med klyngen bliver skudt i gang med en såkaldt " guerilla markedsførings event" . Eventen er et skævt og meget synligt tiltag spredt over hele kommunen. Formålet, udover at skabe synlighed, er at involvere borgerne i selve eventen og derefter i arbejdet med Godt liv -klyngen. Aktiviteten løber af stablen i maj måned, og visionssekretariatet er pt. i gang med at planlægge begivenheden, som også får et liv på Facebook. Interesserede deltagere bliver indbudt til Godt liv-klyngen . Branding: Arbejdet med branding af Næstved vil tage udgangspunkt i de godkendte strategier vedrørende bosætning of branding. Jf. byrådsbeslutning d. 24. februar 2015 ansættes der en kampagnekoordinator til at forestå det konkrete arbejde med etablering af en branding-fond, igangsættelse og koordinering af kampagne aktiviteter i forbindelse med VM i håndbold m.v. Rekrutteringsprocessen er i gang og der forventes tiltrædelse af kampagne koordinator enten 1. maj eller 1. juni 2015. VM i Håndbold: For at medvirke til at afviklingen af VM bliver en succes og gevinst for Næstved, er der etableret en styregruppe bestående af repræsentanter for handelslivet, foreningerne, pressen, Næstved Hallerne, Næstved Erhverv, Grønnegade, Ungdomsskolen, Næstved Kommune og Dansk Håndboldforbund. Styregruppen mødes én gang om måneden og har allerede udtænkt og igangsat en række aktiviteter, der hen over året vil bygge op til - og skabe opmærksom på - selve afviklingen af håndboldfesten i december. Organisatorisk: Der er nedsat et visionssekretariat med deltagelse af tovholdere for de enkelte klynger med henblik på at styrke synergien på tværs af klyngerne. Visionssekretariatet koordinerer og planlægger de overordnede aktiviteter samt bistår på tværs af klyngerne med kompetencer, inspiration og idéudvikling for tovholderne. Visionssekretariatet planlægger endvidere en række aktiviteter, som ikke direkte er afledt af klyngerne. Visionssekretatiatet er i gang med at planlægge et stormøde for Næstved Kommunes partnere for at gøre opmærksom på arbejdet omkring visionen og eventuelt skabe en platform til inddragelse af partnerne i arbejdet. Mødet finder sted d. 26. maj 2015. Visionssekretariatet er også begyndt at planlægge den årlige fælles visions-dag 2015 for alle deltagere i Mærk Næstved arbejdet. Konferencen vil blive afholdt onsdag d. 9. september i tidsrummet 17 - 21 i Ny Ridehus. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Økonomiudvalget Byrådet Økonomiudvalget, 20.04.2015 Til efterretning. Thomas Palmskov kan ikke bakke op om dele af prioriteringerne i Mærk Næstved Visionen.
Byrådet, 28.04.2015 Thomas Palmskov og Niels Kelberg var fraværende. Til efterretning.
Punkt 63: Endelig vedtagelse af delaflysning af Lokalplan for Skelby
01.00.00-G00-14-14 Kompetenceudvalg: Byrådet
Delaflysning af Lokalplan nr. S.1 for området ved Skelby for matrikel nr. 7f Skelby By, Skelby, har været i 9 ugers offentlig høring i perioden 1. december 2014 til 2. februar 2015. I høringsperioden er der indkommet 3 høringssvar. Høringssvarene har ikke givet anledning til at administrationen foreslår ændringer i forslaget til aflysning. Administrationen indstiller, at Delaflysning af lokalplan S.1 for området Skelby gældende for matrikel nr. 7f, Skelby By, Skelby, vedtages endeligt. Byrådet vedtog på møde d. 25. november 2014 at aflyse Lokalplan nr. S.1 for området ved Skelby for matrikel nr. 7f Skelby By, Skelby. Matriklen omfatter den nedlagte skole med tilhørende boldbaner. Forslag til aflysning har været i 9 ugers offentlig høring i perioden 1. december 2014 til 2. februar 2015. I høringsperioden er der indkommet 3 høringssvar. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i forslag til aflysningen. Byplan har kommenteret høringssvarene i det medfølgende høringsnotat.
Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet Ejendomsudvalget, 02.03.2015 Anbefales. Økonomiudvalget, 16.03.2015 Anbefales. Byrådet, 28.04.2015 Thomas Palmskov og Niels Kelberg var fraværende. Godkendt.
