Punkt 72: Kommunegaranti for byggekredit - NK- Spildevand A/S
00.01.00-Ø60-4-15 Kompetenceudvalg: Byrådet NK-Spildevand A/S ansøger om kommunegaranti for byggekredit på 32 mio. kr. Administrationen indstiller, 1. at der gives kommunegaranti for oprettelse af byggelån på i alt 32 mio. kr. med en løbetid frem til 30. april 2016 2. at der i overensstemmelse med tidligere indgået aftale betales garantiprovision af kreditmaksimum på byggekreditten, når denne er oprettet 3. at Borgmesteren og Kommunaldirektøren bemyndiges til senere at godkende omlægning af byggelånet til et langfristet lån, såfremt sagens øvrige betingelser er opfyldt NK-Spildevand A/S ansøger den 17. februar 2015 om kommunegaranti for byggekredit på 32 mio. kr. i 2015 med en løbetid frem til 30. april 2016. Selskabet oplyser, at der for "Budget 2015" er et estimeret kapitalbehov på 32 mio. kr. ud over likviditeten, der fremkommer via vandafledningstaksterne. Iflg. selskabet er dette likviditetsbehov i fuld overensstemmelse med den oprindelige 25 års investeringsplan og deraf afledte belåningsbehov, som er udarbejdet for NK-Spildevand A/S for perioden 2011-2036 og godkendt af bestyrelsen. Belåningen vil i begyndelsen blive etableret som en byggekredit i Kommunekredit med kommunal garanti fra Næstved Kommune og ved afslutningen af regnskabsåret 2015 vil den endelige finansiering og lånebeløb blive fastlagt. Af hensyn til sagsbehandlingstiden foreslås det, at Borgmesteren og Kommunaldirektøren bemyndiges til at godkende kommunegaranti i forbindelse med konvertering af byggelånet til det endelige lån, under forudsætning af, at følgende betingelser er opfyldt: Det endelige lån ikke overstiger 32 mio. kr. At NK-Spildevand A/S fremsender pengestrømsopgørelse for 2015, hvoraf det fremgår: 1. at hovedstolen af det endelige lån ikke overstiger 32 mio. kr. 2. at de faktisk afholdte anlægsudgifter i 2015 udgør 32 mio. kr. eller derover 3. at den budgetterede likviditetsændring på 45.000 kr. ikke ændres væsentligt, således at kapitalophobning undgås At Center for Økonomi og Analyse vurderer, at låneoptagelsen er i overensstemmelse med (eller indenfor rammen af) Næstved Kommunes egen finansielle styring, jfr. Kasse- og regnskabsregulativet At der fortsat betales garantiprovision i overensstemmelse med tidligere indgået aftale og efter gældende satser
Made with FlippingBook - Online magazine maker