Punkt 70: Regnskab 2014
00.32.00-Ø00-3-15 Kompetenceudvalg: Byrådet
Regnskabet for 2014 er afsluttet og kan foreløbigt godkendes og oversendes til revisionen. Til trods for, at regnskabet kommer ud med et samlet overskud på 73,7 mio. kr., er resultatet ikke tilfredsstillende på driften, idet der er store merforbrug på nogle driftsområder. Til gengæld er det tilfredsstillende og helt nødvendigt, at der med regnskabet er lagt 82 mio. kr. i kommunekassen. Administrationen indstiller, at: 1. Regnskab 2014 foreløbigt godkendes og oversendes til revision 2. afskrivninger på 6.112.852,16 kr. på restancer, der lovgivningsmæssigt ikke længere må opkræves, heraf 884.571,67 kr. på de respektive områders tabskonti og resten over balancen, tages til efterretning 3. afskrivninger på 747.072,97 kr. på diverse statuskonti i økonomisystemet godkendes og foretages over balancen i 2015 4. opfølgning på strategiplanen for 2014 tages til efterretning 5. opfølgning på budgetforliget for 2014 tages til efterretning Regnskabet for 2014 er nu afsluttet og kommunen kom ud af regnskabsåret med et resultat, der er 6,1 mio. kr. bedre end oprindeligt budgetteret. Næstved Kommune kom ud af 2014 med et overskud på ordinær drift på 185,0 mio. kr. mod et budgetteret overskud på ordinær drift på 182,5 mio. kr. Det ordinære driftsresultat er dermed 2,5 mio. kr. bedre end oprindeligt budgetteret. Resultatet lever dermed op til Byrådets økonomiske politik, hvor en af grundpillerne er, at overskuddet på ordinær drift (det strukturelle driftsoverskud) skal være på 175 mio. kr. Ordinær drift er resultatet af kommunens skatte-, tilskuds-/udlignings- samt driftsindtægtere/refusioner fratrukket kommunens samlede driftsudgifter. Budgettet for 2014 var vedtaget med serviceudgifter på 3.076,3 mio. kr. Serviceudgifterne har i regnskabet været på 3.057,3 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på serviceudgifter på 19,0 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. Serviceudgifter er de samlede nettodriftsudgifter ekskl. udgifter til f.eks. arbejdsmarkedsoverførsler og aktivitetsbestemt medfinansiering. På anlæg er der brugt 95,6 mio. kr. i regnskab 2014 , hvilket er 11,0 mio. kr. lavere end det oprindeligt budgetterede anlægsbeløb. Dertil kommer, at der er overført uforbrugte anlægsmidler fra budget 2013 til budget 2014, så det korrigerede budget 2014 udgør 175,4 mio. kr. Der er dermed brugt 79,8 millioner kroner mindre end det korrigerede budget. Det skyldes primært udskudte projekter, som renovering af Susålandets Skole, byggemodning af grunde på Ræveagrene i Holsted Nord samt Ring Øst, der videreføres i 2015. Det store mindreforbrug på anlæg i 2014 skyldes ligeledes, at kommunens likviditet i løbet af 2014 har været meget lav og det var derfor nødvendigt at holde igen med udgifter på både drift og anlæg. Ses alle udgifter og indtægter under ét, kan Næstved Kommunes resultat for 2014 opgøres til et overskud/ændring af likviditeten på 73,7 mio. kr. mod et oprindeligt budgetteret overskud på 67,6 mio. kr. Der er herudover en kursregulering af kommunens investeringer, som betyder, at den samlede forøgelse af likviditeten blev på 82,0 mio. kr. i 2014.
Made with FlippingBook - Online magazine maker