Bilag Høringsnotat Delaflysning af lokalplan S.1 Skelby
Punkt 64: Kollektiv trafik - baggrund for trafikbestilling 2016
05.00.00-G01-18-15 Kompetenceudvalg: Byrådet Det skal afklares, hvilke tiltag der skal være en del af det kommende års bestilling af kollektiv trafik. Der er afsat 31,9 mill. kr. på det kommunale budget. Movia anslår, at der skal bruges 37,8 mill. kr. for at fortsætte med den nuværende kollektive trafik inkl. Flextur. Der skal således findes samlede reduktioner for 5,9 mill. kr. Trafikbestillingen skal behandles første gang i Teknisk Udvalg den 23. marts 2015 og skal være endeligt afgivet til Movia inden 1. maj 2015. På 2 bilag er oplæg til reduktioner og nye tiltag præsenteret. Administrationen indstiller, at der træffes beslutning om hvilken retning den kommende trafikbestilling af kollektiv trafik til driftsåret 2016 skal bevæge sig i. Det første oplæg til den kommende trafikbestilling vil blive præsenteret på mødet i Teknisk Udvalg den 23. marts 2015 på baggrund af de retningslinjer, der træffes beslutning om i denne sagsfremstilling. Denne beslutning skal træffes på baggrund af, at der skal findes samlede besparelser på den kollektive trafik på 5,9 mill. kr.
Hvor skal der arbejdes med nye tiltag i forhold til den kollektive trafik? Hvor skal der arbejdes med reduktioner af den kollektive trafik?
Forslag om nye tiltag og driftsøkonomi findes på bilag 1. Oplæg til mulige besparelser findes på bilag 2.
Der er - som gennemgået på seneste møde i Teknisk Udvalg - kommet nye tal fra Movia, der viser, at det forventede regnskab for kollektiv trafik for 2014 ser mere dystert ud, end forventningen var i december 2014. I december 2014 var det Movias forventning, at Næstved Kommune ville få tilbagebetalt 9,2 mill. kr. for driftsåret 2014. Disse 9,2 mill. kr. var forskellen på det forventede samlede regnskab på 24,3 mill. kr., og det indbetalte a'conto beløb på 33, 5 mill. kr. Denne tilbagebetaling var et udslag af gunstige forhold til den kollektive trafik i kommunen, hvor øgede indtægter var med til at sikre, at nettoudgifterne blev reduceret. I Februar 2015 er Movias forventning til driftsresultatet for 2014 blevet kraftigt reduceret. Nu er det Movias forventning, at nettoudgiften for Næstved Kommune for regnskabsåret 2014 lander på 29,9 mill. kr. Da det afsatte budget er på 33,5 mill. kr - er der således tale om et reelt mindreforbrug på 3,6 mill. kr. i forhold til det afsatte budget. Movia tilbød Næstved Kommune en ekstraordinær tilbagebetaling i december 2014 på 4,6 mill. kr. Dette tilbud tog Næstved Kommune imod. Teknisk Udvalg Økonomiudvalget
Byrådet Teknisk Udvalg, 09.03.2015 Niels Kelberg var fraværende. Analyse af Flextur rejsemønster i Næstved Kommune blev udleveret. Tilknyttes dagsordenpunktet. Genoptages på næste møde. Udvalget går fortsat ind for projekt øst, og der søges puljemidler. Teknisk Udvalg, 23.03.2015 Følgende dokumenter blev udleveret: Månedspassagertal Oversigt over økonomi trafikbestilling 2016 Totalt besparelsesforslag Tilknyttes dagsordenspunktet. Udvalget er sindet at favælge Flextur. Udvalget ønsker, at rute 605 føres over Kvægtorvet ved først givne lejlighed. Udvalget er sindet at ændre rute 603, så den betjener både Skyttemarksvej og Kildemarksvej. Supplerende bemærkninger På mødet i Teknisk Udvalg den 13. april 2015 vil der blive præsenteret følgende to bilag der erstatter alle tidligere tilknyttede bilag til denne sag. Bilag 1: Totalt besparelseskatalog med mulige besparelsesinitiativer, som kan reducere udgiften til kollektiv trafik for driftsåret 2016. I det totale besparelseskatalog er der tilknyttet såvel anslåede passager og trafikale konsekvenser ved at vælge det enkelte forslag Bilag 2: Prioriteret liste med administrationens forslag til at opnå de ønskede besparelser. På mødet vil de to bilag blive gennemgået. Teknisk Udvalg, 13.04.2015 Følgende bilag blev udleveret: Økonomisk baggrundsmateriale til trafikbestilling Konsekvenser ved besparelsespotentialer Oplæg 1 – passagervægt Oplæg 2- faglig vægt Orienteringsliste til Teknisk Udvalg Høringssvar fra medlemmer af Følgegruppen (3 stk.) Tilknyttes dagsordenpunktet. Udvalget anbefaler over for byrådet: 1. Med mindre budgettet for kollektiv trafik forøges nedlægges Flextur i sin nuværende form. 2. At besparelser som besluttet til trafikbestilling 2015 opretholdes (rute 699, 615 og 640). 3. Teknisk Udvalg indleder dialog med Movia om pilotprojekt om flextur uden for byzoner.
