Punkt 60: Vandkulturhus
04.04.00-P20-1-15 Kompetenceudvalg: Kulturudvalget/Byrådet På fyraftensmøde for byrådet d. 19. marts 2015 fremlagde direktionen et projekt omkring opførelse af et vandkulturhus som et OPP-projekt (offentlig-privat partnerskab). Der er på nuværende tidspunkt udarbejdet en indledende OPP-egnethedsvurdering, som skal følges op af en OPP-forundersøgelse, som afdækker finansieringsmuligheder samt foretager en markedsundersøgelse. Herefter kan det egentlige OPP-projekt igangsættes, hvis udvalg/byråd beslutter dette. Ved beslutning om at gå videre med afklaring af projektet, vil der blive præsenteret et beslutningsgrundlag for udvalg og byråd i juni eller august 2015. Udvalget skal overfor byrådet anbefale, hvorvidt Næstved Kommune ønsker at arbejde videre med afdækning af mulighederne for at få opført et vandkulturhus som OPP-projekt. Administrationen indstiller: 1. At OPP-egnethedsvurderingen med eventuelle ændringer/tilføjelser godkendes. 2. At der arbejdes videre med afklaring af muligheder i projektet, herunder organisering, med henblik på at få præsenteret et beslutningsgrundlag om igangsættelse af projektet i juni eller august 2015. 3. At der tilvejebringes 1 mio. kr. i 2015 indenfor den samlede budgetkontrol ved en af årets to første budgetkontroller. Midlerne forventes primært at dække omkostninger til ekstern rådgivning. 4. At Kulturudvalget i den igangværende budgetlægning fremrykker 3 mio. kr. til 2016 af det budgettere beløb afsat til Vandkulturhus i budgetoverslagsårene. 5. At Kulturudvalget godkender den foreløbige tidsplan, Bilag A 6. At Kulturudvalget godkender igangsættelse af OPP-forundersøgelse til afdækning af markeds- og finansiel analyse. Udgiften skønnes i størrelsesordenen 50.000 - 100.000 kr. Udgiften dækkes af projektets økonomi, hvis projektet igangsættes. På fyraftensmøde for byrådet d. 19. marts 2015 fremlagde direktionen et projekt omkring opførelse af et vandkulturhus som et OPP-projekt (offentlig-privat partnerskab). Præsentationen kan ses i bilag C. Fra undersøgelse af kultur- og fritidsvaner blandt børn og voksne i Næstved Kommune ved vi, at svømning er den fjerde mest brugte motionsform for børn og den tredje mest brugte motionsform for voksne. Der er derfor en udtalt efterspørgsel efter gode og tidssvarende faciliteter. Derudover er det en væsentlig kommunal opgave at sikre børn mulighed for at lære at svømme via skolesvømning og klubsvømning. Det har gennem længere tid været et ønske i Næstved Kommune at få opført nye og tidssvarende faciliteter netop vedrørende svømme-/badeanlæg. Senest har et vandkulturhus været indeholdt i planerne for Arena-projektet. På baggrund af erfaringer fra andre kommuner, som har eller er undervejs med opførelse af svømmehaller/badeanlæg, vurderes der med OPP/OPS-modellen at være en mulighed for at realisere ønsket om et vandkulturhus i Næstved Kommune indenfor en ramme, som gør det muligt økonomisk i både anlægs- og driftsfase.
Made with FlippingBook - Online magazine maker