Punkt 68: Veteranpolitik Næstved kommune
15.20.00-I04-1-14 Kompetenceudvalg: Byrådet
Forslag til Næstved Kommunes veteranpolitik, som blandt andet har været i høring hos, De blå Baretter, Fonden Danske Veteranhjem og KFUM's Soldatermission, er nu klar til godkendelse. Forslaget til veteranpolitikken har været modtaget meget positivt hos de hørte parter. Som et led i veteranpolitikken skal der udpeges og forankres en veterankoordinator. Forslaget er at der bygges videre på veterankoordinatorfunktionen i Center for arbejdsmarked, og at funktionen derfor forankres i dette center. Administrationen indstiller,
1. at forslaget til en veteranpolitik for Næstved Kommune godkendes 2. at veterankoordinatorfunktionen forankres i Center for Arbejdsmarked
Beskæftigelsesudvalget(BEU) indstillede på sit møde den 3. marts 2015, at administrationens forslag til en veteranpolitik sendes i høring og efterfølgende oversendes til behandling i byrådet med indstilling om godkendelse. Veterancentret i Ringsted har været med i udarbejdelsen af forslaget til en veteranpolitik. Forslaget har været sendt i høring blandt følgende parter, efter anbefaling fra forsvarets veteransekretariat:
De blå Baretter Fonden Danske Veteranhjem KFUM's Soldatermission
Svarene fra de hørte parter har været meget positive og konstruktive og forslagene til ændringer har primært været på følgende punkter: Mindre "forsvarstungt" tekst og dermed også en opmærksomhed på de fagpersoner, der kommer fra andre områder end forsvaret. Mere opmærksomhed på veteranernes nærmeste pårørende. Mere fokus på dem, der har klaret en udsendelse godt, men også fortsat fokus på dem, hvor udsendelsen har været mindre god. Inddragelse af de frivillige organisationer. Blandt andet et årligt møde, hvor samarbejdet om Næstved kommunes veteranpolitik er omdrejningspunktet. En del af de øvrige forslag medtages som emner i forhold til det første møde, hvor de frivillige organisationer, veteranhjemmene, veterancentret og den nye veterankoordinator får mulighed for at lære hinanden at kende, samt drøfte hvordan et samarbejde kan tilrettelægges til fælles gavn for alle. Det tilrettede forslag har den 10. april været genudsendt til hørte parter og der ikke været yderligere kommentarer.
Made with FlippingBook - Online magazine maker