4. Teknisk Udvalg iværksætter senest efterår 2015 analyse af passagertal på afgangsniveau. Hvis Movia ikke kan levere tallene, vil Teknisk Udvalg iværksætte kommunal tælling.
Teknisk Udvalg er bekendt med, at budget for 2016 ikke er i balance med trafikbestilling for 2016., hvilket indgår i udvalgets fremtidige arbejde. Thor Temte kan ikke støtte besparelser i 2016 og mener, at der skal tilføres flere ressourcer til området. Administrativ tilføjelse Administrationen gør opmærksom på, at såfremt udvalgets anbefalinger overfor Byrådet godkendes, vil økonomien fra 2016 se således ud: Revideret trafikbestillergrundlag ekskl. flextur 35,50 mio. kr. Besparelser rute 699, 615 og 640 -0,85 mio. kr. Vedtagne justeringer 0,15 mio. kr. Samlet budgetbehov ekskl. flextur 34,80 mio. kr. Næstved Kommunes vedtagne budget inkl. flextur 31,90 mio. kr. Manglende finansiering 2,90 mio. kr. Hertil skal lægges eventuelle udgifter til flextur i størrelsesordenen 1,4 mio. kr. til 6 mio. kr. afhængig af valgt model. Økonomiudvalget, 20.04.2015 Teknisk Udvalgs anbefaling af 13. april 2015: Ad 1 til 4: Anbefales dog med den tilføjelse at Økonomiudvalget forudsætter at en løsning med flextur opretholdes i landområderne og at den nye flexturordning igangsættes hurtigst muligt. Økonomiudvalget forudsætter desuden at merudgiften findes ved at reducere driftsudgifter indenfor Teknisk Udvalgs driftsområder. Thor Temte kan ikke støtte besparelser i 2016 og mener, at der skal tilføres flere ressourcer til området. Byrådet, 28.04.2015 Thomas Palmskov og Niels Kelberg var fraværende. Ad 1 til 4: Godkendt med den tilføjelse at det forudsættes at en løsning med flextur opretholdes i landområderne og at den nye flexordning igangsættes hurtigst muligt. Det forudsættes desuden at merudgiften findes ved at reducere driftsudgifter indenfor Teknisk Udvalgs driftsområder. Teknisk Udvalg bemyndiges til at gennemgå administrationens forslag til besparelser på buslinjer (besparelseskatalog som er bilag til Trafikbestillingssagen) med henblik på at finde besparelser inden den endelig trafikbestilling afgives. Thor Temte kan ikke støtte besparelser i 2016 og mener, at der skal tilføres flere ressourcer til området.
Bilag Bilag Økonomisk baggrundsmateriale til Trafikbestilling Bilag - Konsekvenser ved besparelsespotentialer - Trafikbestilling 2016
Bilag - Oplæg 1 - Passagervægt - Trafikbestilling 2016 Bilag Oplæg 2 - Faglig vægt - Trafikbestilling 2016 Høringssvar - Oplæg Trafikbestilling - Arne Lundsby Høringssvar - Oplæg Trafikbestilling - Else Jensen Høringssvar - Oplæg Trafikbestilling - Per Persson Orienteringsliste til Teknisk Udvalg - Trafikbestilling 2016
Punkt 65: Delegation af beslutningskompetence vedrørende lokalplaner
01.02.00-P23-1-14 Kompetenceudvalg: Byrådet Efter en revision af planloven i 2012 er det blevet muligt for byrådet at delegere kompetencen til offentliggørelsen af lokalplanforslag og endelig vedtagelse af lokalplaner til udvalg eller administrationen. Tilsvarende kan beslutningskompetencen delegeres for kommuneplantillæg uden foroffentlighed. Vedtagelse af kommuneplan, planstrategi og kommuneplantillæg med foroffentlighed kan ikke delegeres, hvorfor beslutningen herom fortsat skal træffes endeligt af byrådet. Det er samtidigt blevet muligt at ophæve lokalplaner uden vedtagelse af ny lokalplan. Administrationen indstiller, 1. At beslutning vedrørende forslag til og endelig vedtagelse af ukomplicerede
lokalplaner og kommuneplantillæg uden foroffentlighed delegeres til Ejendomsudvalget efter administrationens forslag til delegering.
