Referat af Byrådets møde d. 28.04.2015

Det konkrete projekts potentiale i forhold til udviklingen af kyst- og naturturisme, må betegnes som værende begrænsede. Projektet vil kunne formidle lokalområdets kvaliteter og være et fint stop på vejen mellem Næstved og Vordingborg, men det vil ikke være af en størrelsesorden der vil kunne tiltrække udenlandske turister i særlig grad. Der er ikke andre turismetilbud i umiddelbar nærhed, dertil ligger det i et område uden nævneværdig bebyggelse og uden muligheder for at udbygge eksempelvis med overnatningsmuligheder for turister. Nærmeste samlede overnatningsmuligheder for turister er sommerhusområdet i Kostræde Banker. Største parten af sommerhusene her er dog til privat brug, og kun ganske få udlejes gennem et bureau. Ligeledes er der ingen campingpladser, vandrehjem eller hoteller inden for 5 km. Vurdering Det vurderes at det konkrete projekt i ringe grad lever op til kriterierne i forsøgsordningen, og at der derfor kun er en lille sandsynlighed for at projektet bliver udvalgt. Dette skyldes især den manglende tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter, samt det lave potentiale for tiltrækning af udenlandske turister. Da det er kommunen, der skal ansøge staten kræver det at Byrådet bakker op om ansøgningen/projektet. Supplerende bemærkninger Det er administrationens vurdering at et lignende projekt, efter tilretning til de konkrete fysiske forhold, vil kunne etableres et sted landværts for Vordingborg Landevej på samme matrikel hvor Grønhøj Kiosken er placeret nu. Denne vurdering er videregivet til ansøger ved første møde mellem administration og ansøger, ligesom det her blev klargjort at den ønskede placering er problematisk. Dertil har Naturstyrelsen givet dispensation fra strandbeskyttelseslinjen (30/11-12) og Næstved Kommune har givet landzonetilladelse (3/12-12) til at nedrive den eksisterende Grønhøj Kiosk og genopføre en lidt større bygning, en teknikgård, samt udvide terrassen og etablere randbeplantning. Disse afgørelser er gyldige i 3 år fra udstedelsen. Byrådet Byrådet, 28.04.2015 Thomas Palmskov, Niels Kelberg og Søren Revsbæk var fraværende. Ad 1: Godkendt. Lars Hoppe Søe kan ikke gå ind for beslutningen. Bilag Præsentation 21-05-2014.pdf

Made with FlippingBook - Online magazine maker