Referat af Byrådets møde d. 28.04.2015

Punkt 74: Vesthallen, Hyllinge, låneomlægning

13.06.03-Ø54-60-10 Kompetenceudvalg: Byrådet Vesthallens bestyrelse ønsker at konvertere 2 lån. Låneomlægningen vil betyde at afdragsperioden på de to lån forlænges med henholdsvis 5 og 9 år, hvilket også kommer til at skulle gælde for den tidligere stillede kommunegaranti. Derudover skal lejekontrakten på grunden forlænges så den udløber om 22 år i år 2037. Omlægningen vil give en årlig besparelse på 50.000 kr., men samtidig vil den samlede tilbagebetaling blive forøget med ca. 250.000. Besparelsen bliver således spist op af den forlængede løbetid. Administrationen indstiller: A: at omlægningen ikke godkendes på det foreliggende grundlag B: at omlægningen til 2 nye lån godkendes på den betingelse, at den nuværende garantistillelse opskrives og overføres til det tilsvarende nye lån med hovedstol på 1.212.000 kr. Bestyrelsesformand Anders Skibby Jensen har i brev af 13. marts 2015 på vegne af Vesthallens bestyrelse fremsendt et ønske om at foretage en låneomlægning af to af deres lån. Som en forudsætning for konverteringen kræver långiver at: Kommunen fastholder den garantistillelse der er knyttet til et af lånene Kommunen vil forlænge uopsigelsesperioden i lejekontrakten hvor kommunen lejer grunden ud til Vesthallen med 5 år frem til udgangen af år 2037 Kommunen tillader oprettelse af de to nye lån Kommunen har i 1999 ydet garanti for et lån på 1.572.000 kr. Denne garanti er pt. nedskrevet til ca. 1.100.000 kr. Og det er denne restgaranti der ønskes overført til det nye tilsvarende lån og opskrevet til den nye hovedstol på 1.212.000. Når kommunen anmodes om at tillade oprettelsen af nye lån skyldes det, at der på ejendommen er tinglyst et forbud mod yderligere pantsætning. Hallen ønsker at omlægge to af deres lån til en lavere rente og derved spare ca. 50.000 kr. årligt, men samtidig bliver lånene forlænget med 5 og 9 år og gælden blive øget med ca. 200.000 kr. Hvis det besluttes at give accept til oprettelsen af de to nye lån, vil lejekontrakten blive forlænget til udløb med udgangen af 2037. Administrationen har foretaget en annuitetsberegning med udgangspunkt i de fremsendte tilbud fra Nykredit og de oplyste årlige ydelser. Beregningen viser, at det samlede beløb der skal betales over de nye låns løbetid sammenlignet med de eksisterende lån, giver en merudgift på ca. 250.000 kr. Hallen vil således spare ca. 50.000 kr. årligt nu, men samtidig forlænge lånenes løbetid med 5 og 9 år og øge deres gæld med ca. 200.000 kr., hvilket kommer til at betyde en samlet merudgift i lånenesløbetid på ca. 250.000 kr. Der opnås samlet over løbetiden derved ikke nogen besparelse.

Made with FlippingBook - Online magazine maker