2. At beslutning vedrørende forslag til og endelig aflysning af ukomplicerede lokalplaner og byplanvedtægter delegeres til Ejendomsudvalget efter administrationens forslag til delegering.
3. At administrationen kan igangsætte udarbejdelse af forslag til lokalplaner for alle lokalplaner, som kommunen er forpligtiget til at udarbejde (pligtlokalplaner). Byrådet har hidtil ikke kunnet delegere sin kompetence til at vedtage planforslag og endelig vedtagelse af planer. Det har betydet, at alle forslag til kommuneplantillæg og lokalplaner skulle vedtages af byrådet, ligesom det er byrådet, som hidtil har skullet vedtage planerne endeligt. For at afbureaukratisere og smidiggøre processen blev det hidtidige delegationsforbud ophævet med en ændring af planloven af 18. juni 2012. Byrådet kan nu selv træffe beslutning om, hvorvidt kompetencen vedrørende lokalplaner og kommuneplantillæg uden foroffentlighed skal delegeres. Efter lovændringen er planlovens udgangspunkt det samme som i den almindelige kommunalret, hvor udgangspunktet er, at byrådet frit kan delegere sin kompetence til et udvalg eller til administrationen. Selvom en lokalplansag behandles af et stående udvalg eller administrationen, er det stadig byrådet, som er den ansvarlige myndighed. Delegationsmuligheder Byrådet kan delegere vedtagelse af planforslag (dvs. beslutning om offentliggørelse) og endelig vedtagelse af planer til et udvalg eller til administrationen. Uddelegeringen omfatter
dog kun lokalplaner og kommuneplantillæg uden foroffentlighed (kommuneplantillæg med mindre ændringer fx. en mindre ændring af den tilladte bebyggelseshøjde eller bebyggelsesprocent). Undtagelser for delegationsmuligheden Planstrategi, kommuneplan, kommuneplantillæg med foroffentlighed og lignende principielle beslutninger er fortsat undtaget fra delegationsmuligheden. Disse planer skal fortsat behandles og vedtages af byrådet. Byrådet har til enhver tid mulighed for at ændre sin beslutning om delegation, således at en tidligere meddelt delegation til et udvalg eller til administration helt eller delvist kan kaldes tilbage. Tilsvarende kan byrådet på ethvert tidspunkt frem til planforslagets endelige vedtagelse beslutte at tilbagekalde en delegation vedrørende en konkret plan, således at planen herefter behandles af byrådet. Dette kan byrådet gøre frem til, at vedtagelsen af en lokalplan er offentliggjort. Det enkelte byrådsmedlem kan herudover benytte sig af sin initiativret i henhold til den kommunale styrelseslov og forlange, at plansagen optages på dagsordenen til et byrådsmøde. Endvidere har medlemmer af et stående udvalg eller Økonomiudvalget en standsningsret i henhold til den kommunale styrelseslov, således at medlemmet på mødet kan standse udførelsen af en beslutning og kræve, at byrådet træffer afgørelse i sagen. Ophævelse af lokalplaner og byplanvedtægter Som hovedregel har det kun været muligt at ophæve en lokalplan eller byplanvedtægt med en ny lokalplan. Undtagelsen herfra har været lokalplaner, som tilbagefører arealer til landzone og landzonelokalplaner, hvor planlægningen ikke længere er nødvendig. Ved ændringen af planloven i 2012 blev denne mulighed udvidet, så det også blev muligt at ophæve lokalplaner og byplanvedtægter for byzone og sommerhusområder, uden at det kræver ny lokalplan, når det ikke længere er muligt at administrere disse lokalplaner uden forbud og dispensationer. Før byrådet kan træffe beslutning om ophævelse af planer i byzone og sommerhusområder skal forslag om ophævelse i 8 ugers offentlig høring ligesom lokalplaner. For planer vedrørende landzonearealer kræver det blot høring af berørte ejere. Når en lokalplan for landzone ophæves, vil området fremover blive administreret efter landzonereglerne i planloven. For byzone og sommerhusområder vil en ophævelse af lokalplan/byplanvedtægt betyde, at området administreres efter kommuneplanrammerne for området og bygningsreglementet. For borgere betyder det, at der ikke længere er den samme direkte regulering og forudsigelighed, som når der er en lokalplan. Byrådet kan delegere kompetencen til at træffe beslutning om offentliggørelse af forslag til ophævelse af lokalplaner og byplanvedtægter samt beslutning om ophævelse af planer til administrationen eller et udvalg. Administrationens forslag til delegering For at reducere sagsbehandlingstiden anbefaler administrationen med baggrund i planlovens delegeringsregler, at beslutningskompetencen for visse typer plansager delegeres til Ejendomsudvalget. Delegationen omfatter beslutning om vedtagelse af forslag til ukomplicerede
lokalplaner - dvs. lokalplaner uden kommuneplantillæg med foroffentlighed, som vurderes at være uden større offentlig interesse og uden principiel betydning. Større komplekse planer af principiel karakter, og/eller planer, som vurderes at have stor offentlig interesse, eller planer hvor kommunen er involveret som grundejer eller bygherre, vil fortsat skulle behandles af byrådet. Eksempler på lokalplaner med stor offentlig interesse er lokalplanerne for Hal 3 og for Netto i Karrebæksminde. Delegationen omfatter beslutning om endelig vedtagelse af ukomplicerede lokalplaner og kommuneplantillæg uden foroffentlighed. Hvis der indkommer særligt mange eller principielle høringssvar, eller Ejendomsudvalget anmoder om det, sendes planen til behandling i Økonomiudvalget og byrådet. Delegationen omfatter beslutning om offentliggørelse af forslag til ophævelse af lokalplaner og byplanvedtægter i byzone og sommerhusområde, som kan ske uden vedtagelse af ny lokalplan, og hvor ophævelsen vurderes at være ukompliceret, og hvor kommunen ikke er involveret som grundejer eller bygherre. Delegationen omfatter beslutning om ophævelse af lokalplaner og byplanvedtægter i byzone, landzone og sommerhusområde, som kan ske uden vedtagelse af ny lokalplan, og hvor ophævelsen vurderes at være ukompliceret, når der ikke er indkommet særligt mange eller principielle høringssvar, og kommunen ikke er involveret som grundejer eller bygherre. Byrådet har pligt til efter anmodning fra en bygherre snarest at udarbejde og fremme et forslag til lokalplan for et projekt, der er i overensstemmelse med kommuneplanen (pligtlokalplaner). Dette er dog ikke gældende, hvis der allerede er udarbejdet en lokalplan for området. Det foreslås, at administrationen kan igangsætte udarbejdelsen af forslag til pligtlokalplaner uden forudgående politisk beslutning. Ejendomsudvalget orienteres efterfølgende. Ejendomsudvalget træffer som hidtil beslutning om udarbejdelse af forslag til øvrige lokalplaner, principgodkendelse. Administrationen vurderer, at byrådets delegation vil omfatte 8 lokalplaner om året. For ansøgere vil det, særligt i de mindre og ukomplicerede planer, være muligt at reducere sagsbehandlingstiden med op til to måneder ved at uddelegere vedtagelseskompetencen til Ejendomsudvalget. Delegationen ændrer ikke på planlovens bestemmelser vedrørende min. 8 ugers høringsperiode af planer. Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales. Ad 3: Anbefales. Økonomiudvalget, 16.03.2015 Ad 1 til 3: Anbefales. Thomas Palmskov kan ikke gå ind for beslutningen, idet han mener, at sagerne bør behandles i minimum 2 politiske udvalg. Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet Ejendomsudvalget, 02.03.2015
Byrådet, 28.04.2015 Thomas Palmskov og Niels Kelberg var fraværende. Ad 1-3: Godkendt. Lars Hoppe Søe kan ikke gå ind for beslutningen idet han finder det hensigtsmæssigt at sagerne behandles offentligt i Byrådet til forskel for i fagudvalgene.
Bilag Vedtagelseskompetance for de enkelte plantyper
Punkt 66: Indsatskataloger for praktisk bistand og personlig pleje, træning og boligområdet, 2015
27.36.00-P23-1-14 Kompetenceudvalg: Byrådet Kvalitetsstandarderne for personlig pleje og praktisk hjælp samt kvalitetsstandarder for træning, skal mindst én gang årligt godkendes af Kommunalbestyrelsen. Kvalitetsstandarderne beskriver kommunens serviceniveau. Kvalitetsstandarderne er primært tænkt som et arbejdsredskab for bestiller (visitationen) og udfører (private leverandører, hjemmeplejen og træningsenheden) og er afgørende for, hvilke indsatser, det er muligt at bevilge borgerne. Administrationen indstiller, at indsatskatalogerne indholdende kvalitetsstandarder for praktisk bistand og personlig pleje, træning og boligområdet godkendes. Kvalitetsstandarderne for personlig pleje og praktisk hjælp i henhold til § 83 og § 83.a i Lov om Social Service jævnfør lovændring pr. 1. januar 2015, samt kvalitetsstandarder for træning i henhold til § 86 i Lov om Social Service, skal mindst én gang årligt godkendes af Kommunalbestyrelsen. Kvalitetsstandarderne beskriver kommunens serviceniveau. Kvalitetsstandarderne er primært tænkt som et arbejdsredskab for bestiller (visitationen) og udfører (private leverandører, hjemmeplejen og træningsenheden) og er afgørende for, hvilke indsatser, det er muligt for visitator at bevilge. Myndighedsservice Ældre i Center for Ældre varetager visitationen af personlig pleje og praktisk bistand mm., træning, sygepleje og boliger efter indsatskataloger, der er politisk vedtaget. Kvalitetsstandarderne følger de politiske beslutninger og det serviceniveau, som er gældende for budgetåret. Næstved Kommune har arbejdet efter kvalitetsstandarder i så mange år, at der er opnået overensstemmelser mellem budget og kvalitetsstandarder. Sammenlignet med de af udvalget, godkendte kvalitetsstandarder i 2014, har kvalitetsstandarderne for 2015 gennemgået en radikal redigering og præcisering. Denne revision er foretaget dels, for at følge hjemmehjælpskommissionens anbefaling om, at forenkle kvalitetsstandarderne og dermed nedsætte detaljeringsniveauet, dels for at forberede organisationen på indførelse af Fællessprog III, der skal implementeres i alle kommuner senest i 2017. Kvalitetsstandarderne er redigeret nu, fordi de skal bruges til at præciserer serviceniveauet i den kommende konkurrenceudsættelse af et distrikt (jævnfør Omsorgsudvalgets sag 157 den 2. december 2014). Kvalitetsstandarderne kan ikke nå at blive implementeret i Center for Ældres nye omsorgssystem, Avaleo, inden det tages i drift, men vil teknisk blive implementeret sidst på året. Gældende kvalitetsstandarder 2014 for personlig pleje og praktisk bistand m.m. er inddelt i 37 forskellige indsatser, træningskvalitetsstandarderne inddelt i 20 forskellige indsatser og boligstandarderne inddelt i 8 indsatser, alle opdelt efter Fælles Sprog II’s kategorier i forhold til at udvikle/fastholde samt sikre/udføre og udrede. Inddelingen af kvalitetsstandarderne er valgfrit i alle kommuner, hvilket betyder, at det på nuværende tidspunkt ikke muligt at
sammenligne dokumentationen af indsatserne på tværs af kommunerne, idet hver kommune har forskellige kvalitetsstandarder. I de fremlagte kvalitetsstandarder for hjemmehjælp og træning kategoriseres ydelserne efter KL's foreløbige definitioner i Fællessprog III med henblik at opnå en fælles national ramme for dokumentationen af 10 indsatser. Sygeplejekataloget, der er godkendt af byrådet den 2. december 2014, har ligeledes denne opbygning. Kvalitetsstandarderne er opbygget som en trappe af niveauer, der visiteres ud fra. For at sikre ens national dokumentation af indsatskataloget er der valgt en model, hvor første og andet niveau i indsatskataloget er standardiseret på national plan. Tredje niveau er udtryk for Næstved Kommunes serviceniveau. Se vedlagte bilag med oversigt over kvalitetsstandarderne (bilag 1). På første niveau er der 10 fælles hovedindsatser svarende til KL's kategorisering; Personlig pleje, praktisk hjælp, flytning og mobilisering, struktur og sammenhæng, afløsning, aflastning, midlertidige ophold, rehabilitering, genoptræning § 86.1 og genoptræning § 86.2. På andet niveau er indsatserne også standardiseret på nationalt plan svarende til KL´s kategoriseringer. På tredje niveau er indsatserne lokale i forhold til Næstved Kommunes serviceniveau, som er det visitatorerne bevilger hjælp ud fra. Trods revideringen af kvalitetsstandarder, følger dette niveau, tidligere års serviceniveau, med præciseringer i indsatsens omfang. Dette kan illustreres ved, at der på første niveau visiteres til f.eks praktisk hjælp, andet niveau hedder indsatsen indkøb og på tredje niveau visiteres der til varelevering. Under de enkelte indsatser, er det defineret; hvilke paragraf, formål, målgruppe, aktiviteter der indgår/ikke indgår, hvem der kan modtage indsatsen, omfanget af indsatsen, leverandør, kompetencekrav til leverandør, opfølgning, pris, særlige hensyn, servicemål og klagemuligheder, indsatsen kræver. I kvalitetsstandarden for rehabilitering er der indarbejdet den nye Servicelov af 1. januar 2015 vedr. §83 a, der beskriver, at kommunerne har pligt til at tilbyde et rehabiliterende forløb, før der i værksættes hjælp efter § 83, såfremt borgeren skønnes at have potentiale, til at kunne opnå et højere funktionsniveau (bilag 2). Endvidere har Næstved Kommune kvalitetsstandarder på boligområdet. De fremlagte kvalitetsstandarder på boligområdet er sproglig og opsætningsmæsigt tilpasset de øvrige standarder. Indsatser, der leveres i boligerne, er indskrevet under hvert punkt i kvalitetsstandarder. Indholdet i indsatserne er uændret. Ud over disse fremlagte kvalitetsstandarder er indsatskataloget for sygepleje godkendt den 2. december 2014. Ældrerådet har afgivet høringssvar på indsatskatalogerne. Bemærkninger til høringssvaret er vedlagt i særskilt note. På baggrund af ældrerådets høringssvar giver det anledning til at ændre ordlyden til i flere af indsatskatalogerne beskrevet i noten. Der er ikke modtaget høringssvar fra Handicaprådet. Center for Økonomi og Analyse har ikke yderligere bemærkninger, idet der ikke er ændringer i serviceniveauet.
Omsorgsudvalget Byrådet Omsorgsudvalget, 17.02.2015 Udsættes
Omsorgsudvalget, 10.03.2015 Kirsten Devantier var fraværende. Anbefales Byrådet, 28.04.2015 Thomas Palmskov og Niels Kelberg var fraværende. Godkendt. Bilag Lovforslaget, som vedtaget vedtaget ved 3. behandlingen.pdf Bilag 1 Indsatskatalog for boligområdet 2015 Indsatskatalog for træning 2015 Indsatskatalog praktisk bistand og personlig pleje 2015 Ældrerådets høringssvar vedrørende indsatskatalogerne.doc Note - bemærkning til ældrerådets høringssvar
Punkt 67: Høringssvar til Handicap- og Psykiatripolitikken
85.00.00-A00-114-14 Kompetenceudvalg: Byrådet Omsorgsudvalget og Sundheds- og Psykiatriudvalget holder fællesmøde den 14. april 2015, hvor de drøfter indkomne høringssvar til ny Handicap- og Psykiatripolitik. Administrationen indstiller, at udvalgene efter den fælles drøftelse træffer beslutning om endelig færdiggørelse af politikken, herunder hvorvidt afledte kernepunkter i høringssvarene kan gøres til fagudvalgsmål på henholdsvis sundheds- og psykiatri- og omsorgsområdet. Omsorgsudvalget og Sundheds- og Psykiatriudvalget har ønsket at drøfte de indkomne høringssvar til ny Handicap- og Psykiatripolitik på et fællesmøde. Den fælles drøftelse finder sted den 14. april 2015 kl. 11.30 imellem de 2 udvalgsmøder. Denne sagsfremstilling er vedhæftet Handicap- og Psykiatripolitikken samt de 4 indkomne høringssvar. Kort rids af procesforløbet Udkast til ny Handicap- og Psykiatripolitik blev igangsat af det tidligere Omsorgsudvalg der besluttede, at to rådgivende grupper skulle give input til politikken: Borgere, pårørende og medarbejdere (ca. 45 personer) Frivillige organisationer repræsenteret v. Handicaprådet, MED-Udvalg, Center for Arbejdsmarked, Center for Børn- og Unge, Center for Handicap- og Psykiatri, Varmestuens Venner, Frelsens Hær (ca. 20 personer) Styregruppen traf beslutning om politikkens temaer:
Pårørende rolle Arbejdsliv/fritid Boformer
Det lange procesforløb skyldes, at den daværende formand for omsorgsudvalget besluttede, at udskyde den politiske behandling af politikken til efter kommunevalget og de nye politikere skulle have chance for indsigt i området. Tidligere politisk behandling 6.10.2014: Sundheds- og Psykiatriudvalget behandlede udkast til politikken. Udvalget godkendte udkast til politikken, men ønskede tre afsnit slettet fra politikken: På side 3 i midten fra hvor der står: En forudsætning er, at politikken realiseres ... og resten af afsnittet. På side 7 i sidste afsnit: Det afgørende er, at initiativerne ... og siden ned. På side 8, 2. afsnit: Der er mulighed for at søge om tilskud ... hele afsnittet. 7.10.2014: Omsorgsudvalget behandlede udkast til politikken. Udvalget anbefalede udkast til politikken med de ændringer, der blev vedtaget på Sundheds- og Psykiatriudvalgets møde 6.10.2014. Thomas Palmskov kan ikke anbefale politikken, idet der mangler veteranpolitik, og sagen burde have været behandlet i Beskæftigelsesudvalget. Udvalgenes kommentarer til politikudkastet blev indarbejdet i politikken, hvorefter den blev sendt i høring. 15.10.2014-12.11.2014 Høringsperiode - der indkom 4 høringssvar (bilag) 28.10.2014 Byrådet godkendte, at sagen går i høring 1.12.2014 Udkast med tilknyttet høringssvar behandles i Sundheds- og Psykiatriudvalget.
Udvalget ønsker at drøfte høringssvar på et fælles møde mellem Omsorgsudvalget og Sundheds- og Psykiatriudvalget 2.12.2014 Udkast med tilknyttet høringssvar behandles i Omsorgsudvalget. Udvalget ønsker at drøfte høringssvar på et fællesmøde mellem Omsorgsudvalget og Sundheds- og Psykiatriudvalget. Center for Økonomi og Analyse har ikke yderligere bemærkninger. Sundheds- og Psykiatriudvalget Omsorgsudvalget Byrådet Sundheds- og Psykiatriudvalget, 14.04.2015 Politikken anbefales. Anbefalingerne i høringssvarene indgår i arbejdet med at udmønte politikken. Omsorgsudvalget, 14.04.2015 Dusan Jovanovic var fraværende. Politikken anbefales. Anbefalingerne i høringssvarene indgår i arbejdet med at udmønte politikken. Byrådet, 28.04.2015 Thomas Palmskov og Niels Kelberg var fraværende. Godkendt med den tilføjelse at anbefalingerne i høringssvarene indgår i arbejdet med at udmønte politikken.
Bilag Handicap- og Psykiatripolitik 02.12. 2014. SCN høringsvar handicap og psykiatripolitik Handicappolitiken i Næstved kommune 2014 (2) Bemaerkninger til handicappolitik_udkast_nov2014 Høringssvar til Handicappolitikken Bilag til Handicap- og Psykiatripolitikken
Punkt 68: Veteranpolitik Næstved kommune
15.20.00-I04-1-14 Kompetenceudvalg: Byrådet
Forslag til Næstved Kommunes veteranpolitik, som blandt andet har været i høring hos, De blå Baretter, Fonden Danske Veteranhjem og KFUM's Soldatermission, er nu klar til godkendelse. Forslaget til veteranpolitikken har været modtaget meget positivt hos de hørte parter. Som et led i veteranpolitikken skal der udpeges og forankres en veterankoordinator. Forslaget er at der bygges videre på veterankoordinatorfunktionen i Center for arbejdsmarked, og at funktionen derfor forankres i dette center. Administrationen indstiller,
1. at forslaget til en veteranpolitik for Næstved Kommune godkendes 2. at veterankoordinatorfunktionen forankres i Center for Arbejdsmarked
Beskæftigelsesudvalget(BEU) indstillede på sit møde den 3. marts 2015, at administrationens forslag til en veteranpolitik sendes i høring og efterfølgende oversendes til behandling i byrådet med indstilling om godkendelse. Veterancentret i Ringsted har været med i udarbejdelsen af forslaget til en veteranpolitik. Forslaget har været sendt i høring blandt følgende parter, efter anbefaling fra forsvarets veteransekretariat:
De blå Baretter Fonden Danske Veteranhjem KFUM's Soldatermission
Svarene fra de hørte parter har været meget positive og konstruktive og forslagene til ændringer har primært været på følgende punkter: Mindre "forsvarstungt" tekst og dermed også en opmærksomhed på de fagpersoner, der kommer fra andre områder end forsvaret. Mere opmærksomhed på veteranernes nærmeste pårørende. Mere fokus på dem, der har klaret en udsendelse godt, men også fortsat fokus på dem, hvor udsendelsen har været mindre god. Inddragelse af de frivillige organisationer. Blandt andet et årligt møde, hvor samarbejdet om Næstved kommunes veteranpolitik er omdrejningspunktet. En del af de øvrige forslag medtages som emner i forhold til det første møde, hvor de frivillige organisationer, veteranhjemmene, veterancentret og den nye veterankoordinator får mulighed for at lære hinanden at kende, samt drøfte hvordan et samarbejde kan tilrettelægges til fælles gavn for alle. Det tilrettede forslag har den 10. april været genudsendt til hørte parter og der ikke været yderligere kommentarer.
Page 1 Page 2 Page 3 Page 4 Page 5 Page 6 Page 7 Page 8 Page 9 Page 10 Page 11 Page 12 Page 13 Page 14 Page 15 Page 16 Page 17 Page 18 Page 19 Page 20 Page 21 Page 22 Page 23 Page 24 Page 25 Page 26 Page 27 Page 28 Page 29 Page 30 Page 31 Page 32 Page 33 Page 34 Page 35 Page 36 Page 37 Page 38 Page 39 Page 40 Page 41 Page 42 Page 43 Page 44 Page 45Made with FlippingBook - Online magazine maker